Om årlige udgifter til licenser til patenteret software

Spm. nr. S 1212

Til økonomi- og erhvervsministeren (9/12 03) af:

»Vil ministeren oplyse, hvad de danske offentlige myndigheders fremtidige årlige udgifter til licenser til patenteret software forventes at være?«

Dansk lovgivning har hidtil ikke tilladt patenter på opfindelser, der alene er software. Alligevel har det europæiske patentkontor, EPO, udstedt over 20.000 patenter på software. Den danske regering har tilkendegivet, at den nu ønsker at lovliggøre EPO's praksis, dvs. tillade europæiske patenter på software. Offentlige myndigheder krænker allerede i dag adskillige europæiske patenter på software, f.eks. Acacias patent på streaming af video ved at transmittere folketingsdebatter over internettet og Sign On's patent på elektroniske blanketter. Sign On har allerede afkrævet statskontoret i Sverige betaling for deres patent.

Det må derfor forventes, at staten og offentlige myndigheder i fremtiden vil få betydelige udgifter til licenser til de patenter, der allerede krænkes, og til de mange nye patenter, der må forventes, hvis patenter på software tillades i Europa.

Jeg kan oplyse, at det ikke er muligt isoleret at opgøre, hvilke årlige udgifter det offentlige har til licenser til patenteret software. Dette skyldes, at betaling for patentbeskyttet teknologi som oftest sker via softwareleverandøren, og ikke indgår som et specifikt punkt i en aftale om køb af software. Når staten køber IT-ydelser, er det leverandøren, som har ansvaret for at sikre, at de rettigheder, der måtte være indeholdt i den teknologi som anvendes, må udnyttes. Dette fremgår også af det udkast til »standardkontrakt for kortvarigt it-projekt – leverance af it-system baseret på standardprodukter«, som er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Statens IT-råd. Af udkastet fremgår det således, at »Leverandøren indestår for, at det leverede ikke krænker andres rettigheder, herunder patenter eller ophavsrettigheder. Indeståelsen forudsætter, at kunden straks giver leverandøren skriftlig meddelelse, når kunden bliver opmærksom på eventuelle rettighedskrænkelser, og at kunden bistår leverandøren under sagen i fornødent omfang«.

I begrundelsen for spørgsmålet henvises til to konkrete patenter, som det anføres, at staten krænker. Jeg kan oplyse, at så vidt jeg er orienteret, har disse patenter ikke ført til henvendelser fra patenthaverne til danske myndigheder. Jeg kan desuden oplyse, at det patent, som indehaves af virksomheden Sign On, i øjeblikket er under omprøvning i Sverige efter anmodning fra Statskontoret. Administrativ omprøvning er et alternativ til at prøve et patents omfang eller gyldighed ved domstolene. Både patenthaver og 3. mand kan bede om administrativ omprøvning. Hvis de svenske patentmyndigheder giver Statskontoret medhold, kan det føre til, at patentet bortfalder eller bliver opretholdt i ændret form.

Jeg skal desuden bemærke, at det direktiv om computer-implementerede opfindelser, som i øjeblikket behandles i EU, ikke indebærer en ændring af den gældende retsstilling. Det er ikke korrekt, at den Europæiske Patent Organisation (EPO) har meddelt patenter på computer-implementerede opfindelser i strid med gældende lovgivning. Praksis i EPO fastlægges i høj grad af de såkaldte »Boards of Appeal«, som er en uafhængig ankeinstans, der påser, at EPO holder sig inden for rammerne af den Europæiske Patent Konvention. Også efter den danske patentlov er det muligt at patentere computer-implementerede opfindelser.

Det fremgår af en undersøgelse udarbejdet af EU-Kommissionen, at der i Europa er udstedt omkring 20.000 patenter, hvori der indgår software relaterede opfindelser. Derved ikke sagt, at der er givet patent på det, der alene udgør software. Det kompromisforslag om computer-implementerede opfindelser, som blev behandlet på rådsmødet den 14. november 2002, havde til hensigt at bevare og kodificere den nuværende retstilstand. Formålet med direktivet er netop ikke at ændre retstilstanden, men at gøre reglerne klare og forhindre, at vi i Europa bevæger os mod den praksis, som eksisterer i USA. Det er min opfattelse, at dette især vil være til gavn for de små og mellemstore virksomheder i Europa.

Opsummerende kan jeg sige, at der ikke generelt kan forventes en stigning i statens omkostninger til licensering alene på baggrund af patenteret teknologi på IT-området, fordi der med direktivet ikke sker en ændring af den gældende retstilstand, for så vidt angår computer-implementerede opfindelser.