Om lønninger inden for byggebranchen efter EU-udvidelse

Spm. nr. S 1305

Til beskæftigelsesministeren (12/12 03) af:

»Vil ministeren redegøre for, hvorledes indførelsen af de af regeringen påtænkte sikkerhedsmekanismer sikrer, at lønningerne inden for især byggebranchen ikke presses ned mod det overenskomstsikrede niveau og vurdere, om et eventuelt pres mod lønningerne inden for denne branche vil føre til større ledighed for danske arbejdere i byggebranchen?«

I forbindelse med aftalen om østudvidelsen er der en hel del uafklarede spørgsmål. Det fremgår af aftalen, at det skal sikres, »at de nye EU-borgere bliver ansat på samme vilkår, som gælder på det danske arbejdsmarked, og at de ikke bliver underbetalt. Det sker ved at stille krav om, at løn- og ansættelsesvilkår skal svare til de overenskomstmæssige eller på anden måde er sædvanlige for det danske arbejdsmarked«.

De danske lønninger er sikret af overenskomster. Det er dog ikke unormalt, at den reelle timeløn inden for en branche ligger på næsten det dobbelte af den overenskomstsikrede løn. Der henvises bl.a. til spørgsmål nr. S 3800 af Peter Skaarup (DF). I besvarelsen af dette spørgsmål fremgår det bl.a., at det er op til arbejdsmarkedets parter at sikre rimelige lønvilkår, samt hvilke skridt fagforeninger kan tage i brug, såfremt en arbejdsgiver overtræder overenskomsten eller på anden måde ikke sikrer rimelige aflønninger.

Levestandarden i de nye medlemslande ligger væsentligt under den danske. Der henvises i øvrigt til beslutningsforslag B 56 om overgangsordning for Danmark ved EU's udvidelse mod øst, fremsat den 11. december 2002 af Kristian Thulesen Dahl m.fl., for en grundig analyse af forskelle i levestandarden i EU-15 og EU-25.

Spørgeren mener, at de store forskelle i levestandarden kan få mange arbejdstagere fra de nye medlemslande til at acceptere at arbejde for lønninger, der ligger under det niveau, som deres danske kolleger vil acceptere. Dette betyder ikke nødvendigvis, at overenskomster brydes, men der er risiko for, at lønniveauet inden for enkelte brancher kan blive presset. Dette kan resultere i, at det bliver sværere for danske bygningsarbejdere m.m. at få arbejde inden for en branche, der i forvejen oplever en stigende ledighed. Set i lyset af den stigende ledighed er det nødvendigt at få disse problemstillinger belyst. Spørgeren ønsker således ministerens vurdering og eventuelle initiativer i denne sag.

Aftalen af 2. december 2003 om adgangen til det danske arbejdsmarked efter udvidelsen af EU pr. 1. maj 2004 fastslår, at ansættelse af EU-borgere fra de nye medlemslande skal ske til overenskomstmæssig eller sædvanlig løn.

Hvis ansættelsen finder sted på en overenskomstdækket virksomhed, vil det på sædvanlig vis være op til de faglige organisationer at sikre, at overenskomsten overholdes og dermed at håndhæve, at ansættelsen sker på overenskomstmæssige vilkår. Uenighed eller tvist mellem overenskomstens parter om, hvad den overenskomstmæssige løn er fx for en udenlandsk arbejdstager indenfor byggebranchen vil skulle løses ad fagretlig vej. I vurderingen af, hvad en person med tilsvarende arbejdsopgaver vil have krav på efter overenskomsten, vil der kunne indgå elementer som kvalifikationer, erfaring, sprog m.v.

Hvis arbejdsgiveren ikke har indgået overenskomst, skal ansættelsen ske til en løn, som er sædvanlig på virksomheden eller inden for det faglige område i den pågældende del af landet.

Aftalen ændrer ikke ved det forhold, at de faglige organisationer fortsat kan iværksætte konflikt for at opnå overenskomst både i forhold til danske og udenlandske arbejdsgivere eller kan indbringe sager for Arbejdsretten, hvis en arbejdsgiver ikke overholder overenskomsten.