Om adgang til det danske arbejdsmarked for polske murersvende efter den 1. maj 2004.

Spm. nr. S 1333

Til beskæftigelsesministeren (15/12 03) af:

»Vil ministeren oplyse om en polsk murermester, bosat i Polen, lovligt kan etablere en filial i Danmark efter 1. maj 2004 og sende et antal polske murersvende hertil, som arbejder efter den polske overenskomst, og kan han give danske bygherrer tilbud på underentrepriser, der udføres af hans polske mandskab?«

I aftalen om adgang til det danske arbejdsmarked for østeuropæiske arbejdstagere efter østudvidelsen er der ikke taget højde for, at firmaer fra de nye medlemslande kan sende ansatte til Danmark, som arbejder efter overenskomsten i deres oprindelsesland.

Der har tidligere været tilfælde, hvor tyske håndværkere har udført arbejde i Danmark, mens de har modtaget statsstøtte. Der henvises til spørgsmål nr S 3407 (af den 22. maj 2003) og spørgsmål nr. S 3875 (af den 8. juli 2003). Heri oplyses det, at den tyske stat kan give støtte til arbejde, der udføres for virksomheder, der ligger i Tyskland, og at ansatte i sådanne virksomheder kan udføre arbejde uden for Tyskland.

Problemet med denne ordning er, at de tyske virksomheder kan slippe med at betale en lavere timeløn end de danske virksomheder, de skal konkurrere med. Noget tilsvarende gør sig gældende, hvis f.eks. en polsk murermester med sin virksomhed beliggende i Polen sender sine murersvende til Danmark for at udføre en konkret opgave, mens de arbejder efter polsk overenskomst. Spørgeren ønsker således ministerens vurdering og eventuelle initiativer, hvis der endnu ikke er taget for denne problemstilling.

Tiltrædelsestraktaten åbner mulighed for, at de nuværende medlemslande overfor de nye medlemslande kan fravige artikel 1-6 i forordning 1612 om arbejdstagernes frie bevægelighed med henblik på at fastsætte nationale foranstaltninger med hensyn til adgangen til beskæftigelse mv.

Tiltrædelsestraktatens bestemmelser om overgangsordninger omfatter imidlertid ikke EU's regelsæt om den frie etableringsret og den frie udveksling af tjenesteydelser. Der kan således ikke som led i den nationale foranstaltning ske indskrænkninger heri. Ét af hensynene med bestemmelserne om fri udveksling af tjenesteydelser er, at en virksomhed, som leverer tjenesteydelser i en anden stat, har ret til midlertidigt at medbringe sine ansatte til brug for levering af tjenesteydelsen, fx i forbindelse med udførelse af en underentreprise på et byggeprojekt i Danmark.

EU's udstationeringsdirektiv har til formål at sikre mod social dumping og unfair konkurrence med hensyn til løn- og ansættelsesvilkår i forbindelse med den frie bevægelighed af tjenesteydelser.

Direktivet retter sig mod udenlandske arbejdsgivere, der udstationerer arbejdstagere til at udføre arbejde i et andet EU-land. I den situation skal det sikres, at arbejdsvilkårene følger de vilkår, der gælder i værtslandet. Med hensyn til løn giver direktivet mulighed for at kræve, at den udstationerede lønmodtager får en løn svarende til mindstelønnen i værtslandet.

Hvis en polsk virksomhed i forbindelse med levering af en tjenesteydelse i Danmark midlertidigt udstationerer sine polske ansatte i Danmark gælder den danske udstationeringslov. Det betyder, at fx ferieloven, arbejdsmiljøloven, ligelønsloven og forskelsbehandlingsloven er gældende.

I den danske udstationeringslov har man imidlertid hidtil - efter ønske fra arbejdsmarkedets parter - undladt at stille krav om, at udstationerede lønmodtagere mindst får en almindelig gældende mindsteløn på området. I stedet kræver de danske faglige organisationer normalt overenskomst for de udstationerede lønmodtagere.

Det bemærkes, at såfremt en polsk virksomhed etablerer en filial i Danmark, vil vandrende arbejdstagere fra de nye EU-lande, som ansættes på denne virksomhed, være omfattet af de nye regler om opholds- og arbejdstilladelse.