Om regeringens initiativer til støtte til det tjetjenske folks legitime kamp for deres rettigheder.

Spm. nr. S 442 - besvaret 19/11-2003

10) Til statsministeren af:
Søren Søndergaard (EL):
»Kan statsministeren oplyse, hvilke konkrete initiativer regeringen har taget på det seneste for at støtte det tjetjenske folks legitime kamp for dets fundamentale rettigheder?«

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Regeringen har, som jeg sagde det før, en fast holdning til konflikten i Tjetjenien. Kun en politisk løsning kan skabe et holdbart grundlag for fred i republikken og normale levevilkår for den tjetjenske befolkning.
     Og menneskerettighederne skal respekteres af alle parter
i konflikten. De, der begår overgreb mod civilbefolkningen, skal retsforfølges, de skal drages til ansvar. Der skal være adgang for de humanitære organisationer, og flygtningene må ikke tvinges tilbage mod deres vilje. Disse målsætninger forfølger regeringen til stadighed både i vore bilaterale relationer med Rusland og gennem EU-samarbejdet.

Søren Søndergaard (EL):
Jeg siger selvfølgelig tak for svaret fra statsministeren. Men jeg kunne godt tænke mig måske at få en lille smule udbygget, hvad man så konkret har gjort for at forfølge de målsætninger. For det er jo fint, at der er nogle flotte målsætninger, men hvad har man konkret gjort, for at de målsætninger så også skal føres ud i livet?
     Jeg tænker f.eks. på, at Italien har en leder, der hedder Berlusconi, som jeg forstår ud fra filmen »Fogh bag facaden«, at statsministeren kender ganske udmærket, og han har jo bl.a. for nylig, i øvrigt i sin egenskab af EU-formand, udtalt sig meget rosende om ikke kun Putin, men også krigen mod den tjetjenske befolkning. Der kunne man jo så forestille sig f.eks., at statsministeren straks kontaktede Berlusconi og sagde: Her taler du ikke på Danmarks vegne, det her respekterer Danmark ikke.
     Derfor vil jeg godt spørge: Var det noget, statsministeren gjorde, umiddelbart efter at de der skandaløse udtalelser var kommet frem fra Berlusconi, tog afstand fra dem i offentligheden?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jeg tror ikke, det er forbigået nogens opmærksomhed, at regeringen har ytret sig i den sag ved udenrigsministeren. Der har i øvrigt også været lejlighed til at drøfte det i EU-kredsen.
     Regeringens holdning og politik ligger fuldstændig fast, og jeg kan i øvrigt sige, at det jo er en politik i forhold til Rusland, som koordineres gennem EU. Og under det danske formandskab blev sagen faktisk taget op meget markant.
     Jeg kan henvise til, at udenrigskommissær Patten i Europa-Parlamentet afgav en erklæring umiddelbart efter det EU-topmøde med Rusland, som fandt sted, da Danmark havde formandskabet. Og der udtalte kommissær Patten, at intet formandskab i de tidligere seks topmøder, han havde deltaget i, havde rejst tjetjenienspørgsmålet så omfattende, så energisk og så kraftigt, som den danske statsminister gjorde
i går. Det er et faktum. Vi havde en ekstremt energisk udveksling af synspunkter, udtalte kommissær Patten i Europa-Parlamentet dagen efter det pågældende topmøde. Så vi har inden for rammerne af EU gjort en meget energisk indsats for at sikre, at tjetjenienspørgsmålet bliver taget alvorligt på EU-topmøderne med Rusland.

Søren Søndergaard (EL):
Men med al respekt for, hvad der skete sidste år, så kan man jo altså ikke i længden leve på fortidens store gerninger. Og jeg respekterer fuldstændig, hvad der blev gjort i forhold til Rusland. Jeg synes, der kunne have været gjort mere, men jeg respekterer hver eneste ting, der blev gjort, også når det var statsministeren, der gjorde det. Det skal statsministeren kun have ros for, og ingen kritik for alt det, der blev gjort.
     Men der er jo gået en tid siden da. Der er jo gået en tid, siden Danmark havde formandskabet sidst, og derfor er det interessante jo ikke bare, hvad der er regeringens målsætninger, men hvordan man har forfulgt de målsætninger i næsten det år, der er gået siden.
     Vi kan f.eks. tage sagen med Sakajev, som jo desværre blev udvist af Danmark, men som nu også er blevet frikendt ved en engelsk domstol. Der ville det da være naturligt, synes jeg, hvis man f.eks. sammenligner med den tidligere Rushdiesag, at statsministeren sendte et brev til Sakajev og sagde, at han selvfølgelig altid er velkommen i Danmark igen for ligesom at markere helt klart, hvor Danmark står i det her spørgsmål. Eller også kan statsministeren gøre noget andet. Han kan jo selv vælge, hvad han vil nævne om, hvad der konkret er gjort
i den sidste periode.

Kl. 14.45

Keld Albrechtsen (EL):
Jeg kan jo mindes, at under den tidligere regering var der en kritik, jeg tror faktisk fra bl.a. den nuværende statsminister, hvor man hævdede, at den daværende statsminister havde uld i mund. Det var vist det udtryk, man yndede at anvende.
     Jeg vil bare spørge statsministeren, om der ikke er en risiko for, at han kan blive ramt af den samme kritik. Når man lytter til udvekslingen af synspunkter mellem hr. Søren Søndergaard og statsministeren, synes jeg nemlig ikke, man kan høre et klart svar på det spørgsmål, hr. Søren Søndergaard har stillet.
     Nu har jeg siddet og læst det meget omhyggeligt, og det lyder: Hvilke konkrete initiativer har regeringen taget på det seneste? Jeg vil bare spørge statsministeren, om hans svar skal forstås sådan, at man ikke har taget nogen; så kan man jo sige det, som det er. Det kan også være, man har sovet lidt i timen på det sidste, men så kan man jo gøre noget ved det. Så kan statsministeren bare bede udenrigsministeren om det, og så skal vi ikke trampe mere rundt i det. Jeg synes bare, statsministeren skulle give et svar på de spørgsmål, der er stillet.

Margrete Auken (SF):
Jeg synes det er rigtig, rigtig godt at høre, at statsministeren er stolt over, at Danmark fik ros for sin indsats over for Tjetjenien, som jo ellers havde været glemt, og den ros vil vi gerne deltage i.
     Men jeg vil godt i lighed med de to andre spørgere efterlyse, hvad man har gjort for, at Tjetjenien ikke bare igen skal synke ned i den glemsel, som jo rammer en del konflikter. Tjetjenien er vel en af de mere skandaløse glemsler, vi har set, så jeg håber meget, at statsministeren kan sige til os her og nu, hvad der gøres, for at EU ikke igen skal blive en glemmebog for Tjetjenienkonflikten, og at Danmark stadig er drivende kraft for, at den sag kan komme i fokus, også når vi ikke har formandskabet.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
For det første vil jeg gerne slå fast, at det er dansk politik at stå sammen i EU-kredsen, når det gælder forholdet til Rusland, for vi kommer altså længst, når vi bevæger os i fællesskab. Det er det første.
     Det andet er, at inden for rammerne af det presser vi hele tiden på fra dansk side for at holde Tjetjenienspørgsmålet på dagsordenen, og det gjorde vi også meget markant under det danske formandskab. Men der er jo ingen grund til at skjule, at skiftende formandskaber har haft forskellige opfattelser af, hvordan den sag skulle håndteres. Jeg tror, at den måde, det danske formandskab håndterede sagen på, nød bred opbakning i bl.a. Europa-Parlamentet, og jeg er helt sikker på, at den også har bred opbakning her i Folketinget, også selv om andre formandskaber har valgt at håndtere sagen på en anden måde.
     Det er vores opfattelse, at det er vigtigt at holde sagen på dagsordenen på alle topmøder mellem EU og Rusland, og jeg kan nævne, at fra Sankt Petersborg-topmødet i maj i år blev der faktisk udsendt en erklæring, som også omhandlede Tjetjenien og netop understregede vigtigheden af en politisk løsning samt overholdelse af menneskerettighederne. Denne erklæring blev altså udsendt i fællesskab af EU-landene og Rusland fra Sankt Petersborg-topmødet, og vi tror, det er vigtigt at holde den kritiske dialog i gang og få rejst spørgsmålet på hvert eneste topmøde.

Søren Søndergaard (EL):
Ja, men med al respekt for det, der sker her, er det jo ikke bare et spørgsmål om, hvad der sker på nogle topmøder, og jeg vil sige, at erklæringen fra Sankt Petersborg er jo ikke ligefrem lysende præcis i sin kritik af den russiske fremfærd - i hvert fald ikke set i lyset af, hvad den fremfærd består i.
     Hvis man ikke vil nøjes med, at der bare udtales et eller andet på et topmøde, må man spørge: Hvad sker der indimellem? Jeg synes, vi må høre konkret fra regeringen:
Hvad er det, regeringen har gjort på det sidste? Hvad er det for nogle konkrete initiativer, man har taget?
     Fra statsministerens side kunne man f.eks. have sendt et brev øjeblikkeligt, og det kunne såmænd godt have været et åbent brev, for statsministeren har jo erfaring med at sende åbne breve. Han kunne have sendt et åbent brev til Berlusconi, hvor han kritiserede de fuldstændig skandaløse russiske overgreb i Tjetjenien og den lige så skandaløse opbakning af dem. Statsministeren kunne også have sendt et brev til Sakajev for at ønske tillykke med, at Sakajev nu var blevet renset ved en britisk domstol, og ønske ham velkommen
i Danmark, når han måtte have lyst til det, eller have gjort noget helt tredje.

Kl. 14.50

     Der er mange ting, statsministeren kunne gøre. Det er ikke sikkert, mine forslag er gode, men så kan statsministeren jo komme med noget andet og oplyse, hvilke konkrete ting man er i gang med.

Margrete Auken (SF):
Det er jo ikke godt at høre, at statsministeren siger, at det vigtigste er enighed i EU-kredsen. Vi er enige om, at det er godt med enighed i EU-kredsen, men når det netop er Berlusconi, der står i spidsen i øjeblikket, er det måske ikke så godt. Der er jo ingen, der tvinger nogen til at tale så meget i takt, at man fra dansk side skifter politik, alt efter hvem formanden er, så jeg synes nok, at det er et meget, meget spinkelt argument.
     Vi har som medlemmer af Europarådets Parlamentariske Forsamling været på nippet til at føle, at det snart var det eneste sted, hvor der kom en forholdsvis højrøstet og præcis kritik af russernes overgreb, ja, næsten folkedrab i Tjetjenien. Det har været meget godt, at der trods alt har lydt lidt fra Danmark en gang imellem, men det har været meget, meget stille, og jeg håber meget, at vi nu vil høre statsministeren sige, at det selvfølgelig ikke er Berlusconi, der er talsperson for den danske regering i Tjetjenienspørgsmålet.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jeg vil gerne klart afvise over for fru Margrete Auken, at regeringen skulle have skiftet politik. Jeg kan nævne, at sagen har været drøftet på det seneste udenrigsministermøde, hvor det fra dansk side blev gjort klart, hvad vores holdning er, og jeg tror også, jeg kan sige, at resultatet af det udenrigsministermøde er, at EU fastholder sin linje over for Rusland.

Hermed sluttede spørgsmålet.