Om tyrkiske arbejdere med arbejds- og opholdstilladelse iTyskland kan arbejde legalt i Danmark.

Til integrationsministeren (28/8 03) af:

»Vil ministeren på baggrund af sagen fra Flyvestation Aalborg, omtalt i Nordjyske Stifttidende den 26. august 2003, oplyse, om de omtalte tyrkiske arbejdere med arbejds- og opholdstilladelse i Tyskland kan arbejde legalt i Danmark?«

For så vidt angår den konkrete sag, der er henvist til i spørgsmålet, er det ikke muligt at besvare spørgsmålet inden for de rammer, der gælder for spørgsmål stillet i henhold til Folketingets Forretningsorden § 20, idet besvarelsen ville indeholde fortrolige oplysninger af personfølsom karakter om en konkret udlændingesag.

Jeg kan imidlertid mere generelt oplyse, at det følger af EF-domstolens praksis, at en tredjelandsstatsborger med ophold og arbejde i andet EF/EØS-land under visse nærmere betingelser kan påberåbe sig at være omfattet af reglerne om fri bevægelighed, jf. eksempelvis EF-domstolens dom i sag C-43/93 (Vander Elst, Saml. 1994 I-3803).

Vander Elst-dommen vedrørte en belgisk arbejdsgiver, der udførte nedrivningsarbejde i Frankrig. Det af virksomheden fra Belgien udsendte arbejdshold bestod af blandt andre fire marokkanere, som havde opholds- og arbejdstilladelser i Belgien, og som forinden indrejsen i Frankrig havde fået udstedt visum til Frankrig. De franske myndigheder fandt, at de marokkanske arbejdstagere ikke lovligt kunne udøve lønnet beskæftigelse i Frankrig.

EF-Domstolen fastslog imidlertid, at tredjelandsstatsborgere, som er fastansat i en virksomhed, der er etableret i ét medlemsland, og som præsterer tjenesteydelser for denne virksomhed i et andet medlemsland, har ret til at arbejde i dette medlemsland uden arbejdstilladelse. Domstolen lagde vægt på, at de pågældende marokkanske arbejdstagere havde til hensigt at vende tilbage til deres hjem- eller bopælsland, hvorfor formålet med deres arbejde i Frankrig ikke var at få almindelig adgang til det franske arbejdsmarked. Domstolen lagde endvidere vægt på, at de pågældende marokkanske arbejdstagere havde lovlig bopæl og ophold i Belgien, havde visum til Frankrig, og var lovligt og fast beskæftiget i den belgiske virksomhed.

Efter udlændingemyndighedernes praksis, der er udviklet på baggrund af Vander Elst-dommen, er en tredjelandsstatsborger således fritaget for krav om arbejdstilladelse her i landet for et tidsrum af højst 3 måneder, såfremt følgende betingelser er opfyldt:

1. tredjelandsstatsborgeren skal være fast beskæftiget i en virksomhed, som er etableret i et andet EF/EØS-land (virksomhedslandet), og som leverer tjenesteydelser i Danmark,
2. tredjelandsstatsborgeren skal – forinden udstationeringen – lovligt opholde sig i virksomhedslandet, og dér have ret til at arbejde,
3. tredjelandsstatsborgeren skal opfylde den danske udlændingelovs regler om indrejse og ophold, dvs. tredjelandsstatsborgeren skal være visumfri eller være meddelt enten visum eller opholdstilladelse,
4. tredjelandsstatsborgeren udstationeres til Danmark for et tidsrum af højst 3 måneder i forbindelse med virksomhedens levering af tjenesteydelser i Danmark, og
5. tredjelandsstatsborgeren skal have mulighed for at vende tilbage til hjem- eller virksomhedslandet efter udførelsen af arbejdet, og tredjelandsstatsborgeren skal have til hensigt at gøre dette.

Varer tredjelandsstatsborgerens arbejdsforhold i Danmark længere end 3 måneder, skal pågældende ansøge om opholds- og arbejdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1. Det kan i den forbindelse kræves, at tredjelandsstatsborgeren fremlægger dokumentation for pågældendes ret til ophold og arbejde i virksomhedslandet, dokumentation for pågældendes faste beskæftigelse i virksomheden, dokumentation for pågældendes arbejde i Danmark, samt endelig dokumentation for pågældendes mulighed for at vende tilbage til hjem- eller virksomhedslandet efter udførelsen af arbejdet.