Om fuld landbrugsstøtte til nystartede landmænd efter implementeringen af EU's midtvejsreform.

Spm. nr. S 849

Til fødevareministeren (24/11 03) af:

»Hvorfor skal en nystartet landmand også efter implementeringen af EU's midtvejsreform automatisk have tildelt fulde støtterettigheder, og vil ministeren i den forbindelse beskrive mulighederne i »toldning« helt præcist?«

Støtte til nystartede landmand har den effekt, at jordpriserne holdes på et højt niveau, og den kapitaliseres derfor som gevinst til landmænd, der er på vej ud af erhvervet. Fuld overførsel af støtte kommer derfor ikke nye landmænd til gode. Derfor bør det overvejes, at mest muligt - eller i hvert fald en del - af støtten bortfalder ved ejerskifte. Mulighederne herfor bedes beskrevet præcist; herunder alle anvendelsesmuligheder for de penge, der opsamles på denne måde

I henhold til artikel 42, stk. 3 i den horisontale forordning 1782/2003 kan medlemsstaten anvende den nationale reserve til en prioriteret tildeling af referencebeløb (betalingsrettigheder) til landbrugere, der indleder deres landbrugsaktivitet efter den 31. december 2002 eller i 2002, men uden at modtage direkte betalinger dette år.

Denne bestemmelse, som altså er fakultativ med medlemsstaten, er tæt knyttet til anvendelsen af grundmodellen (den såkaldte Fischler-model) for afkobling, hvor den enkelte landmand i forbindelse med iværksættelsen af det nye støttesystem tildeles et beløb på betalingsrettighederne svarende til det gennemsnitlige støttebeløb, han modtog i referenceårene 2000-2002, samt et antal rettigheder svarende til de arealer, som i samme periode gav grundlag for støtten. I denne model bliver der derfor et »hul« for de landmænd, som har startet deres virksomhed efter referenceperiodens udløb eller så sent i 2002, at de ikke har modtaget støtte for dette år. Ved anvendelsen af hybrid-modellen vil »hullet« kunne eksistere i relation til de støttebeløb, som fordeles efter Fischler-modellen.

I den såkaldte regionale model eksisterer dette »hul« ikke, da der sker en fordeling af den direkte støtte, som tilfalder medlemsstaten, til de støtteberettigede arealer i regionen, og støttebeløbet per betalingsrettighed vil således være uden sammenhæng med den enkelte producents hidtidige støtteniveau.

Vedrørende »toldning« gælder det i henhold til artikel 46, stk. 3, at i tilfælde af salg af betalingsrettigheder med eller uden jord, kan medlemsstaterne i overensstemmelse med fællesskabsrettens generelle principper beslutte, at en del af de solgte rettigheder skal overgå til den nationale reserve, eller at deres enhedsværdi skal nedsættes til fordel for den nationale reserve efter kriterier, der fastsættes af Kommissionen efter forvaltningskomiteprocedure.

Herudover er der i artikel 42, stk. 9 en tidsbegrænset toldningsmulighed. Artikel 42, stk. 9 har følgende ordlyd: »Ved salg eller forpagtning i mindst 6 år af bedriften eller en del af denne eller præmierettigheder inden for referenceperioden eller senest 29. september 2003 kan en del af de rettigheder, der tilkommer sælgeren eller bortforpagteren, uanset artikel 33 og 43, overføres til den nationale reserve på vilkår, der fastlægges af Kommissionen efter proceduren i artikel 144, stk. 2« [dvs. forvaltningskomiteprocedure].

Det skal i øvrigt bemærkes, at de nærmere regler for den nationale reserve, toldning med videre ikke kendes endnu, idet Kommissionens gennemførelsesbestemmelser herfor afventes.

Omkring anvendelsen af den nationale reserve henvises til svaret på spørgsmål S 855.