Om at tage Singaporeemnerne ud af WTO-forhandlingerne

Spm. nr. S 1346

Til udenrigsministeren (16/12 03) af:

»Hvordan mener udenrigsministeren, at EU bør forholde sig til kravet fra 44 lande om at tage tre af fire af Singapore-emnerne helt af bordet, og at det fjerde ikke bliver genstand for forhandlinger i den nuværende situation?«

Jeg har ved skrivelse af 18. december 2003 fremsendt en orientering til Folketingets Europaudvalg om mødet den 15. og 16. december 2003 i WTO´s Generelle Råd om fortsættelse af forhandlingerne i Doha-runden. Det fremgik bl.a., at der fortsat er for store meningsforskelle til, at det på nuværende tidspunkt kan lade sig gøre at udarbejde et rammedokument for de videre forhandlinger, men bestræbelserne på at nå til enighed om et sådant dokument vil fortsætte i 2004 med fokus på en række centrale spørgsmål på de fire hovedområder: Landbrug, det afrikanske bomuldsinitiativ, markedsadgang for ikke-landbrugsprodukter og Singapore-emnerne (investeringer, konkurrence, handelslettelse og åbenhed i offentlige indkøb).

Fra EU's side har man i det hidtidige forhandlingsforløb som udgangspunkt vurderet, at alle Singapore-emner burde være af interesse for udviklingslandene. Dette har også været tilfældet for de relativt mest omdiskuterede emner, investeringer og konkurrence. Bl.a. har EU vurderet, at ensartede, globale regler på investeringsområdet, som kan sikre transparente og forudsigelige lovgivningsforhold vedrørende investeringer i udviklingslandene, som i dag alene tiltrækker en lille andel af de globale investeringer, ville bidrage til, at disse udviklingslande kunne tiltrække flere investeringer og dermed bidrage til, at landene får større andel af den økonomiske aktivitet i verden. Samtidig har det spillet en rolle for EU, at hvis der ikke er udsigt til en WTO-aftale på investeringsområdet, vil det øge sandsynligheden for, at store økonomiske aktører ensidigt går videre med bilaterale investeringsaftaler. Sådanne bilaterale aftaler vil de fattige lande realistisk set formentlig have sværere ved at præge end en multilateral aftale i WTO-regi, som alle medlemslande kan få indflydelse på.

Også en WTO-aftale på konkurrenceområdet har EU hidtil vurderet ville være i udviklingslandenes interesse. En konkurrenceaftale ville således kunne regulere spørgsmål af betydning for landene, fx opstille ensartede, internationale regler om multinationale selskabers adfærd, monopoler og karteldannelse.

De to andre Singapore-emner – regler vedrørende handelslettelse (dvs. regler til at modvirke toldbureaukrati) og regler vedrørende transparens i offentlige indkøb – har været mindre kontroversielle i WTO-drøftelserne.

Uanset EU's vurdering af udviklingslandenes interesser vedrørende konkurrence og investering måtte der under WTO-ministerkonferencen i Cancun i september 2003 konstateres betydelig mistro og tilbageholdenhed fra udviklingslandenes side i drøftelserne om Singapore-emnerne, selv om alle lande i Doha havde accepteret, at disse emner indgik i den samlede forhandlingsrunde. EU forsøgte dengang at bringe fremdrift i drøftelserne dels ved at klargøre, hvad emnerne sigtede på, dels ved at vise fleksibilitet vedrørende indholdet. Imidlertid var EU den eneste delegation, der viste fleksibilitet i forhandlingerne, hvorfor et resultat dengang som bekendt ikke var muligt. I forløbet efter Cancun frem mod mødet i WTOs Generelle Råd i december 2003 har EU taget konsekvensen af situationen og igen udvist fleksibilitet (atter som eneste WTO-delegation). Således har EU tilkendegivet, at man er rede til at behandle alle fire Singapore-emner enkeltvis og tage emnerne (ét emne eller op til alle fire) ud af Doha-rundens »single undertaking« (den samlede WTO-forhandlingsflade, der medfører, at alle WTO-medlemmer skal forpligte sig på alle områder) med henblik på i stedet at videreføre drøftelserne på anden vis, f.eks. med sigte på frivillige WTO-aftaler, hvor de lande, der selv ønsker det, kan deltage. Udviklingen i EU's holdning fremgår af EU-kommissionens dokument om forhandlingerne indenfor Doha-runden, der blev fremsendt til Folketingets Europaudvalg ved skrivelse af 28. november 2003.

Denne bevægelse fra EU's side har ført til, at WTOs generaldirektør Supachai Panitchakdi i en udtalelse efter mødet i december 2003 i Det Generelle Råd (der ligeledes den 18. december 2003 er fremsendt til Folketingets Europaudvalg) kunne meddele, at der er generel enighed om at behandle Singapore-emnerne hver for sig (udenfor »single-undertaking«) på emnets egen basis. Han foreslog, at arbejdet med at finde løsninger vedrørende handelslettelser og åbenhed i offentlige indkøb fortsætter uden præjudice for udfaldet, og han bemærkede, at behandling af de to andre emner måtte overvejes på et passende tidspunkt.