Dokumenter
Om et ekstraordinært tilskud til bønderne i marsken.
Spm. nr. S 455 - besvaret 05/11-2003
13) Til miljøministeren af:
Elsebeth Gerner Nielsen (RV):
»Vil ministeren redegøre for sine bevæggrunde til at yde bønderne i marsken et ekstraordinært tilskud på 500 kr. pr. ha, herunder om hans eget ministerium har indstillet, at dette tilskud blev ydet?«
Skriftlig begrundelse
Fødevareministeriet har tilkendegivet, at man ikke fandt det hensigtsmæssigt at yde dette ekstraordinære tilskud, da man ikke mente, at det ville have en miljømæssig effekt. Det virker således noget besynderligt, at ministeren alligevel beslutter sig for at begunstige bønderne i marsken med yderligere midler.
Elsebeth Gerner Nielsen (RV):
Spørgsmålet er stillet, fordi det undrer mig, at ministeren i en tid, hvor hans budget er blevet skåret med omkring 1,5 mia. kr., vælger at give bønderne i Tøndermarsken 500 kr. ekstra pr. ha; et tilskud, der jo er givet på trods af, at Fødevareministeriet har indstillet, at man ikke gav pengene.
Ministeren er altså gået imod et andet ministeriums indstilling, og det er samtidig med, at det pågældende ministerium, altså Fødevareministeriet, klart har tilkendegivet, at de ikke mente, at man fik noget som helst ud af de penge, som ministeren altså valgte at give alligevel. Med andre ord: Ministeren ser ud til at smide penge ud i den blå luft.
Det er baggrunden for spørgsmålet, hvor jeg også meget gerne vil vide, hvad Miljøministeriet indstillede til ministeren. Har Miljøministeriet også indstillet til ministeren, at disse penge ikke skulle gives?
Miljøministeren (Hans Christian Schmidt):
Lad mig slå fast, som jeg også understregede under samrådet med Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 18. september 2003, at min eneste bevæggrund for at indgå aftalerne i Tøndermarsken har været ønsket om at skabe praktiske resultater til gavn for naturen.
De aftaler, der sigtes til i spørgsmålet, valgte jeg at indgå med Tønder Kommune og kogsbestyrelsen for Ny og Gammel Frederikskog som et supplement til de EU-medfinansierede miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, MVJ, om ændret afvanding, som er blevet indgået mellem Sønderjyllands Amt og en række lodsejere i Tøndermarsken.
MVJ-ordningen er en helt generel ordning, der ikke indeholder specifikke krav i forhold til Tøndermarsken. De 5-årige MVJ-aftaler er foreløbig indgået for ca. 760 ha eller ca. 62 pct. af de arealer, som efter lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken skal henligge som græs.
Det er forventningen, at aftalerne i betydelig grad vil medvirke til at fremme stigningen i Tøndermarskens fuglebestande. De supplerende aftaler indeholder en række yderligere forpligtelser af betydning for fastlæggelse af den
i naturmæssig forstand optimale fremtidige drift i Tøndermarsken. Aftalernes hovedformål er at sikre, at der til brug for Miljøministeriets overvågning af udviklingen af naturforholdene i Tøndermarsken indsamles relevante data om driftsforholdene på arealerne. Aftalerne skal også sikre, at der i løbet af aftaleperioden kan etableres en overvågning af husdyrenes sundhedstilstand på arealerne med ændret afvanding. Desuden indeholder aftalerne bl.a. en pligt for landmænd til at afpudse græsarealerne i løbet af sommeren, så man ikke trods det nedsatte græsningstryk risikerer, at landskabet ændrer karakter. Tillægsaftalerne indebærer altså en række ekstra forpligtelser for administratorerne ud over det, der er indeholdt i MVJ-ordningerne, og ud over den kompensation, som Direktoratet for FødevareErhverv har udtalt sig om. Jeg vil derfor gerne understrege, at de penge, der udbetales under tillægsaftalerne, ikke udbetales som kompensation for tab i landbrugsproduktionen.
Kl. 15.40
Det er Skov- og Naturstyrelsens vurdering, at tillægsaftalerne vil bidrage til at sikre, at den fremtidige naturindsats i Tøndermarsken bygger på indhøstede praktiske erfaringer med, hvilken drift der i naturmæssig forstand er den optimale. Det er desuden Skov- og Naturstyrelsens vurdering, at den kompensation, der udbetales på 500 kr. pr. ha og år, er en rimelig kompensation for de ekstra forpligtelser. På denne baggrund indstillede Skov- og Naturstyrelsen til mig, at aftalerne blev indgået.
Jeg var helt enig i Skov- og Naturstyrelsens indstilling og bad derfor Skov- og Naturstyrelsen sørge for, at der blev indgået aftaler mellem Miljøministeriet og administratorerne af arealerne.
I øvrigt fremgår dette af det materiale, jeg oversendte til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 24. oktober 2003. Det, jeg har gjort rede for her, er også helt identisk med det, jeg redegjorde for under samrådet i Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 18. september 2003.
Elsebeth Gerner Nielsen (RV):
Må jeg starte med at sige noget til forretningsordenen hr. formand? Jeg synes, det er meget, meget svært at nå at forstå, hvad ministeren læser op. Så hvis man fra Præsidiets side kunne indstille til ministeren at komme med et talepapir, som læses i et tempo, så spørgeren også kan nå at forstå, hvad der bliver sagt, vil det være meget hensigtsmæssigt.
Tredje næstformand (Kaj Ikast):
Jeg kan kun henstille til ministerierne om at skrive kortere talepapirer, så ministeren kan tale langsommere.
Elsebeth Gerner Nielsen (RV):
Tak.
Ministeren har altså tilkendegivet, at der gives 500 kr. ekstra pr. ha til bønderne i marsken, for at de skal kunne tælle deres køer og får. Samtidig er pengene givet med henblik på at sikre, at man også kan registrere dyrenes sundhedstilstand.
Jeg vil gerne vide, hvordan ministeren forholder sig til det faktum, at det gør alle landmænd i Danmark allerede. Det er dansk lovgivning, at enhver landmand skal have styr på, hvor mange køer og får han har, og at det er enhver landmands forpligtelse én gang om dagen at tilse sine dyr, så han ved, hvordan deres sundhedstilstand er.
Med andre ord: Hvad er baggrunden for, at præcis bønderne i Tøndermarsken skal have 500 kr. pr. ha i 5 år for at gøre det, alle landmænd i Danmark i øvrigt skal gøre, og er det sådan, at denne ordning kunne blive udbredt til alle landmænd i Danmark, som overholder dansk lovgivning?
Miljøministeren (Hans Christian Schmidt):
De tillægsforpligtelser, som indgår i kontrakterne med Tønder Kommune og med kogsbestyrelsen for Ny og Gammel Frederikskog, er beskrevet og indstillet af Skov- og Naturstyrelsen.
De udløser en kompensation på 500 kr. pr. ha, som Miljøministeriet udbetaler til administratorerne af arealerne, ikke til de enkelte landmænd og forpagtere i området, og det fremgår af det materiale, jeg sendte til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 24. oktober 2003.
Disse 500 kr. pr. ha forpligter Tønder Kommune og kogsbestyrelsen til at sørge for, at der føres en fennejournal, hvor hver fenne er omfattet af kontrakten, og årligt at fremsende disse fennejournaler til Danmarks Miljøundersøgelser; at stille husdyr til rådighed for overvågning af den veterinære sundhedstilstand for at leve op til formålsbestemmelsen i tøndermarskloven; at afpudse græsningsarealer for at sikre, at området ikke har ændret karakter trods ændret græsningstryk; at opfyldningen af tværgrøfters udløb til grøfterne sker til overfladeniveau ved udløbet.
Efter Skov- og Naturstyrelsens opfattelse udgør den årlige kompensation på 500 kr. et rimeligt beløb for disse forpligtelser. Jeg kan til orientering oplyse, at Fødevareministeriet efter en ny ordning, der træder i kraft i år, yder en kompensation på 200 kr. alene for den ene af disse forpligtelser, nemlig afpudsningen.
Elsebeth Gerner Nielsen (RV):
Jeg spørger endnu en gang: Hvorfor skal administratorerne i Tøndermarsken have penge for at gøre noget, som enhver landmand i Danmark i forvejen gør? Hvis jeg var landmand i Nordjylland eller et andet sted, ville jeg føle mig forurettet over, at andre landmænd i Sønderjyllands Amt skal have penge for at gøre noget, jeg også skal gøre.
For at få penge fra EU og i henhold til EU-reglerne, som er implementeret i dansk lovgivning, skal enhver landmand tælle sine får og sine køer. Det giver Miljøministeriet ham nu 500 kr. for at gøre.
Forstår miljøministeren, at der er skatteborgere i det her land, der kan føle, at det er urimeligt, at man på den måde smider om sig med pengene, at man bruger pengene til noget, som man intet miljø får for?
Kl. 15.45
Miljøministeren (Hans Christian Schmidt):
Jeg blev ikke helt klar over det direkte spørgsmål i det, men jeg går ud fra, at spørgsmålet var, om det var rimeligt, at man brugte de her penge. Jamen jeg har ingen grund til at anfægte Skov- og Naturstyrelsens kompetence på det her område til at gå ind og sige: Vi mener, det er det rigtige, og vi mener, at man skal indgå de aftaler.
Det er muligt, at fru Elsebeth Gerner Nielsen ved bedre end Skov- og Naturstyrelsen - det ved jeg ingenting om - men jeg gør ikke.
Når jeg får at vide af Skov- og Naturstyrelsen, at det finder de er en rigtig god model - i øvrigt vil jeg også sige, at det jo sådan set er meget godt, at vi også ved, at DMU mener, det er en god idé at lave sådan nogle 5-årige aftaler - må jeg bare sige, at jeg jo ikke kan sætte mig til doms over, at Skov- og Naturstyrelsen i det her arbejde finder, at det er en rimelig kompensation, og at det er rimelige oplysninger, man får. Det har jeg fuld tillid til at Skov- og Naturstyrelsen ved.
Hermed sluttede spørgsmålet.