Om forældelse af screeningsafgørelse vedrørende et ikke-VVM-pligtigt anlæg

Spm. nr. S 1598

Til miljøministeren (13/1 04) af:

»Hvornår forældes en screeningsafgørelse vedrørende et ikke-VVM-pligtigt anlæg automatisk, og kan myndigheden fastsætte et forældelsestidspunkt for en screeningsafgørelse vedrørende et ikke-VVM-pligtigt anlæg?«

Jeg har forelagt spørgsmålet for Skov- og Naturstyrelsen, der har oplyst følgende, hvortil jeg kan henvise:

»VVM-screeningsafgørelsen er knyttet til et bestemt projekt, som står umiddelbart for at skulle realiseres. Det må dog erkendes, at screeningen foretages i opstartsfasen af et projekt, og der derfor kan gå en vis tid fra, at bygherren har fået meddelelse om, at et konkret projekt ikke er VVM-pligtigt til, at bygherren er klar til at realisere projektet.

Hvis projektet er VVM-pligtigt og opnår en VVM-tilladelse, vil en sådan VVM-tilladelse skulle udnyttes inden 3 år efter, at den er meddelt – dvs. at projektet skal være påbegyndt inden udløbet af de 3 år, jf. planloven, § 56, stk. 1.

Screeningsafgørelsen bygger dels på oplysninger om projektet og dels på det omgivende miljøs tilstand. Afgørelsen er således ikke alene knyttet til projektet, og det må derfor antages, at resultatet af en screening - uanset at projektet ikke ændres - vil kunne blive et andet som følge af ændringer i det omgivende miljø.

Screeeningsafgørelsen er ikke en tilladelse og derfor ikke direkte omfattet af planlovens § 56, stk. 1. Det må dog antages, at afgørelsen falder bort, hvis den ikke udnyttes indenfor en rimelig tid – jf. princippet i planlovens § 56, stk. 1.

For så vidt angår spørgsmålet om VVM-myndigheden kan fastsætte et forældelsestidspunkt for screeningsafgørelsen kan det oplyses, at der er ikke i planloven hjemmel til, at myndigheden kan fastsætte et sådant forældelsestidspunkt for screeningsafgørelsen.«