Om der stadig kan køres godstrafik på jernbanerne i Vendsyssel, når EU-regel om godstrafik træder i kraft.

Spm. nr. S 1146 - besvaret 10/12-2003

15) Til trafikministeren af:
Bjarne Laustsen (S):
»Hvordan vil ministeren sikre sig, at der fortsat kan køres godstrafik på jernbanerne i Vendsyssel, når de små lokalbaner er truet på deres eksistens af en EU-regel om, at offentligt ejede selskaber ikke må drive kommerciel godstrafik?«

Skriftlig begrundelse:

Ifølge Børsen den 3. december 2003 kan de amtslige og kommunalt ejede privatbaner som f.eks. A/S Vemb-Lemvig-Thyborøn Jernbane og Nordjyske Jernbaner A/S se frem til lukning ved årsskiftet 2003-2004, idet nye EU-regler forhindrer offentlige jernbaneselskaber i at drive kommerciel godstrafik, hvad spørgeren finder er helt i modstrid med Folketingets, regeringens samt EU's officielle politik om at få mest muligt gods fremført via jernbaner og på baggrund af, at f.eks. Nordjyske Jernbaner for nylig har investeret 100 mio. kr. i et nyt skinnenet.

Bjarne Laustsen (S):
Det, det handler om, er et spørgsmål om, hvordan man kan køre gods f.eks. i Vendsyssel, hvor vi har Nordjyske Jernbaner, som kører deroppe, når der kommer nye EU-regler, der siger, at hvis man ejer mere end 49 pct. af aktierne, må man ikke køre efter den 1. maj 2004.
     Jeg synes selvsagt, at det er en tåbelig beslutning, hvis det måtte ende sådan, og jeg er meget spændt på at høre, om ministeren vil lægge sig i selen for, at der fortsat kan køres gods på skinner i Vendsyssel.

Trafikministeren (Flemming Hansen):
Danmark følger generelt EU's anbefalinger, det er ingen hemmelighed. Det betyder bl.a., at markedet for jernbanegods
i Danmark er liberaliseret og fungerer på kommercielle vilkår, som spørgeren selvfølgelig ved alt om. Når der i en artikel i Børsen den 3. december 2003 berettes om privatbanernes begrænsede mulighed for at drive jernbanegodsvirksomhed efter den 31. december 2004, altså om mere end et år, tror jeg ikke, at det er EU-lovgivningen, der er den primært begrænsende faktor. Der er to årsager. For det første må tilskud, der gives til banernes samfundsbegrundede passagertrafik ikke kunne tilgå godstrafikken og dermed skabe ulige konkurrencevilkår i forhold til andre jernbanevirksomheder eller andre transportformer. For det andet er et af problemerne for privatbanerne en bestemmelse i loven om amtskommunernes overtagelse af de statslige ejerandele i privatbanerne fra december 2000, altså under den socialdemokratisk ledede regering. I loven er der en bestemmelse, der siger, at amter og kommuner ikke må have bestemmende indflydelse i jernbanegodsselskaber efter den 1. januar 2005. Hvis amter og kommuner har bestemmende indflydelse, vil det være i strid med kommunalfuldmagten. Ved udgangen af 2004 udløber overgangsordningen indeholdt i dette lovforslag, jeg har omtalt, hvorefter privatbanerne kan drive godsvirksomhed, hvis det enkelte amt nedbringer sin bestemmende indflydelse. Loven om amtskommunernes overtagelse af de statslige ejerandele i privatbanerne blev i øvrigt fremsat og vedtaget under den forrige regering. De nuværende regeringspartier stemte imod loven, gør jeg bare spørgeren opmærksom på. Men uanset det, så er der her et problem, som skal adresseres, det er jeg enig i. Jeg har fået flere henvendelser om emnet, og jeg ved, at bl.a. Ringkjøbing Amt har overvejet flere løsningsmuligheder for at nedbringe amtets bestemmende indflydelse i amtets privatbaneselskab. Men indtil nu har man ikke fundet den optimale løsning. Jeg har bedt mit ministerium undersøge, hvordan problemet kan løses, men jeg understreger, at det bliver en vanskelig sag at løfte, fordi hensynet til kommunalfuldmagten vejer tungt.

Bjarne Laustsen (S):
Jeg takker for oplysningerne og svaret. Jeg vil gerne bekræfte, at konkurrence jo kan være godt og udmærket, men forestiller ministeren sig, hvis der skal andre aktører ind og køre på disse strækninger og være medejer af disse selskaber, at man så kan få folk fra Milano eller fra Madrid op og køre gods i Vendsyssel tre gange om ugen, 15-20 godsvogne, hvor mange det nu kan blive til, fra Hirtshals og fra Skagen med fiskemel og fiskeolie osv.?

Kl. 15.35

     Så har jeg et spørgsmål i forbindelse med kommunalfuldmagten, og hvis man siger, at der skal andre aktører ind. Hvem forestiller ministeren sig så skal ind her og være med i de selskaber, der skal køre her? Tror ministeren ikke, at det er sådan, at det er en ren underskudsforretning at køre her, fordi der er så lidt gods? Det er jo en årrække siden, at DSB holdt op med at køre gods
i Vendsyssel i det hele taget. Vi har oplevet, jeg tror det hedder Sønderjyllands Jernbaner, som gik konkurs og stoppede. Derfor står vi i den situation, at der kun er en aktør, der kan køre deroppe, og dermed bliver det næsten til en offentlig forpligtelse; når der ikke er andre, der vil, så bliver vi nødt til at sørge for, at erhvervslivet også har vilkår på det her område, som de kan leve med.

Trafikministeren (Flemming Hansen):
Jeg er meget glad for hr. Bjarne Laustsens tilkendegivelse af, at konkurrence er godt. Det er vi enige i. Jeg tror heller ikke, at man kan få tre italienske selskaber til at køre i Vendsyssel alene. Det skulle da være for den dejlige naturs skyld. Det er næppe af økonomiske grunde.
     Dermed når vi også hen til spørgsmålet om, hvem der kunne tænkes at ville købe sådan noget. Man kunne forestille sig, at amter gik sammen, så man havde en mindre bestemmende andel hver, men tilsammen havde en mulighed for at fungere.
     Jeg må nok sige, at når jeg ser det udefra i dag, hvor vi har en Strukturkommission, der arbejder, og som oven i købet snart offentliggør sit materiale, så synes jeg, man skal afvente den videre diskussion om dette emne, til Strukturkommissionen er færdig og har tilkendegivet, hvad de foreslår, og regeringen har taget stilling. Vi har jo ca. 13 måneder at løbe på indtil nu.
     Skulle der blive behov for en forlængelse, indtil man finder en løsning på grundlag af Strukturkommissionens arbejde, så synes jeg, det er et godt argument. Men jeg understreger, at det er indenrigsministeren, der skal tage stilling til det. Det kan jeg ikke tage stilling til, for lovgivningen ligger i Indenrigsministeriet.

Bjarne Laustsen (S):
Jeg synes, det er dejligt at høre, at ministeren er i bevægelse, for selv om der ikke er nogen eksempler på, at der er nogle der vil gå ind, fordi det ikke er særlig lukrativt at køre med gods i Vendsyssel, så synes jeg, det vil være fint, hvis ministeren siger, at nu ved vi ikke, hvad der sker på strukturområdet, men at han giver et tilsagn - sådan må jeg forstå det - om, at vi får længere tid at løbe på. Og kommer der større amter - hvis det er det, ministeren taler om - vil der være mulighed for andre konstruktioner.
     Men jeg vil også gerne spørge om en anden ting, og det er, om ministeren vil påvirke EU-lovgivningen i det her. Nu siger ministeren jo faktisk, at De Konservative og Venstre var imod det, der skete tidligere. Så må det jo også betyde, at hvis man reelt var imod, så arbejder man for her og siger, at i de her områder har det offentlige en forpligtelse til at køre. Så kan man sætte EU-lovgivningen ud af kraft på det punkt der.

Trafikministeren (Flemming Hansen):
Jeg synes ikke, vi skal belaste EU for meget med dette her i første omgang. Jeg synes i øvrigt, vi skal passe på ikke at give EU skylden for alt, for det er der ingen grund til i det her tilfælde. Det er altså kommet fra en socialdemokratisk ledet regering, der har gennemført dette her, hvor de nuværende regeringspartier stemte imod.
     Når jeg åbnede op for en diskussion omkring Strukturkommissionens arbejde og den sag, vi diskuterer, så er det, fordi jeg synes, det er så væsentligt, at vi ser, hvad der kommer på bordet først og derefter tager stilling.
     Da vi har hele år 2004 plus endda noget af denne her måned, synes jeg, vi har rimelig god tid.
     Jeg er glad for, at hr. Bjarne Laustsen har taget spørgsmålet op. Men jeg kan ikke komme nærmere ind på det i mit svar nu, alene af den grund at det er indenrigsministeren, der har det lovgivningsmæssige ansvar for det her. Men det vil vi selvfølgelig forholde os til i regeringen, når vi først ser, hvad der kommer på strukturområdet med kommissionens arbejde. Før kan jeg ikke tage stilling.

Bjarne Laustsen (S):
Jeg kan forstå, at det tilsagn, som ministeren giver nu, er, at han vil tale med sine kolleger om den her sag, således at kommunalfuldmagten ikke vil være noget problem i den her sag. For jeg forstår, at trafikministeren også ønsker, at der skal kunne køres gods i Vendsyssel fremover.
     Derfor er der et par andre punkter, jeg også godt vil nævne. Kunne vi blive enige om, at det er godt af hensyn til miljøet, at vi kører alt det her gods på skinnerne frem for, at det skal over på landevejen? Det er et synspunkt, jeg gerne vil spørge ministeren om. Kan vi blive enige her?
     Det andet er et spørgsmål om, at Nordjyske Jernbaner på Skagensdelen den her sommer har investeret 100 mio. kr. i nye skinner, en opgradering af hele anlægget, netop for at man kan køre både personer og gods. Derfor er det jo sådan, at hvis ikke man kan køre gods, bliver der mindre økonomi i jernbanen, og hvem skal betale den regning andre end togpassagererne? Kan vi blive enige om det?

Kl. 15.40

Trafikministeren (Flemming Hansen):
Det er en forunderlig evne, hr. Bjarne Laustsen har til at lægge mig noget i munden, som jeg ikke har sagt. Derfor gentager jeg: Jeg synes, det har meget med Strukturkommissionen at gøre. Når vi ser resultatet af dens arbejde, synes jeg, vi skal - i det gode tidsforløb, vi for en gangs skyld har - overveje sagen og ikke før. Og så har jeg sagt, at når det foreligger, vil jeg diskutere det med min kollega indenrigsministeren.
     Med hensyn til gods i Vendsyssel og miljøet kender hr. Bjarne Laustsen jo regeringens indstilling, det er vi fuldstændig enige i. Vi har jo i allerhøjeste grad tilsluttet os EU's hvidbog netop på det område; vi vil gerne have mere gods over på skinner. Så der er ingen uoverensstemmelser i vores opfattelse.

Bjarne Laustsen (S):
Jeg spurgte også om investeringerne, for Nordjyske Jernbaner har jo netop investeret de 100 mio. kr. i, at der kan være en fremtidig drift, også når det drejer sig om gods. Det er derfor, jeg så inderligt vil bede om, at ministeren er helt opmærksom på, at når de har foretaget investeringer, må man også sørge for, at de kan afskrives.
     Det er da helt tudetosset, at først investerer de, og bagefter fratager man dem muligheden for at køre, når der ikke står andre private operatører eller andre, der vil gå ind i et selskab som Nordjyske Jernbaner. Det var jo næsten sådan, at amterne blev påtvunget at overtage dem, fordi der var for lidt økonomi i de selskaber, der var tidligere.
     Så vil jeg godt lige høre, om jeg kan være helt sikker på, at det, ministeren siger, er, at hvis der kommer en ny kommunalreform, kan den først træde i kraft efter 2005, og så vil der være tid derefter. Derfor er der behov for, at vi får et tilsagn om, at der bliver yderligere dispensationsmuligheder i den sag her.

Trafikministeren (Flemming Hansen):
Så gentager jeg for fjerde gang, at det er et forhold, jeg vil se på, helt afhængigt af hvad Strukturkommissionen kommer frem med.

Hermed sluttede spørgsmålet.