Om Det Europæiske Miljøagenturs udtalelse om svineproduktionen i Danmark.

Spm. nr. S 920 - besvaret 03/12-2003

12) Til miljøministeren af:
Keld Albrechtsen (EL):
»Er ministeren enig i udtalelserne fra direktøren for Det Europæiske Miljøagentur, Jacqueline McGlade, om, at »intensiteten i svineproduktionen i Danmark er i vidt omfang ikke bæredygtig, når man tænker på miljø og forurening«?«

Keld Albrechtsen (EL):
Nu går vi jo unægtelig over til noget andet, og det er miljøet og de udtalelser, som direktøren for Det Europæiske Miljøagentur, fru Jacqueline McGlade, har udtalt om, at intensiteten i svineproduktionen i Danmark i vidt omfang ikke er bæredygtig, når man tænker på miljø og forurening.
     Der er jeg naturligvis interesseret i at høre, om ministeren er enig i den bedømmelse, som direktøren for Det Europæiske Miljøagentur er fremkommet med.

Miljøministeren (Hans Christian Schmidt):
Det indgår klart i det supplerende regeringsgrundlag fra august i år, hvor der står, at vort vandmiljø skal sikres, og at regeringen vil fremlægge et forslag til en ny vandmiljøplan III, som skal begrænse landbrugets udledning af næringsstoffer til et niveau, der sikrer vandmiljøet.
     Siden regeringen tiltrådte, har vi således fortsat arbejdet med det danske vandmiljø, så udviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag. Slutevalueringen af vandmiljøplan II er netop kommet, og jeg har med tilfredshed noteret mig, at forskningsinstitutionernes prognose for effekten af en fuld implementering af vandmiljøplan II viser, at der er sket en reduktion i udvaskningen på ca. 48 pct. Det er et resultat, der ligger inden for den beregningsmæssige usikkerhed, hvorfor målsætningen kan anses for opfyldt.
     Lige så glædelig er det, at den store reduktion i udledningen af nitrat fra landbrugsarealerne også slår igennem som et fald i udvaskningen fra rodzonen. Det kan måles ved, at koncentrationen af kvælstof i vandløbene samt i de fleste fjorde og kystvande er faldet, og jeg har også med tilfredshed noteret mig, at der er en tendens til et fald i kvælstofkoncentrationen i det øvre grundvand.
     Jeg mener derfor, at der til stadighed er fokus på, at intensiteten i svineproduktionen kan ske på et bæredygtigt grundlag. Jeg må også minde om, at EU har godkendt den danske implementering af nitratdirektivet.

Kl. 15.10

Keld Albrechtsen (EL):
Nu havde jeg sådan set frygtet, at ministeren ville komme med en forklaring gående ud på, at det hele går jo nok og endda måske rigtig godt.
     Derfor vil jeg godt spørge ministeren, om det ikke er korrekt, at når vi f.eks. ser på det, der falder ned fra luften i form af ammoniak, så ligger mængderne af ammoniak, der falder ned over især Jylland, langt over naturens tålegrænser, og at nedsivningen i vores grundvand, selv om der måske i de øvre lag er et svagt fald, fortsat ligger langt over, hvad vores grundvand kan tåle af nitritkoncentration på sigt, fordi det akkumuleres i vores grundvand.
     Vil ministeren ikke medgive, at både når vi ser på tålegrænser og på de kommende slutkoncentrationer i grundvandet, er vi fortsat langt fra at have en svineproduktion på et bæredygtigt grundlag?

Miljøministeren (Hans Christian Schmidt):
Jeg vil gerne gentage, hvad jeg sagde lige før. Vandmiljøplan II-slutevalueringen er den første brik i det faglige grundlag for de kommende politiske forhandlinger om at afslutte vandmiljøplan II og om at indlede forhandlingerne om en tredje vandmiljøplan.
     Så vil jeg sige til hr. Keld Albrechtsen, at jeg ser selvfølgelig frem til at modtage afrapporteringen fra vandmiljøplan III-arbejdsgrupperne den 9. december samt frem til, at der sker en samlet præsentation af det faglige grundlag for slutevalueringen af II'eren og forberedelsen af III'eren på konferencen i Landstingssalen den 11. december.
     Jeg mener, det er klart, at det er de oplysninger, vi får dér, der vil danne grundlag for de politiske forhandlinger, der indledes i første halvdel af januar 2004. Her vil regeringen præsentere sit oplæg til slutevalueringen af vandmiljøplan II, og efter at de forhandlinger er afsluttet, vil regeringen tage initiativ til at indlede forhandlinger om en tredje vandmiljøplan.
     Jeg mener, at det ligger klart, hvad det er en for en køreplan, vi kører efter, og jeg håber og tror også på, at alle Folketingets partier vil tage imod at få indflydelse på det, og så må vi se, når vi har set afrapporteringen fra de
13 grupper.

Keld Albrechtsen (EL):
Jeg takker for svaret, og ministeren ved jo, at Enhedslisten naturligvis med tak vil tage imod en invitation til at drøfte de her ting, også i overensstemmelse med den køreplan, ministeren har fremlagt.
     Når jeg spørger, er det netop, fordi jeg har fornemmet et vist tilløb til, at de foreløbige tal, man har set vedrørende vandmiljøplan II, skulle komme til at tjene som en slags sovepude, således at man nu ville sige: Nå, men det var da godt, nu kom der et lille fald i det øvre grundvandslag, så nu kan vi godt slappe af.
     Jeg er lidt usikker på, om jeg hørte lidt i den retning
i ministerens besvarelse. Det er bare det, jeg gerne vil have præciseret. Er vi fortsat enige om, at grundlaget for udarbejdelse af vandmiljøplan III er, at nedsivningen fortsat ligger langt over tålegrænsen i vores miljø, ikke mindst af hensyn til sikringen af fremtidens drikkevandsressourcer?

Miljøministeren (Hans Christian Schmidt):
Det er klart, at det ligger i selve grundlaget, at vi skal have analyseret en stribe forhold, som skal lægge op til det faglige grundlag, som vandmiljøplan III skal hvile på. Det er klart, at der også indgår en stribe af de ting, som hr. Keld Albrechtsen har nævnt, men på nuværende tidspunkt vil jeg ikke gå ind i en vurdering af dem, men blot sige, at det er klart, at når vi ser de 13 gruppers afrapporteringer, skal de selvfølgelig indgå i den debat, vi skal have med hinanden, om, hvad det så er, vi skal fokusere på.
     Jeg kan bekræfte, at det er rigtigt, at med de foreløbige tal og ting, som vi har set er kommet med vandmiljøplan II, ser det rigtig godt ud på kvælstofsområdet. Men jeg har understreget flere gange, at jeg opfordrer til, når man kommer til forhandlingerne, at man har hele paletten med, om jeg må bruge det udtryk, for det er vigtigt, at vi ikke har lagt os fast på, hvilke værktøjer vi kan bruge, men at vi får en åben debat, og den ser også jeg frem til.

Hermed sluttede spørgsmålet.