Om den europæiske arrerstordre og udlevering af nazist

Spm. nr. US 31 - besvaret 02/12-2003

Elisabeth Arnold (RV):
Det drejer sig om ikrafttrædelsen af den europæiske arrestordre, da vi jo her i Danmark endnu har et par uforløste opgør fra besættelsestiden.
     Der er bl.a. en tidligere dansk nazist, Søren Kam, som i mange år har været tysk statsborger, og som hidtil har været beskyttet mod udlevering til Danmark af sit tyske statsborgerskab. Danmark har efterlyst ham siden 1999, men han er blevet beskyttet mod udlevering af sit tyske statsborgerskab.
     Fra 1. januar er han ikke mere beskyttet af sit tyske statsborgerskab, og det er derfor muligt for Danmark at få ham udleveret, så han kan få sin rettergang og få sin straf. En af hans medsammensvorne i den forbrydelse, han er mistænkt for, fik dødsstraf i Danmark efter besættelsen. Jeg vil gerne spørge, hvordan ministeren stiller sig til udlevering af Søren Kam.

Justitsministeren (Lene Espersen):
Ja, det er fuldstændig korrekt, at Justitsministeriet i marts 1999 forsøgte at få de tyske myndigheder til at overtage strafforfølgningen af Søren Kam. Det var ikke muligt. Uanset dette er det imidlertid på grundlag af Rigsadvokatens indstilling fortsat Justitsministeriets opfattelse, at der er en begrundet mistanke mod Søren Kam for medvirken til det pågældende drab, og Søren Kam efterlyses derfor fortsat internationalt.

Kl. 13.50

     Senest har Rigsadvokaten den 10. november 2003 over for Justitsministeriet rejst spørgsmålet om, hvorvidt man på ny bør anmode de tyske myndigheder om at få udleveret Søren Kam og har i den forbindelse netop henvist til europæiske arrestordre, som træder i kraft den 1. januar 2004, og som indebærer, at EU-medlemstaterne i videre omfang end i dag forpligter sig til at udlevere egne statsborgere.
     Justitsministeriet har derfor efter indstilling fra Rigsadvokaten rettet henvendelse til det tyske justitsministerium med henblik på at få oplyst, hvorledes man
i Tyskland forventer at ville gennemføre rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre, herunder om man vil udforme sine regler på en sådan måde, at det på forhånd må antages at ville være udelukket at få hr. Søren Kam udleveret til Danmark. Når der foreligger nærmere oplysninger herom, vil Justitsministeriet tage stilling til, om Søren Kam på ny bør søges udleveret fra Tyskland med henblik på retsforfølgning her i landet. Så der er altså foretaget en henvendelse, og vi afventer derfor de tyske myndigheders tilbagevenden.

Elisabeth Arnold (RV):
Skal jeg virkelig forstå ministerens svar sådan, at det er op til den tyske stat at bestemme, om de ønsker at efterkomme en anmodning fra Danmark om udlevering af en krigsforbryder? Kan det virkelig være sådan, at det udleverende land kan sætte betingelserne og sige: Nej, vi ønsker ikke at udlevere vedkommende. Er det det, den europæiske arrestordre går ud på?

Justitsministeren (Lene Espersen):
Det er sådan, at i forbindelse med den europæiske arrestordre er der tale om, at medlemslandene skal implementere den, og i den forbindelse er der forskellige valgmuligheder for de enkelte medlemslande. Danmark har valgt sin model for, hvordan den europæiske arrestordre skal implementeres i den danske udleveringslov. Men der er altså forskellige valgmuligheder, herunder om lovforslaget skal have tilbagevirkende kraft og herunder også andre bestemmelser, der bl.a. går ud på i hvilke tilfælde, man kan afvise udlevering.
     I forbindelse med den danske lovbehandling af den europæiske arrestordre i forbindelse med ændring af udleveringsloven havde vi faktisk også en meget nøje og grundig drøftelse her i Folketingssalen af, hvilke muligheder Danmark skulle have f.eks. for at afstå udlevering, og der synes jeg, vi fandt en rigtig balance. Men til fru Elisabeth Arnold må jeg sige, at der er nogle valgmuligheder, som det alene er de tyske parlamentarikeres, den tyske regerings, opgave at træffe beslutning om. Der må vi afvente en meddelelse fra det tyske Justitsministerium om, hvordan de vælger at implementere den europæiske arrestordre.

Elisabeth Arnold (RV):
Jeg har stadig væk ikke fået noget klart svar fra ministeren på, hvorvidt hun synes, det er rimeligt, at det skal være det udleverende land, der kan sige nej til et ønske om at få vedkommende udleveret, når man nu har en aftale om, at man i forbindelse med forbrydelser af en vis grovhed skal udlevere egne statsborgere.
     Jeg vil i hvert fald gerne have, at ministeren kom med sin egen politiske kommentar til, at det kan være rimeligt, at man nægter at udlevere en person, der er mistænkt for mord, al den stund regeringen jo fører sig meget frem med, at det skal være en konsekvent kriminalpolitik, en konsekvent retspolitik, som denne her regering står for.
     Vil det så ikke være rimeligt, at man sørger for, at en person, der har begået mord, også bliver udleveret til retsforfølgning i det land, som begærer udleveringen?

Justitsministeren (Lene Espersen):
Jo, men jeg vil gerne sige til fru Elisabeth Arnold, at for så vidt angår den politik, man på mange måder forpligter sig til med den europæiske arrestordre, så er det noget, jeg personlig mener, er den helt, helt, helt rigtige tankegang, nemlig at man ikke i ly af sit eget statsborgerskab kan gemme sig for forbrydelser, man har begået i de øvrige EU-lande.
     Jeg synes det er rigtigt, at vi har fået en europæisk arrestordre, der gør det muligt at få udleveret personer til strafforfølgning, når man har begået noget strafbart i et andet EU-land. Jeg mener sådan set også, at de partier, der har stemt ja til den europæiske arrestordre, også har sendt det signal, at ens statsborgerskab ikke længere kan blive ens beskyttelse mod at blive strafforfulgt.
     Men man må sige, at i den her sag drejer det sig om en forbrydelse, der er begået for ganske mange år siden, og da der i den europæiske arrestordre er nogle særlige bestemmelser, hvor det er op til medlemslandene selv at foretage implementering, så kan jeg ikke gøre meget andet end at sige, at det er de tyske politikeres opgave at foretage den afvejning. Vi har foretaget afvejningen her i Danmark, og som sagt synes jeg, at det politisk rigtige er at udlevere fremover, når man har begået noget strafbart i et andet EU-land.

Kl. 13.55

Formanden:
Ja tak. Fru Elisabeth Arnold for et sidste spørgsmål.

Elisabeth Arnold (RV):
Jeg vil gerne stille ministeren to enkle spørgsmål til sidst.
     Mener ministeren ikke, at det af hensyn til de efterladte - som jo stadig væk er i live, og som har mordet
i frisk erindring, selv om det er mange år siden - vil være rimeligt, at man lagde sig i selen for at få udleveret den pågældende drabsmand? Og mener ministeren ikke, at det vil være rimeligt, at Danmark, uanset hvad Tyskland siger, opretholder begæringen for dog at lægge det pres på Tyskland, selv om de måtte modsætte sig, således at man har begæringen stående, på trods af at man ved, at Tyskland ikke vil udlevere vedkommende?

Justitsministeren (Lene Espersen):
Jeg må blot sige, at der jo er mange hensyn, der taler for det, ikke mindst også Rigsadvokatens indstilling, men vi har jo netop rettet henvendelse til det tyske justitsministerium, fordi man med den europæiske arrestordre, om man så må sige, trods alt har fået en fornyet chance for at stille spørgsmålet til de tyske myndigheder, om der er en mulighed for at få Søren Kam udleveret til Danmark. Det er selvfølgelig klart, at der må vi afvente de tyske myndigheders tilbagemelding på det spørgsmål.
     Jeg kan sagtens forstå, at de pårørende må være dybt, dybt, dybt berørt af situationen, men jeg tror, at selv pårørende, som har den her sag tæt inde på kroppen, vil have en respekt og forståelse for, at der er en international retsorden, og i den her sag er det altså de tyske politikere, der træffer bestemmelse om, hvorledes den europæiske arrestordre skal implementeres, på samme måde som det er det danske Folketing, der har truffet beslutning om, hvordan vi ønsker at implementere den europæiske arrestordre.

Hermed sluttede spørgsmålet.