Hjælpemenu

Hovedmenu

Om at indlemme Romtraktatens protokol om beskyttelse af dyr og dyrevelfærd i EU-traktaten.

Besvaret §20-spørgsmål

Spm. nr. S 971

Til udenrigsministeren (27/11 03) af:

Christian H. Hansen

(DF):

»Hvordan sikrer udenrigsministeren, at den juridisk bindende protokol vedrørende beskyttelse af dyr og dyrevelfærd, der blev tilføjet Rom-traktaten i 1999, bliver indlemmet i den kommende EU-forfatningstraktat?«

Begrundelse

Spørgeren finder det vigtigt for dyrenes velfærd i hele Europa at få netop denne protokol indlemmet i den kommende EU-traktat. Protokollen anerkender dyr som følende væsner. Det kræves ydermere, at man skal tage fuldt hensyn til dyrs velfærd, når EU og dets medlemslande formulerer og implementerer deres politik vedrørende landbrug, transport, forskning og EU's fællesmarked.

Svar (10/12 03)

Udenrigsministeren

(Per Stig Møller):

»Formandskabet har i dok. CIG 52/03 samt ADD 1 af 25. november 2003 foreslået at flytte den eksisterende protokol til EF-traktaten om dyrebeskyttelse og dyrevelfærd til de generelle anvendelsesbestemmelser i indledningen til forfatningstraktatens del III om Unionens politikker og funktionsmåde. Dette forslag støttes fra dansk side.«