Om, at Kommissionens formand blander sig i en kommende dansk folkeafstemning om EU-traktaten.

Spm. nr. S 1154 - besvaret 10/12-2003

2) Til statsministeren af:
Peter Skaarup (DF):
»Vil statsministeren protestere over, at Europa Kommissionens formand blander sig i en forestående dansk folkeafstemning ved at true medlemslande, der afviser EU- forfatningstraktaten, med at blive ekskluderet af samarbejdet, og mener statsministeren, at det er et udtryk for respekt for borgernes selvbestemmelsesret og frie valg, når Romano Prodi truer lande med bål og brand, hvis de stemmer nej til EU-forfatningstraktaten, som det er refereret
i henholdsvis The Irish Times og Jyllands-Posten den 4. december 2003?«

Skriftlig begrundelse

Det fremgår af Irish Times henholdsvis Jyllands-Posten den 4. december 2003, at Romano Prodi i et interview med netop Irish Times har bedyret, at et enkelt medlemsland af EU ikke skal have lov til at bremse EU's forfatningstraktat.
     Det er Romano Prodis opfattelse, at der skal forhandles om udmeldelse, hvis et land ender med at stemme nej til forfatningen.
     Denne udmelding er ikke i overensstemmelse med unionens traktatgrundlag, der fastslår, at alle medlemslande skal være enige og have ratificeret en traktat, før at denne kan træde
i stedet for den tidligere. Spørgeren finder det stærkt problematisk, at Kommissionens formand på den omtalte måde undergraver de enkelte europæiske folks nationale beslutningsprocesser ved at ekskludere medlemsstater, der ikke vil makke ret.

Peter Skaarup (DF):
Spørgsmålet er stillet på baggrund af, at vi inden for det næste år eller halvandet står foran en folkeafstemning om den forfatning, som måske forhandles færdig her i weekenden. I den forbindelse har Europa-Kommissionens formand, Romano Prodi, udtalt - det er fra Jyllands-Posten den 4. december - at han vil kalde det udemokratisk at lade forfatningens skæbne afhænge af resultatet af en enkelt folkeafstemning. Han siger videre:
     »Man kan ikke ignorere det faktum, at hvis et land siger nej, nej, nej - så er det landets beslutning af blive uden for EU.«
     Jeg synes, det er nogle meget provokerende udtalelser set i lyset af, at det vel er op til hvert enkelt land at vurdere, om man vil støtte en forfatning eller ej. Grundlæggende er det sådan, at alle lande skal bakke op bag forfatningsændringer, bag traktatændringer i EU. Derfor synes jeg, det ville være rimeligt, at statsministeren klart markerer, at det ikke er et udgangspunkt for en folkeafstemning, at Kommissionens formand truer med bål og brand over for bl.a. danskerne.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jeg er enig med hr. Peter Skaarup i, at det naturligvis er op til hvert enkelt land at tage stilling til den nye traktat efter de procedurer, der nu gælder i hvert enkelt land.
     Men vi lever altså også i et frit folkestyre. Og i et frit folkestyre skal der være en fri og åben debat, og der skal være mulighed for at udtale sig for såvel hr. Peter Skaarup som for mig og Romano Prodi, Kommissionens formand.
     Derfor kunne jeg ikke drømme om at protestere imod de udtalelser, han er kommet med endsige nedlægge forbud mod, at han som kommissionsformand må give sin mening til kende om, hvad konsekvenserne måtte være, hvis det ene eller det andet land måtte sige nej til traktaten. I et frit folkestyre skal der være en fri og åben debat.

Kl. 13.25

Peter Skaarup (DF):
Jeg tror heller ikke, at statsministeren, og det har jeg heller ikke noget håb om, kan nedlægge veto mod det, Romano Prodi siger i et frit folkestyre, som statsministeren siger. Men statsministeren kan jo godt markere nogle holdninger til, at Kommissionens formand - må man nok sige - truer de lande, og det er bl.a. Danmark og Irland, der i hvert fald skal have en folkeafstemning om forfatningen. Statsministeren kan godt have en holdning til, om det er klogt eller ikke klogt, at man gør det.
     Der har været en situation i 1992, hvor danskerne også skulle til folkeafstemning, hvor Kommissionens daværende formand, Jacques Delors, sagde nogenlunde det samme: hvis Danmark ikke siger ja, kan vi risikere at ryge ud af samarbejdet. Derfor synes jeg, at statsministeren klart skal markere, at det i hvert fald ikke er en måde at true eller markere på. Jeg synes klart, at statsministeren skal sige til Romano Prodi, at det nok ikke er klogt, at man kommer med den slags udtalelser.
     Mit spørgsmål er derfor: Vil statsministeren på det kommende møde i EU markere, at kommissionsformanden er en embedsmand, der er sat til at fremsætte forslag på vegne af EU, og at han ikke er sat til at kommentere de enkelte landes folkeafstemninger?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Nej, jeg har ikke tænkt mig at tage den sag op med Romano Prodi. Han har lov til at sige, hvad han nu har lyst til at sige. I den artikel, som hr. Peter Skaarup henviser til, understreger Prodi, at han ikke ønsker at true nogen lande med krav om udmeldelse. Det kan han heller ikke, for EU kan ikke smide et land ud. Et land kan beslutte at melde sig selv ud. Det er der adgang til.
     Jeg forstår ikke hr. Peter Skaarups opstandelse over det, som Romano Prodi har udtalt, for det, Prodi her har sagt, svarer jo meget til, hvad Dansk Folkepartis partileder, fru Pia Kjærsgaard, udtalte i forbindelse med Dansk Folkepartis landsmøde for nylig. Så hvis man skulle protestere mod det, Prodi har sagt, skulle man også protestere mod det, fru Pia Kjærsgaard har sagt. Og det kunne jeg da ikke drømme om.

Peter Skaarup (DF):
Jeg synes, vi skal holde os til det, som Prodi har sagt. Prodi er ansat af EU til som embedsmænd, som formand for Kommissionen, at tage stilling til de forslag, som skal komme fra EU-systemet. Derfor er det ikke hans opgave at blande sig
i de enkelte landes folkeafstemninger. Det er noget, landene selv må styre, derunder også træffe de afgørelser, som de måtte finde nødvendige.
     I Danmark skal vi til folkeafstemning. Der kan det jo godt provokere, og det synes jeg statsministeren må erkende, nogle danskere, at der kommer en embedsmand fra EU-systemet og siger: Hvis I ikke gør sådan og sådan, så regner vi med, at I ryger ud af EU. Det er ikke en måde at markere sig på i den debat. Derfor skal mit spørgsmål til statsministeren endnu en gang være: Vil statsministeren ikke sige her i Folketinget, at det ikke er klogt af Kommissionens formand at udtale sig på den måde? Jeg ved godt, at man kan ikke nedlægge veto mod, hvad kommissionsformanden siger, men man kan godt markere og sige, at det måske ikke er det klogeste, han har sagt.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Det vil jeg slet ikke tage op med Prodi, for han har lov til at have den opfattelse.
     Nu ved jeg ikke, om Prodi har læst det, som fru Pia Kjærsgaard udtalte i forbindelse med Dansk Folkepartis landsmøde, men hvis han har, kunne man næsten fristes til at tro, at da han udtalte sig til Jyllands-Posten, havde han ladet sig inspirere af Dansk Folkepartis leder, som jo i forbindelse med Dansk Folkepartis landsmøde bl.a. sagde, at hvis det bliver et nej til traktaten i Danmark, er det en udmeldelse af EU. Det er fru Pia Kjærsgaard citeret for i Ritzaus meddelelse den 21. september. Og i et tidligere ritzauinterview er fru Pia Kjærsgaard citeret for at sige: Et nej til en forfatning er et nej.
     Hvad er det, Prodi siger i Jyllands-Posten. Han siger:
     »Man kan ikke ignorere det faktum, at hvis et land siger nej, nej, nej - så er det landets beslutning at blive uden for EU.«
     Altså nøjagtig det samme som fru Pia Kjærsgaard har sagt. Jeg ved ikke, om Romano Prodi har læst fru Pia Kjærsgaards udtalelser. Man kunne næsten tro, at han var blevet inspireret af Dansk Folkepartis leder.

Kl. 13.30

Peter Skaarup (DF):
Jeg tror, det nærmer sig forkerte sammenligninger, sagt mildt, som statsministeren kommer med i forbindelse med fru Pia Kjærsgaard. Det er ikke det, jeg spørger om.
     Det, sagen handler om, er, at EU-Kommissionen har en embedsmand, der blander sig i de enkelte landes folkeafstemninger, der som en klog spåmand nærmest forudser, at hvis man gør sådan og sådan, så sker der sådan og sådan fra EU-systemets side. Jeg vil godt have statsministeren til at markere, at det måske ikke var klogt af Romano Prodi at sige, som han er citeret for i Jyllands-Posten: Vi må finde en løsning, som forhindrer, at et enkelt land bremser de 24 andre.
     Det er jo i direkte modstrid med alt, hvad vi har kendt til i traktaterne fra EU indtil nu, nemlig at hvert enkelt land ved en folkeafstemning - vi gør det i hvert fald i Danmark, andre lande gør det måske på anden måde - tager stilling til, om man vil støtte vedtægtsændringer, traktatændringer eller en forfatning for EU. Det gør de selvstændigt og helt for sig selv, det er ikke noget, EU skal blande sig i, og man har vetoret over for de andre landes mulighed for at gå videre i samarbejdet, hvis man siger nej til en forfatning, f.eks. i Danmark.
     Det var blot det, jeg markede for statsministeren, at det altså ikke er særlig klogt, at EU-Kommissionen blander sig i den afgørelse.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jamen jeg oplever heller ikke, at EU-Kommissionen overhovedet blander sig i den afgørelse.
     Lad mig slå fast punkt 1: Det er det enkelte land, der suverænt beslutter sin holdning til den nye traktat.
     Punkt 2: Den nye traktat kan kun træde i kraft, såfremt alle 25 lande underskriver den, altså siger ja til den, det ligger fuldstændig fast.
     Så er spørgsmålet, hvad der sker, hvis man alligevel siger nej, og Prodi siger oven i købet i det pågældende interview i Jyllands-Posten, at vi ikke vil sige: I stemte nej, nu ryger I ud. Det kan jeg godt forstå, at Prodi siger, for det kan han heller ikke sige, for i EU-traktaten er der ikke mulighed for, at EU kan smide et land ud, men der er mulighed for, at et land selv kan beslutte at melde sig ud, og det er jo det, fru Pia Kjærsgaard har sagt, at vi skal, hvis vi stemmer nej.
     Før var det Ritzau, jeg citerede, nu kan jeg citere Politiken, hvor fru Pia Kjærsgaard siger, at et nej betyder, at vi skal melde os ud af det bestående og have en helt anden aftale.
     Det er her, jeg ikke kan forstå, at hr. Peter Skaarup pludselig har så meget imod det, Prodi har udtalt som sin holdning, når nu hr. Peter Skaarups egen politiske leder, fru Pia Kjærsgaard, har udtalt nøjagtig det samme.

Formanden:
Så er det hr. Peter Skaarup for et sidste spørgsmål.

Peter Skaarup (DF):
Jeg tror, det nærmer sig citatfusk, hvis man siger, at fru Pia Kjærsgaard har udtalt det samme.
     Det, Romano Prodi siger, er, at vi må finde en løsning, der forhindrer, at et enkelt land bremser de 24 andre. Så siger han også, at de lande, der nu skal have folkeafstemning
- det er i hvert fald Irland og Danmark, og der er formentlig også en række andre lande, der skal have folkeafstemning - ikke kan blive ved med at sige nej, for så kan de ikke forblive i EU; det er stort set det, han siger. Der siger jeg så: Er der særlig klogt, at EU-Kommissionen, altså via en embedsmand, der er ansat af regeringerne til at varetage EU's opgaver, nærmest skal til at diktere danskerne eller irerne, eller hvem der nu er tale om, hvad de skal stemme. Og hvis ikke de stemmer sådan i første omgang, så kommer der måske en ny folkeafstemning, og hvis de heller ikke i anden omgang stemmer, som han gerne vil, så er det, at man måske ryger ud af EU-samarbejdet. Det er da en underlig måde at føre demokrati på, når en kommissionsformand, der er embedsmand, på den måde skal diktere befolkningerne, at hvis ikke de gør sådan og sådan, så sker der det og det. Det er forkert, og jeg har nu flere gange efterlyst statsministerens klare holdning til, om det er en særlig klog udtalelse. Den vil statsministeren åbenbart ikke give, og det undrer mig.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jo, men jeg kan kun sige, at jeg betragter det ikke sådan, at det, Romano Prodi har sagt, er at true Danmark eller noget andet land. Lad mig derfor gentage: Det er det enkelte land, der suverænt beslutter sin holdning til den nye traktat.
     For det andet: EU kan ikke smide noget land ud, men et land kan selv beslutte efter et nej, at det vil melde sig ud.
     Der er jo ikke andet at sige til den sag, end at den, der kraftigst har ytret det ønske på hjemmebanen her i Danmark, det er altså Dansk Folkepartis leder, fru Pia Kjærsgaard, som i forbindelse med Dansk Folkepartis landsmøde sagde, at det måtte blive konsekvensen af et nej, at Danmark meldte sig ud.

Kl. 13.35

     Derfor forstår jeg ikke al den opstandelse over det, og jeg har i hvert fald ikke tænkt mig overhovedet at tage den sag op med Romano Prodi. Han har lov at have sin mening, ligesom hr. Peter Skaarup må have sin mening, og jeg må have min mening.

Hermed sluttede spørgsmålet.