Om flytning af EU's kemikalielovgivning til Konkurrenceevnerådet

Spm. nr. S 617 - besvaret 19/11-2003

Til statsministeren af:
Jørn Jespersen (SF):
»Hvorfor har regeringen accepteret at flytte EU's kemikalielovgivning til Konkurrenceevnerådet?«

Jørn Jespersen (SF):
I EU har vi op mod 100.000 uvurderede kemiske stoffer, som vi ved er en meget stor trussel mod sundhed og miljø. EU er i gang med at udarbejde en skrappere kemikalielovgivning. Det går alt for langsomt, og det ser ikke ud til at blive godt nok, men det er dog trods alt et fremskridt. Nu er der imidlertid sket det, at man på topmødet i oktober besluttede at flytte hele sagskomplekset fra Rådet af miljøministre til Rådet af konkurrenceevneministre, altså erhvervsministrene. Der er jo ingen tvivl om, at det er et led i en strategi, hvor man ønsker at lægge mere vægt på kortsigtede omkostninger for erhvervsvirksomhederne og mindre på hensynet til menneskers sundhed og miljø. Den beslutning har statsministeren medvirket til, og derfor er spørgsmålet: Hvorfor har statsministeren gjort det?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jeg må meget klart afvise hr. Jørn Jespersens påstand om, at der i dette her skulle ligge, at vi ville slække vores holdninger til kemikalielovgivnignen. Jeg vil gerne slå fast, at det er regeringens faste politik, at vi skal have skærpede regler vedrørende kemikalier.

Kl. 15.50

     Men det her drejer sig om noget andet. Det drejer sig om, at det altså er EU-formandskabets opgave at tilrettelægge Rådets arbejde. Og det er derfor op til formandskabet, hvordan man ønsker at behandle forslag fra Kommissionen i Rådet, altså hvordan de skal behandles i Rådet.
     Det var også regeringens holdning tidligere, herunder under det danske formandskab, og jeg kan oplyse hr. Jørn Jespersen om, at det vil også være regeringens holdning fremover. Det er formandskabets opgave at tilrettelægge, hvordan man ønsker forslagene behandlet i Rådet, men hvor man behandler dem, påvirker naturligvis ikke regeringens holdning til kemikalielovgivningen. Den holdning er uændret.

Jørn Jespersen (SF):
Det kommer da til at påvirke resultatet ganske voldsomt, og jeg synes ærlig talt, at det er et skuffende svar. Jeg havde regnet med, at statsministeren havde et lidt mere begavet svar på spørgsmålet.
     Sagen er jo den, at der er foregået en massiv lobbyindsats forud for beslutningen fra Italiens, Frankrigs, Tysklands og Englands side med henblik på at skubbe balancen over i retning af mere hensyntagen til kortsigtede omkostninger i virksomhederne og til gengæld mindre vægt på miljø- og sundhedshensyn.
     Der er skrevet et brev fra Chirac, Schröder og Blair til Kommissionen med henblik på at få flyttet beslutningen fra miljøministrene til erhvervsministrene, og derfor har der da været en diskussion og en situation, hvor også Danmark burde gøre sit synspunkt gældende.
     Derfor spørger jeg: Hvad har Danmark foretaget sig i den sammenhæng? Hvornår vidste den danske regering, at der var det her forslag og planer om at flytte det? Hvad har Danmark gjort? Hvad har Danmark sagt? Hvad gjorde statsministeren på topmødet: Støttede han forslaget, modsatte han sig forslaget, eller sagde han ingenting?

Ritt Bjerregaard (S):
I fortsættelse af statsministerens svar vil jeg gerne vide, om statsministeren er opmærksom på, at der er meget forskellige holdninger i Rådet for miljøministre og i Rådet for erhvervsministre, og derfor er det ikke nok, at Danmark vil indtage den samme holdning i forhold til kemikalielovgivningen. Det er helt klart, at Danmark vil få meget, meget vanskeligere ved at komme igennem med sine synspunkter med den flytning, der er sket, og dermed har statsministeren ved at acceptere flytningen bidraget til en langt svagere løsning på kemikalieområdet.

Keld Albrechtsen (EL):
Ud over de spørgsmål, der er stillet, synes jeg også, der er et spørgsmål, som jeg godt vil bede statsministeren redegøre for, nemlig hvad man så fra den danske regerings side vil gøre for at rette op på den fejl, der er sket. Nu har det italienske formandskab altså tænkt sig at få det flyttet over til erhvervsministrene, men det kan jo godt laves om.
     Hvad vil den danske regering så gøre? Vil den danske regering f.eks. lade den danske miljøminister varetage den her sag, også på ministerrådsmøderne, for at markere over for de andre lande, at vi først og fremmest betragter det som et miljøspørgsmål?
     Der er altså sket en fejl. Det vil jeg gerne give udtryk for. Men den fejl kan der jo godt gøres et forsøg på at råde bod på.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jeg vil gerne understrege, at regeringens opfattelse er, at reguleringen af kemikalier har til formål at beskytte miljøinteresser, sundhedsinteresser og forbrugerinteresser. Og den holdning er fuldstændig upåvirket af, hvilket ministerråd sagen tilfældigvis placeres i.
     Det italienske formandskab har valgt at placere kemikalieforslaget i Konkurrenceevnerådet under inddragelse af andre råd, og det har regeringen, ligesom de øvrige medlemslande, taget til efterretning, og det er fuldstændig i overensstemmelse med sædvanlig procedure. Sådan har det altid været. Man lader formandskabet tilrettelægge, hvordan forslagene skal behandles. Og vores holdning vil være fuldstændig upåvirket af, hvor og hvordan sagen bliver behandlet.
     Hr. Jørn Jespersen spurgte, hvordan jeg har behandlet det her. Jamen det har jeg behandlet på den måde, jeg har sagt her. Vi har ligesom andre lande taget til efterretning, at det italienske formandskab har valgt at tilrettelægge sagen sådan.
     Til fru Ritt Bjerregaard kan jeg sige, at regeringens holdning vil være fuldstændig den samme, uanset hvilket råd der behandler denne her sag. Så vores holdning er altså ikke ændret af, at det er nu er Konkurrenceevnerådet, der behandler sagen. Og vi mener fremdeles, at formålet er at beskytte miljø-, sundheds- og forbrugerinteresser.

Jørn Jespersen (SF):
Hvis det er formålet, så forekommer det da fuldstændig ulogisk at acceptere, at det bliver flyttet til Rådet af erhvervsministre, så burde det da være en kombination af forbrugerministre, miljøministre og sundhedsministre, der håndterede det. Men det er det ikke. Nu er det lige pludselig flyttet over i Rådet af erhvervsministre efter en massiv lobbyindsats fra kemivirksomhedernes side.

Kl. 15.55

     Derfor bliver jeg nødt til at spørge igen: Er det virkelig rigtigt, hvad statsministeren siger her, at det eneste, han har foretaget sig, er at sidde fuldstændig mundlam og tage det til efterretning?
     Der har været store diskussioner i alle medlemslandene i september og oktober måned om det. Er det ikke gået op for den danske regering? Der er mange, der har forsøgt at påvirke den her beslutning. Har den danske regering også gjort det? Hvorfor har miljøministeren og erhvervsministeren ikke været med i diskussionen i Danmark om, hvorvidt det her var en god idé? Har det været holdt hemmeligt i Statsministeriet, eller opdagede statsministeren det først på selve topmødet? Sagde statsministeren noget, eller sad han bare fuldstændig musestille og tog det til efterretning?
     Jeg synes, det er i fælles interesse i hvert fald at få sagsforløbet oplyst.

Ritt Bjerregaard (S):
Ud over at jeg også er interesseret i de spørgsmål, hr. Jørn Jespersen stillede, vil jeg sige, at jeg egentlig altid har opfattet statsministeren som en, der tilstræbte nogle politiske resultater. Det synes jeg er meget reelt i politik. Men hvordan i alverden kan statsministeren så mene, at det er ligegyldigt, om et forslag, som statsministeren siger regeringen har den samme holdning til, behandles i Miljøministerrådet eller Erhvervsministerrådet?
     Det må da i alle tilfælde være muligt for statsministeren at snakke med de pågældende ministre, sådan at det står helt klart, at der er himmelvid forskel på, hvordan de to råd vil behandle denne her sag. Og statsministerens gode ønsker for Danmark vil have meget, meget vanskeligere ved at slå igennem i Rådet for erhvervsministre. Hvordan i alverden kan statsministeren uden videre acceptere en sådan flytning?

Keld Albrechtsen (EL):
Jeg vil bare minde statsministeren om, at han ikke besvarede mit meget enkle spørgsmål: hvad man vil gøre for at råde bod på den fejl, der er sket. Det må jo være helt afgørende, hvis vi nu er enige om, at det er miljø-, forbruger- og sundhedshensyn, der skal varetages, for den danske regering at få de hensyn markeret og få sagen behandlet på en bedre måde i EU, end der nu er lagt op til.
     Der svarer statsministeren ingenting. Jeg kommer med nogle forslag. Hvad vil regeringen gøre for f.eks. at få miljøministrene aktivt ind og tage ansvaret for behandlingen af den her sag? Eller vil statsministeren bare lade det køre på den måde, som den italienske regering har besluttet det skal være, altså hen over hovedet på statsministeren, der bare passivt har siddet og ladet det ske og tilsyneladende ikke foretaget sig noget som helst?
     Svarene til hr. Jørn Jespersen tyder jo på, at man fra dansk side intet har foretaget sig - desværre. Men så må man da prøve at gøre noget for at rette op på det. Jeg forstår slet ikke statsministerens passivitet i den her sag.

Henrik Dam Kristensen (S):
Jeg forstår, at argumentet er, at det italienske formandskab kan bestemme, hvor en sag skal være. Men jeg må spørge statsministeren om to ting.
     For det første: Har jeg ret i, at sagen ikke er af ny dato, men har været behandlet igennem, jeg tror faktisk år, og at det er foregået i miljøministerregi? Det er altså en aktiv handling, der som sådan er foretaget, og hvad er så argumentet for det?
     For det andet: Er statsministeren ikke enig i, at når man vælger at sende det til et råd, hvor det ikke naturligt hører hjemme, sender man i realiteten også et signal til Europas befolkning?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jeg vil gerne sige til hr. Keld Albrechtsen, at der er aldeles ikke noget, der er foregået hen over hovedet på mig eller på andre. Der er en fuldstændig sædvanlig procedure i den her sag.
     Derfor vil jeg også sige til hr. Jørn Jespersen, at der ikke er noget mystisk ved sagsforløbet. Det er helt normal praksis, at formandskabet tilrettelægger, hvor i Rådet sagerne behandles. Og her har vi på linje med en række lande taget til efterretning, at det italienske formandskab har tilrettelagt det sådan.
     Så spørger fru Ritt Bjerregaard, hvordan jeg dog kan acceptere en sådan flytning. Det har jeg lige sagt. Det er hel sædvanlig praksis, at man gør det sådan, at det er formandskabet, der tilrettelægger forløbet.
     Men jeg vil da også gerne sige, at fru Ritt Bjerregaards frygt må bygge på den opfattelse, at der i regeringerne, i de enkelte landes regeringer, er en uenighed, altså at en regering ikke er en helhed, at der er en forskellig politik i en regering, hvis man spørger den ene minister eller den anden minister. Man må jo have lov at gå ud fra, at en regering er et hele og en regering har en politik.

Kl. 16.00

     Sådan er det i hvert fald i Danmark. Vi har en skrap politik, når det gælder kemikalielovgivning, og vi mener, at reglerne skal tilgodese miljøinteresser, sundhedsinteresser og forbrugerinteresser, og det er altså en samlet regering, der mener det. Uanset hvilken minister, der tegner firmaet i den aktuelle sag, så er det regeringens politik, og det står jeg i hvert fald inde for. Det er en samlet regering, og det tror jeg faktisk må være gældende i alle lande.
     Så gør det jo ingen forskel, om det er det ene, det andet eller det tredje råd, der behandler sagen. Regeringens politik må være den samme, uanset hvilket råd der behandler sagen.

Jørn Jespersen (SF):
Ja, det er da muligt, det er en enig regering. Jeg kan bare sige, at da vi for første gang havde erhvervsministeren i samråd om kemikaliespørgsmålet, var det meget, meget begrænset, hvad han overhovedet mente om sagen på det tidspunkt, men han kan selvfølgelig have brugt den mellemliggende tid til at sætte sig ind i det. Det håber jeg da meget.
     Men det var altså ikke sådan en meget spontan holdning til kemikaliespørgsmålet, der kom fra erhvervsministeren på det tidspunkt.
     Men sagen er jo, at statsministeren siger, det her er meget almindeligt. Jeg husker ikke en eneste sag, hvor Miljøministerrådet i årevis har behandlet et stort og afgørende spørgsmål, og det så lige pludselig skulle være blevet flyttet til et andet råd. Når statsministeren er så overbevist om, at det er meget almindeligt, kan statsministeren så give bare ét andet eksempel på, at et meget stort og vigtigt miljøspørgsmål er blevet flyttet væk fra miljøministrene og over i Erhvervsministerrådet eller et andet råd?
     Det andet er, at den svenske miljøminister i Svenska Dagbladet den 20. oktober siger:
     Sverige beklager meget den her beslutning. Men vi har følt os helt isoleret, for vi fik ikke støtte fra andre til at bevare arbejdet med kemikalier i miljøministrenes råd.
     Hvorfor har Danmark ikke taget et initiativ til, at man kunne beholde det hos miljøministrene?
     Mit tredje spørgsmål er: Er det her noget, som statsministeren på nogen måde har talt eller kommunikeret med miljøministeren om, for det kunne godt være, at han efter at have arbejdet med det i 2 år havde en mening om, hvorvidt det ville være fornuftigt at flytte det. Har statsministeren undersøgt det eller fået det at vide på nogen måde?

Henrik Dam Kristensen (S):
Det er lidt i samme spor, for jeg fik heller ikke svar før. Det, der jo er sket, er, at man foretager en aktiv handling. Vi starter jo ikke sagen her og diskuterer, hvor den skal placeres henne. Sagen har været kørt i Miljøministerrådet, så det er en aktiv handling.
     Mener statsministeren virkelig, at det er en normal måde at gøre tingene på, at når man har haft en sag i et givent råds regi i en længere periode, så flytter man den pludselig hen til et andet? Jeg er også spændt på at høre svaret på, hvor der i den sammenhæng er fortilfælde. Det afgørende er her, at man sender et klart signal til befolkningen. Er statsministeren ikke enig i det?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jeg vil gerne sige til hr. Jørn Jespersen, at det, jeg har udtalt mig om med hensyn til procedurer, er, at det hele tiden har været regeringens linje - det tror jeg i øvrigt også har været tidligere regeringers linje - at det altså er formandskabet, der tilrettelægger, hvordan arbejdet i EU finder sted, hvilket råd der behandler hvad. Det er det, jeg har udtalt mig om.
     Jeg har ikke udtalt mig om, hvorvidt der findes andre eksempler på det. Det er jeg i hvert fald ikke rustet til at kunne svare på. Men det, jeg har udtalt mig om, og det er det, jeg vil holde mig til, er, at det er regeringens linje, at det er formandskabets opgave at tilrettelægge arbejdet.
     Sådan ønskede vi det jo også, da vi havde formandskabet. Vi ville jo også som formandskab forbeholde os, at det var os, der besluttede, hvordan vi skulle behandle sagerne for at få dem igennem. Jeg synes, man må respektere, at det er et formandskabs privilegium at kunne tilrettelægge arbejdet.
     Så vil jeg gerne sige til hr. Henrik Dam Kristensen, at der efter min opfattelse ikke ligger nogen signalgivning i det her. Vi betragter det som noget teknisk, at det behandles
i ét råd og ikke i et andet råd. Vores politiske holdning er i hvert fald fuldstændig upåvirket, så det politiske signal, der gives fra vores side, er, at kemikalielovgivning skal tilgodese miljøinteresser, sundhedsinteresser, forbrugerinteresser, og det er ikke ændret af, om det behandles i det ene råd eller i det andet råd, for danske ministre vil repræsentere dette synspunkt, uanset hvilket råd sagen behandles i. Sådan går jeg da også ud fra, at det er i andre regeringer. Regeringen kan jo ikke fungere, hvis ikke den er en helhed, og hvis ikke enhver minister, der udtaler sig, udtaler sig på regeringens vegne. Så derfor kan jeg ikke se, at der skulle ligge noget forkert signal i det. Det er altså en måde at tilrettelægge arbejdet på. Men det politiske signal må være det, man siger om, hvad indholdet i kemikalielovgivningen skal være.

Kl. 16.05

Jørn Jespersen (SF):
Grundsynspunktet om, at det ingen som helst betydning har, om det er miljøministre eller erhvervsministre, der behandler et miljøspørgsmål, tror jeg ikke engang, at statsministeren kunne få en børnehaveklasse til at hoppe på. Det er så indlysende forkert. Jeg forstår ikke engang, at statsministeren vil optræde med det synspunkt. Selvfølgelig har det en betydning, og det er da det, der er hensigten med det.
     Derfor er spørgsmålet bare: Hvor har vi den danske regering i det her spil? Jeg kan nu forstå, at selv om statsministeren siger, det er meget almindeligt, så har han ikke noget belæg for det. Han har ikke noget fortilfælde ud over det generelle synspunkt, at formandskabet gerne vil tilrettelægge arbejdet.
     Men her har vi en sag, der har været kørt i årevis, som er behandlet af miljøministrene den ene gang efter den anden, og som der er arbejdet med og arbejdet med og lavet nye undersøgelser af og høringer om osv., og så flytter man det lige pludselig. Gjorde det danske formandskab det på noget område? Tog man en sag, som havde kørt i årevis i et bestemt råd, og som havde stor betydning, og flyttede det til et andet råd? Det tror jeg ikke.
     Så jeg vil tillade mig at konkludere, at statsministeren taler mod bedre vidende. Det er ikke meget almindeligt, det er en meget usædvanlig beslutning, og jeg har ikke fået noget svar på, om man har drøftet det i den danske regering, om miljøministeren har haft nogle synspunkter, om de er blevet inddraget, om det overhovedet er noget, man har været opmærksom på, eller om statsministeren bare har siddet fuldstændig mundlam og bedøvet hen og efterfølgende taget det til efterretning.

Hermed sluttede spørgsmålet.