Om udpegning af habitatområder

Spm. nr. S 1694

Til miljøministeren (21/1 04) af:

»Hvad kan ministeren oplyse om Skov- og Naturstyrelsens juridiske vurdering af Lauritsenudvalgets forslag og annulleringen af udpegningen i 2001 i forhold til habitatdirektivet og EU-retten bl.a. i lyset af EF-domstolens dom C 371/98, herunder i hvilket omfang videnskabelige udpegningskriterier er tilsidesat af hensyn til lodsejere?«

Der henvises til begrundelsen i spørgsmål nr. S 1693.

Jeg har forelagt spørgsmålet for Skov- og Naturstyrelsen, som har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:

»Såvel Lauritsen-udvalget som Skov- og Naturstyrelsen har løbende gennem arbejdet med udpegningsforslagene haft kravene i Habitatdirektivet og EU-retten for øje. Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål S 1420 har Kammeradvokaten være inddraget også i Lauritsen-udvalgets arbejde. I denne sammenhæng har EF-Domstolens afgørelser, herunder også den såkaldte First Corporate Shipping dom af 7. november 2000 været inddraget. I dommen slår EF-Domstolen fast, at habitatdirektivets »artikel 4, stk. 1, skal fortolkes således, at en medlemsstat ved valget og afgrænsningen af lokaliteter, som den skal foreslå Kommissionen som lokaliteter, der kan udpeges som lokaliteter af fællesskabsbetydning, ikke må tage hensyn til økonomiske, sociale og kulturelle behov og til regionale lokale særpræg, som nævnt i direktivets artikel 2, stk. 3.«

Styrelsen har desuden taget udgangspunkt i resultatet af seminaret om medlemslandenes forslag til udpegninger i den atlantiske biogeografiske region i juni 2002. På seminaret blev de danske forslag godkendt for alle naturtyper og arter, dog med enkelte reservationer, herunder at der skulle udpeges to ekstra områder af hensyn til beskyttelse af snæbel. Snæbel er en prioriteret art på habitatdirektivets bilag II.

De seneste data om snæbels udbredelse og levevilkår er indarbejdet i den nationale forvaltningsplan for snæbel, som Miljøministeriet, Sønderjyllands Amt og Ribe Amt udsendte i foråret 2003. Disse data har underbygget den faglige konklusion, at der skulle udpeges en strækning af Brede Å og supplerende strækninger i Vidå-systemet. I Brede Å findes der en gydende bestand af snæbel. Bestanden er faldende. I Vidå-systemet findes en relativt stor og selvreproducerende bestand. Det vurderes imidlertid, at bestanden bør sikres ved, at der udpeges flere strækninger, og at snæblen skaffes adgang til vandløbsstrækninger, som idag er spærret.

Det fremgår desuden af forvaltningsplanen, at snæblen gyder i de nedre og mellemste dele af vandløbene, hvor bundbredden er 5-6 meter eller mere. Disse data er bl.a. indhentet gennem amternes el-fiskeri.

Lauritsen-udvalgets forslag, som bygger på de faglige oplysninger fra den nationale forvaltningsplan for snæbel, indeholder forslag om udpegning af Brede Å fra en regulativmæssig bredde på 5 meter og til udløbet i Vadehavet, forslag om supplerende udpegninger i Vidå-systemet ligeledes fra en regulativmæssig bredde på 5 meter til udløbet i de eksisterende udpegede vandløbsstrækninger. Udpegningerne i Vidåsystemet indeholder desuden forslag til udpegning af vandløbsstrækninger, der ikke er tilgængelige for snæblen, men hvor den antages at ville komme, hvis spærringerne fjernes eller ombygges. Det bemærkes i denne sammenhæng, at forvaltningsplanen indeholder oversigt og analyse af foranstaltninger, som vil kunne forbedre bevaringstilstanden for snæbel.

På dette grundlag er det styrelsens vurdering, at Lauritsen-udvalgets forslag til udpegninger er i overensstemmelse med de EU-retlige krav, da det bygger på en faglig vurdering af den faktiske forekomst af snæbel. Det er således styrelsens vurdering, at de videnskabelige kriterier for udvalg og afgrænsing af forslaget til udpegninger er opfyldt.«

For så vidt angår spørgsmålet om den såkaldte annullering af udpegningen i 2001, vil jeg henvise til min besvarelse af spørgsmål S 1693.