Om styrkelse af indsatsen mod kviksølvproblemer.

Spm. nr. S 1094

Til miljøministeren (4/12 03) af:

»Kan ministeren redegøre for, hvordan regeringen har styrket indsatsen mod kviksølvproblemer?«

Ministeren fremhæver i et indlæg under overskriften »Vor fælles natur« i Jyllands-Posten den 8. august 2003 regeringens indsats mod kviksølv som et af regeringens fremskridt på miljøområdet.

Regeringen har den holdning, at kviksølv i processer og produkter skal afvikles så hurtigt som muligt og har derfor styrket kviksølvindsatsen både nationalt, regionalt og globalt.

Nationalt viser en opgørelse over det danske forbrug af kviksølv i 2001, at det tilsigtede forbrug siden 1992/93 er faldet med ca. 75%. Faldet skyldes både afvikling af fremstillingen af klor ved hjælp af kviksølv og anvendelsen af alternativer til kviksølv i mange forskellige produktkategorier. Af det tilsigtede forbrug i 2001 udgjorde tandfyldning ca. 75%.

De danske regler om kviksølv, der – med få undtagelser – forbyder kviksølv i produkter, skal strammes i takt med, at alternativer er tilgængelige. I juli 2003 blev den danske bekendtgørelse revideret. Den væsentligste stramning var, at det nu er blevet forbudt at bruge kviksølv til tandfyldning af mælketænder. Når sundhedsministeren vurderer, at også den resterende anvendelse af kviksølv til tandfyldning - af blivende kindtænder med slid på fyldningen - kan forbydes, vil bekendtgørelsen straks blive strammet.

Også på Grønland er indsatsen mod kviksølvproblemer øget. Der er således igangsat projekter til 3, 3 mio. kr. under Miljøstøtten til Arktis, som skal belyse kviksølvs skæbne i miljøet i Grønland og i Arktis. Data opnået ved disse undersøgelser skal bruges til modellering af det samlede kviksølvbidrag til Arktis via nedfald fra atmosfæren, optagelse i plankton og videre via fødekæden til mennesker.

På EU’s miljørådsmøde den 9. december 2002 under dansk formandskab blev det besluttet at anmode Kommissionen om, inden udgangen af 2004, at præsentere en strategi med tiltag for at beskytte sundhed og miljø mod skader relateret til kviksølv. Strategien skal baseres på et livscyclusperspektiv og således inkludere både produktion, forbrug, affaldshåndtering samt udslip af kviksølv.

På møder i Nordisk Ministerråd i februar og august 2003 har det nordiske indspil til strategien været sat på dagsordenen. Således udsendte de nordiske miljøministre en pressemeddelelse efter februar mødet, hvoraf det fremgik, at vi er overbeviste om, at der på længere sigt er behov for et globalt instrument for kviksølv. I august blev vi enige om at fremsende et fælles brev til Kommissionen om de nordiske initiativer på området herunder forslag om en nordisk workshop, der vil finde sted i foråret 2004. Workshoppen vil fokusere på de regionale miljø- og sundhedsproblemer med kviksølv, men også omhandle de globale initiativer.

De danske erfaringer med regulering af kviksølv i produkter og monitering af kviksølv i miljøet er senere blevet fremsendt til Kommissionen som et særskilt dansk bidrag.

International aktion mod kviksølv er en dansk mærkesag. På UNEPs styrelsesrådsmøde i februar blev der truffet beslutning om et handlingsprogram for kviksølv. Og nye initiativer – såsom en konvention – vil blive drøftet på det næste styrelsesrådsmøde i UNEP i 2005. Jeg ser UNEP resultatet som et vigtigt skridt i den rigtige retning mod en global regulering af kviksølv og vil frem til mødet i 2005 bruge enhver lejlighed til at gøre opmærksom på kviksølvproblemet.

Danmark støtter UNEP´s kviksølvhandlingsplan ved at medfinansiere deres arbejde med at udvikle en vejledning til brug for specielt udviklingslande i, hvordan de kommer i gang med opgørelse over deres kviksølvudledninger som baggrund for eventuelle handlingsplaner og tiltag.

Under UNEP mødet PREPCOM1 om udvikling af en global kemikaliestrategi, der fandt sted 9. – 13. november 2003, blev det på dansk foranledning flere gange fremført af EU, at det er nødvendigt at minimere eksponering og brug af kviksølv på det globale plan.