Om lettelse af fiskernes anstrengte likviditet

Spm. nr. S 1717 - besvaret 28/01-2004

4) Til fødevareministeren af:
Erik Mortensen (S):
»Vil ministeren oplyse, hvilke initiativer regeringen påtænker for også på længere sigt at lette fiskernes anstrengte likviditet?«

Skriftlig begrundelse

Danske fiskere står i en meget vanskelig situation, hvor alt for mange alene overlever ved træk på kassekreditten. Det er selvsagt en uholdbar situation, og Fiskeribankens seneste udspil med mulighed for nye »afdragslån« er et udmærket udspil, men lige så indlysende er det, at det ikke afhjælper den enkelte fiskers langfristede gæld. Set i lyset af de herskende forhold omkring begrænsning i fangstmulighederne, faldende priser m.m., må der søges alternative løsninger, hvor mulighed for låneomlægning kunne være én.

Erik Mortensen (S):
Jeg er overbevist om, at ministeren kender det lille skrift, der er udgivet af Danmarks Fiskeriforening. Et af hovedpunkterne i deres katalog er netop likviditeten, hvor man efterlyser en mulighed for låneomlægning for at gøre fiskernes hverdag lidt mere håndterlig rent økonomisk.
     Men spørgsmålet er sådan set mere direkte afledt af det svar, ministeren giver til Nordjyske Stiftstidende, hvor der åbenbart fremføres nogle argumenter. Ministeren siger, at det kun med besvær kan lade sig gøre, der er stramme regler, osv. osv. Men det siger jo ikke noget om, hvad det egentlig er, der ikke kan lade sige gøre, og det er det, jeg gerne vil have klarhed over i dag.

Fødevareministeren (Mariann Fischer Boel):
I forbindelse med muligheden for at klargøre, hvordan den økonomiske situation i fiskeriet er, har vi bedt Fødevareøkonomisk Institut om at prøve at give sin vurdering af situationen. Sagen er den, at med den viden, man har i øjeblikket, konkluderer man, at der vil være en svagt stigende tendens i fangstværdierne i dansk fiskeri med ca. 2 pct. i 2004 i forhold til de tal, vi kender for 2003. Udgangspunktet er imidlertid - og det tror jeg også alle er vidende om - at 2003 var et ekstremt dårligt år, hvor mange fiskere blev presset på økonomien, og jeg er derfor enig med hr. Erik Mortensen i, at i dag står mange danske fiskere i en vanskelig situation, og at 2004 formodentlig også vil blive et vanskeligt år. Samtidig er der helt klart en række uafklarede forhold, der vil få indflydelse på fiskeriets økonomi i 2004 - forhold, som vi på nuværende tidspunkt ikke kender. Vi kender ikke prisudviklingen på fisk, og vi kender ikke industrifiskeriets muligheder. Er der tobis i det kommende år? Jeg har løbende kontakt med Danmarks Fiskeriforening om at prøve at sondere terrænet inden for de muligheder, vi har, for at prøve at være med til at skabe et bedre grundlag for økonomien i fiskeriet.

Kl. 13.50

     Regeringen har med den nye initiativpakke for fiskeriet, som jeg fremlagde i november måned sidste år, lagt vægt på at styrke erhvervets økonomi og bæredygtighed i forhold til ressourcerne. Jeg ser frem til, at vi inden for makrelfiskeriet og industrifiskeriet kan etablere nye reguleringer, som gør det rationelt at fiske og dermed også giver en bedre indtjening.

Erik Mortensen (S):
Ja, det kan jeg stort set kun være enig i. Men det er jo stadig en forventning og nogle formodninger og forhåbninger. Situationen er rent faktisk den, at i dag lever en meget, meget stor del af fiskerne af kassekreditten, og uanset om situationen for 2004 tegner bedre end for 2003, ser det bestemt ikke bedre ud rent likviditetsmæssigt.
     Jeg fik ikke rigtig nogen begrundelse for, hvorfor det ikke kan lade sig gøre. Selvfølgelig kræver det i givet fald en lovændring for at få Fiskeribanken på banen, og det kræver også en EU-godkendelse. Men når jeg ser på den lange, lange liste af EU-arrangementer som generel landbrugsstøtte, speciel støtte til svineeksporten, tidligere skibsværftstøtte, flystøtte m.m.m., hvad er det så, der forhindrer, at vi kan gøre det, hvis viljen er til stede?

Fødevareministeren (Mariann Fischer Boel):
Jeg er glad for, at hr. Erik Mortensen vendte tilbage til spørgsmålet, for jeg kunne simpelt hen ikke nå at svare på det i første omgang.
     Med hensyn til de muligheder, vi har i forbindelse med Fiskeribankens ageren, er det klart, at Fiskeribanken jo heller ikke har været blind for de akutte problemer, der er i fiskeriet i øjeblikket, og med den nye afdragslåneordning har den også været med til at give nogle forbedrede muligheder - jeg kan se, at hr. Erik Mortensen nikker - som har betydet, at fiskeriet i mindre udstrækning end tidligere har været presset til at trække på kassekreditten.
     Men det er selvfølgelig klart, at i den forbindelse er banken også interesseret i, at der ikke bliver effektueret tvangsauktioner, som i virkeligheden ikke havde været nødvendige. Vi vil imidlertid få et bedre overblik over situationen, når vi kommer hen til aprilterminen, og så vil vi vurdere situationen.
     Over for Danmarks Fiskeriforening har jeg også holdt muligheden for en begrænset ophugsordning åben, og jeg kan oplyse, at jeg efter yderligere drøftelser med Danmarks Fiskeriforening forventer, at vi kan træffe en endelig beslutning, formodentlig midt i næste måned, så de fiskere, der måtte ønske at gøre brug af en sådan model, kan indrette sig efter den.

Erik Mortensen (S):
Jeg anerkender helt tilbuddet om afdragslån. Det er stadig to terminer, vi taler om, og det er selvfølgelig en akut hjælp. Men det hjælper ikke på lang sigt, og min påstand er, at hvis viljen er til stede, kan man godt lave den lovændring og få en EU-godkendelse af den. Det stiller jo ikke fiskerne i en situation, hvor de får flere penge. De får faktisk en større gæld, men de får altså en bedre hverdag.
     I 1994 lavede man øvelsen sådan, at man omlagde fiskernes lån, men det var stadig til inkonvertible obligationslån. Det er derfor, de hænger på den i dag, og det er det, vi skal prøve på at løse op for. Ministeren sagde i sit skriftlige svar til Nordjyske Stiftstidende, at det afhænger ikke nødvendigvis af den politiske vilje, men hvis ministeren ikke giver udtryk for her i dag, at der er en vilje, må jeg konkludere, at der er ikke nogen vilje til at gøre det.

Fødevareministeren (Mariann Fischer Boel):
Jeg tror, at hr. Erik Mortensen er fuldstændig klar over, at der har været foretaget forskellige øvelser for at prøve at få det bedst mulige ud af den vanskelige situation, fiskeriet står i for øjeblikket.
     Sagen er den, at der også har været en henvendelse fra fiskeriet til Fiskeribanken vedrørende en mulighed for at lave en konverteringsordning, for så vidt angår de inkonvertible lån. Banken har udarbejdet en konsekvensberegning af, hvad det kommer til at betyde, og jeg er ved at udforme et notat til Folketingets Fødevareudvalg om Fiskeribankens muligheder i denne sammenhæng. Lidt afhængigt af, hvordan ordningen tilrettelægges, vil den med det renteniveau, vi kender i dag, komme til at koste i størrelsesordenen ca. 150 mio. kr.
     Fiskeribankloven og EU's støttemuligheder giver dog ikke mulighed for, at banken kan yde støtte til fiskeriet på den måde, og derfor vurderer jeg, at en sådan statslig model ikke vil være mulig.

Erik Mortensen (S):
Jeg har aldrig været i tvivl om ministerens bedste hensigter, men det vil være yderst gavnligt at få et helt præcist svar på, hvad det lige nøjagtig er, der forhindrer det.

Kl. 13.55

     Jeg har selv opremset en stribe støtteordninger, som EU selvfølgelig har godkendt, også inden for snævre erhvervsgrænser. Hvis jeg ikke får det direkte på papir, vil jeg derfor have svært ved at acceptere, at den mulighed er helt udelukket, og jeg synes heller ikke, ministeren gør sig særlig umage i sit skriftlige svar til Nordjyske Stiftstidende med at præcisere, at her er problemet. Man har som sagt kørt den ordning i flere omgange med landbruget, man har også gjort det med fiskeriet, og derfor er det rent umiddelbart svært at se, at nu kan man bare ikke gøre det.

Fødevareministeren (Mariann Fischer Boel):
Grunden til, at man i Fiskeribanken har anvendt inkonvertible lån som grundlag for de muligheder, der er givet til fiskeriet - altså de lånemuligheder, fiskeriet har haft - er, at de inkonvertible lån som udgangspunkt har haft et lavere renteniveau end andre obligationslån. Det er det, der har været udgangspunktet, og det er det, der har været ønsket, så jeg håber da, fiskeriet kan se, at det i en periode har haft et renteniveau, der generelt har været lavere end andre steder.
     Vi har 200 mio. kr. til rådighed til forskellige initiativer for fiskeriet i 2004. Dem vil jeg udmønte i samarbejde med Danmarks Fiskeriforening, og et af elementerne kan være anvendelse af en ophugningsordning for de typer fiskeri og de fiskere, som føler sig ekstremt trængt.
     Jeg vil godt lige til sidst tilføje en bemærkning om Fiskeribanken. Jeg ved, at Fiskeribanken vil drøfte på sit møde, om der igen skal åbnes mulighed for at give lån med variabel rente i fremtiden, så man i realiteten kan komme ned på et niveau, der svarer til ca. 2,6 pct., altså et variabelt lån. Fiskeribanken vil dyrke den mulighed, og jeg vil så få lejlighed til at vende tilbage til Fødevareudvalget med yderligere kommentarer og opfølgning på sagen.

Hermed sluttede spørgsmålet.