Om udpegning og godkendelse af internationale beskyttelsesområder.

Spm. nr. S 1099

Til miljøministeren (4/12 03) af:

»Hvilke udeståender har Danmark m.h.t. udpegning og godkendelse af internationale beskyttelsesområder?«

Jeg har forelagt spørgsmålet for Skov- og Naturstyrelsen, der har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:

»Internationale naturbeskyttelsesområder omfatter udpegninger efter hhv. Ramsar-konventionen, EF's fuglebeskyttelsesdirektiv (79/409/EØF) og EF's habitatdirektiv (92/43/EØF), jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 477 af 7. juni 2003 om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder.

Partslandene i konventionen skal udpege minimum et vådområde af international betydning, især som levested for vandfugle. Der er ikke herudover krav til omfanget af udpegningen. Danmark har udpeget 27 Ramsar-områder, som i deres fulde udstrækning ligger indenfor EF-fuglebeskyttelsesområder.

Medlemslandene skal udpege de områder, som er bedst egnede til at beskytte arter på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1 (sjældne, følsomme eller truede fugle) og væsentlige forekomster af regelmæssigt tilbagevendende trækfugle, jf. fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4. Danmark udpegede i 1983 foreløbigt 111 fuglebeskyttelsesområder. Områderne blev endeligt fastlagt i 1994.

Der er ikke knyttet en egentlig godkendelsesprocedure til udpegning af fuglebeskyttelsesområder. EF-domstolen har på foranledning af Europa-Kommissionen i en række tilfælde vurderet medlemslandenes udpegninger, og flere medlemslande er blevet dømt for mangelfuld udpegning. Europa-Kommissionen vurderede i 2002 på grundlag af en konkret klage fra Dansk Ornitologisk Forening, at Danmark ikke i tilstrækkeligt omfang havde udpeget fuglebeskyttelsesområder på havet og sendte en åbningsskrivelse til Danmark.

Danmark gav i svaret på åbningsskrivelsen Kommissionen medhold i, at der var videnskabeligt grundlag for at udpege yderligere områder i Kattegat, men ikke i Skagerak. Danmark er endvidere i samarbejde med Tyskland ved at vurdere, om der er videnskabeligt belæg for at udpege yderligere et område i Nordsøen ud for Vadehavet. Udpegningen af yderligere områder i Kattegat er sket ved at udvide 2 eksisterende områder samt udpege et nyt område i Ålborg Bugt, jf. ovennævnte bekendtgørelse nr. 477.

Medlemslandene skal udpege områder med henblik på at bevare naturtyper på habitatdirektivets bilag 1 og arter på direktivets bilag 2, jf. artikel 3 i habitatdirektivet. Der gælder en særlig procedure, hvorefter Kommissionen på grundlag af forslag fra medlemslandene skal godkende (vedtage) en liste over områder af fællesskabsbetydning, jf. direktivets artikel 4-5. Kommissionen har sammen med medlemslandene udformet en særlig procedure for godkendelse af medlemslandenes forslag i forskellige biogeografiske regioner i Europa.

Danmark har territorium i 2 regioner: den atlantiske og den kontinentale biogeografiske region. Kommissionen forventer i løbet af 2004 at vedtage listen over områder i bl.a. disse 2 regioner med reservationer for de udeståender, der blev konstateret for de enkelte medlemslande på såkaldte biogeografiske seminarer i 2002.

Det bemærkes, at der ikke er taget endelig stilling til medlemslandenes udpegning af habitatområder på åbent hav, da der er faglige usikkerheder om, hvordan områder for en række marine arter og naturtyper kan afgrænses. Der er nedsat en arbejdsgruppe under Europa-Kommissionen, som skal tilvejebringe et fagligt grundlag for at vurdere, om de gældende udpegninger på havet er tilstrækkelige. Der er indføjet et forbehold for de marine udpegninger i de udkast til lister over områder, som Kommissionen arbejder på at færdiggøre med henblik på godkendelse i løbet af 2004, og altså også i den danske del af listerne.

I den atlantiske biogeografiske region er Danmarks udpegning for snæbel erklæret utilstrækkelig, da vigtige områder for arten (dele af Vidåen og Brede Å i Sønderjylland) ikke indgår i det danske forslag, der er sendt til Kommissionen. Der kan henvises til besvarelsen af spørgsmål S 1100. Endvidere er det endnu uafklaret om Kommissionen vil opretholde en reservation om at checke nogle data for stavsild i Nordsøen, som en ekspert henviste til på det biogeografiske evalueringsseminar, uden dog senere at kunne dokumentere dem.

I den kontinentale biogeografiske region blev der fra Kommissionens eksperter peget på, at der muligvis forekommer en ekstra naturtype i Danmark, som ikke indgik i det danske forslag (en klippe-naturtype), og at det for indlandssaltenge skulle checkes, om gamle beskrevne forekomster eventuelt fortsat findes. Skov- og Naturstyrelsen har på baggrund af supplerende oplysninger fra amterne kunnet konstatere, at indlandssalteng, som har meget begrænset udbredelse i Danmark, fortsat forekommer enkelte steder. Klippetypen findes kun i uvæsentligt omfang og da sammen med en anden i forvejen udpeget klippenaturtype på Bornholm. Det er derfor vurderet tilstrækkeligt at tilføje indlands-salteng på udpegningsgrundlaget i de relevante områder, inden det endelige danske forslag for den kontinentale region blev sendt til Kommissionen i september 2003.

Det blev endvidere konkluderet, at der var behov for at udvide et område med forekomst af en vandløbsnaturtype, hvilket er efterkommet ved, at dele af Odense Å med tilløb efterfølgende er udpeget og indgår i det endelige danske forslag.«