Om EU-borgeres muligheder for at blive optaget på danske uddannelsesinstitutioner.

Spm. nr. S 1318

Til undervisningsministeren (15/12 03) af:

»Vil ministeren redegøre for de muligheder, som EU-borgere har for at blive optaget på danske uddannelsesinstitutioner herunder ungdomsuddannelser, og om disse regler også vil gælde for statsborgere fra de medlemslande, der optages pr. 1. maj 2004?«

Den 1. maj 2004 optages en række nye lande i EU, og regeringen har sammen med bl.a. Socialdemokraterne aftalt, hvorledes åbningen af vores arbejdsmarkede for de nye medlemslandes lønmodtagere skal foregå. Det er imidlertid også interessant at få nærmere belyst, hvilke muligheder statsborgere fra de nye medlemslande har for at blive optaget på danske uddannelsesinstitutioner.

Det gælder for alle uddannelser inden for Undervisningsministeriets område, at adgang til at blive optaget ikke er betinget af dansk statsborgerskab eller af bopæl her i landet.

I forbindelse med udvidelsen af den Europæiske Union den 1. maj 2004 er der ikke fastsat særlige overgangsregler for så vidt angår uddannelsesområdet. Derfor har borgere i de nye medlemslande de samme rettigheder til at søge om optagelse på en uddannelsesinstitution i et andet medlemsland, som borgere i de nuværende medlemslande har.

For udvalgte uddannelsesområder kan jeg i øvrigt oplyse følgende:

For så vidt angår udlændinges optagelse i den danske folkeskole følger det af folkeskolelovens § 32, jf. lov nr. 739 af 21. juli 2000 med senere ændringer, at ethvert barn uanset statsborgerskab, der bor i landet, er undervisningspligtigt. Det samme gælder børn, der opholder sig i landet i mindst 6 måneder. Disse børn har også ret til undervisning i folkeskolen. Børn, der ikke bor eller opholder sig i Danmark, kan optages i folkeskolen efter den pågældende kommunes beslutning, hvilket så vidt vides i praksis kun er forekommet i grænseregionerne.

For så vidt angår EU-borgeres optagelse i erhvervsuddannelserne følger det af § 7 i lov om erhvervsuddannelser, jf. lov nr. 870 af 23. oktober 2002 med senere ændringer, at skolen kan forlange en prøve i dansk bestået inden optagelsen. Der gælder ikke faglige adgangskrav ved optagelse i en erhvervsuddannelses grundforløb.

For så vidt angår de gymnasiale uddannelser er det op til de enkelte uddannelsesinstitutioner at træffe afgørelse om optagelse på grundlag af ansøgernes faglige kvalifikationer. Ansøgere fra andre EU medlemslande, der opfylder optagelsesbetingelserne, kan optages på lige fod med danske statsborgere.

EU-borgere har mulighed for at blive optaget på danske (korte og mellemlange) videregående uddannelser, hvis de har en udenlandsk eksamen, som Danmark enten har anerkendt som ligestillet med en dansk adgangsgivende eksamen, eller som den pågældende institutionen under iagttagelse af bestemmelserne i lov om vurdering af udenlandske udannelseskvalifikationer har vurderet som sammenlignelig med en dansk adgangsgivende eksamen. I nogle tilfælde kræves yderligere, at ansøgeren har dokumenterede kundskaber i skriftlig og mundtlig dansk på et niveau, fastsat af den enkelte uddannelsesinstitution. De fleste videregående uddannelser kræver, at ansøgere mindst har bestået »Studieprøven i dansk som andetsprog« eller »Danskprøve 2« for at blive optaget.

Studerende fra de nordiske lande skal ikke tage en danskprøve, hvis dansk, norsk eller svensk indgår i deres adgangsgivende eksamen.

EU-borgere, som har en adgangsgivende eksamen, der kan omregnes til en dansk optagelseskvotient, kan søge videregående uddannelser gennem kvote 1. Hvis deres adgangsgivende eksamen ikke kan omregnes, kan de søge gennem kvote 2, jf. § 48, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 154 af 6. marts 2000 om adgang, indskrivning og orlov mv. ved videregående uddannelser, med senere ændringer.

Undervisningsministeriet kan bestemme, om antallet af udenlandske statsborgere skal begrænses til en bestemt procentdel af den samlede optagelseskapacitet, men denne begrænsning omfatter ikke borgere fra EU- eller EFTA-medlemslande.

Studerende fra andre EU medlemslande har desuden mulighed for at studere på danske uddannelsesinstitutioner gennem EU’s studieudvekslingsprogrammer (bl.a. Sokrates og Erasmus).

Efter gældende EU-ret er uddannelsesområdet et nationalt anliggende. EU-retten stiller derfor ikke direkte krav om optagelse af medlemsstatsborgere på andre medlemsstaters uddannelsesinstitutioner.

Derimod opstiller EU-retten som følge af retten til fri bevægelighed for bl.a. personer inden for medlemsstaterne nogle indirekte krav til uddannelsesområdet. Det vil således være i strid med forbudet mod diskrimination på baggrund af nationalitet fx at opkræve en afgift, et indskrivningsgebyr eller en studieafgift som betingelse for adgangen til at følge erhvervsrettet undervisning for studerende, der er statsborgere i andre medlemsstater, hvis en tilsvarende afgift ikke pålægges indenlandske studerende, jf. EF-Domstolens sag nr. 293/83 Gravier.

For så vidt angår studerende fra andre EU medlemslandes ret til ophold i Danmark gælder rådets direktiv nr. 93/96/EØF af 29. oktober 1993 om opholdsret for studerende. Direktiver er inkorporeret i dansk ret i 1994. Direktivet fastsætter i artikel 1, at der skal gives opholdsret til studerende, som er statsborgere i andre medlemsstater, og som er blevet optaget på en erhvervsrettet uddannelse i en anden medlemsstat. Der skal desuden gives opholdsret til den studerendes ægtefælle og deres forsørgelsesberettigede børn.

Studerende fra andre EU medlemslande, der flytter til Danmark for at studere, skal være selvforsørgende. Det følger af direktivet, der i artikel 1 bestemmer, at »den studerende skal afgive en erklæring eller på anden tilsvarende måde efter eget valg forsikre den ansvarlige nationale myndighed om, at vedkommende råder over sådanne midler, at de under opholdet ikke vil falde værtsmedlemsstatens sociale system til byrde«.