Hjælpemenu

Hovedmenu

Om EU's tilskud til produktion af fødevarer.

Besvaret § 20-spørgsmål

Spm. nr. S 792

Til fødevareministeren (20/11 03) af:

Lone Møller

(S):

»Vil ministeren redegøre for, hvilke dansk producerede fødevarer der gives tilskud til produktion af fra EU, og hvilke fødevarer der ikke gives tilskud?«

Begrundelse

Der findes ingen tilgængelig oversigt over, hvilke typer fødevarer der støttes af EU, og hvilke der ikke gør. Dette ønskes med henblik på at undersøge støtten af henholdsvis »sunde« og »usunde« fødevarer, afledt af diskussionen om fedme som et folkesundhedsproblem.

Svar (28/11 03)

Fødevareministeren

(Mariann Fischer Boel):

I EU’s fælles landbrugspolitik er der etableret markedsordninger for en række landbrugsprodukter, der anvendes til produktion af fødevarer. EU yder direkte støtte til produktionen af visse fødevarer, og der er eksisterer herudover en række markedsinstrumenter, som kan anvendes med henblik på at støtte den pågældende sektor. Blandt disse markedsinstrumenter kan nævnes eksportstøtte, interventionsforanstaltninger, støtte til privat oplagring, kvoteordninger og produktionsrestitutioner.

EU yder støtte til følgende landbrugs- og gartneriprodukter, der produceres i Danmark:

Æg og fjerkræ

Honning

Frisk frugt og grønt

Fårekød

Korn og andre markafgrøder

Mælk og mejeriprodukter

Oksekød og kalvekød

Sukker

Svinekød

Varer udenfor bilag I, herunder bl.a. småkager, sukker- og chokoladevarer