Om østeuropæiske håndværkere kan underbyde danskehåndværkerlønninger, når EU udvides.

Til beskæftigelsesministeren (4/8 03) af:

»Hvorledes vil ministeren sikre, at østeuropæiske håndværkere ikke kan underbyde danske håndværkerlønninger ved at slå sig ned som enmandsfirmaer, når EU udvides den 1. maj 2004?«

I en artikel den 4. august 2003 i Ugebrevet A4 er beskrevet, hvorledes tidligere lønmodtagere kan slå sig ned som selvstændige enmandsfirmaer. I artiklen fremgår det, at antallet af enmandsfirmaer er steget kraftigt de seneste år. Nogle af disse er reelle og består af folk, som råder over egne arbejdsmaterialer og selv opsøger kunder. De andre omtales som arme- og benfirmaer fordi de ikke råder over andet end deres arbejdskraft, som de sælger til den enkelte entreprenør på lønmodtagerlignende vilkår. Problemet består i, at den tidligere lønmodtager, som nu er selvstændig, ikke længere er bundet af regler om minimumsløn, feriedage osv. Disse enmandsfirmaer arbejder i realiteten som lønmodtagere, de har bare skiftet deres titel ud som en måde at omgå diverse overenskomster på.

Ifølge artiklen frygter flere fagforeninger, at denne metode vil blive yderst populær blandt østeuropæiske håndværkere, når EU udvides til næste år. Der har allerede været tilfælde, hvor politiet har smidt østeuropæiske håndværkere ud, som ellers påstod, at de var selvstændige entreprenører. Disse havde været tilknyttet et engelsk firma og faldt derfor ind under EU's regler om fri bevægelighed.

Da EU-borgere kan starte selvstændig virksomhed i ethvert EU-land, frygter Fagbevægelsen naturligvis, at mange østeuropæere vil benytte sig af muligheden for at slå sig ned som enmandsfirmaer i Danmark efter østudvidelsen, og at dette vil føre til et pres mod danske håndværkerlønninger.

Arbejdskraftens frie bevægelighed kan efter østudvidelsen vise sig at være en direkte trussel mod danske lønninger og i sidste ende også en trussel mod velfærdsstaten. Spørgeren ønsker således ministerens vurdering og eventuelle initiativer i den pågældende sag.

Inden etablering af erhvervsmæssig virksomhed skal en enkeltmandsvirksomhed registreres i Told Skat.

Der er flere kontrolmuligheder, der skal sikre, at lønmodtagere ikke uberettiget optræder som selvstændige erhvervsdrivende. Dels foretages der i forbindelse med registreringen som selvstændig erhvervsdrivende en kontrol af, om den skattepligtige er selvstændig erhvervsdrivende, og dels foretages der en efterfølgende kontrol i forbindelse med ligningen af den skattepligtige.

Der henvises i den forbindelse til skatteministerens besvarelse af spm. nr. S 4159 af 4. august 2003.

Efter dansk ret er det ikke afgørende for, om man er lønmodtager eller selvstændig, hvad man kalder sig. Det afgørende er indholdet af og vilkårene for arbejdsforholdet. Den sædvanlige definition af en lønmodtager i den arbejdsretlige lovgivning er en person, der modtager vederlag for udførelse af personligt arbejde i et tjenesteforhold. Ved vurdering heraf lægger man bl.a. vægt på, om der består et over-underordnelsesforhold, og om arbejdet udføres efter arbejdsgiverens instruktioner, for dennes regning og risiko, under dennes tilsyn og i dennes navn.

Indenfor det ansættelsesretlige område er der ikke nogen offentlig myndighed, der påser og kontrollerer, om folk får rimelige løn- og ansættelsesvilkår eller i øvrigt får de rettigheder, de har krav på efter lovgivningen.

Hvorvidt der i det konkrete tilfælde er tale om en selvstændig eller en lønmodtager, vil i sidste ende være domstolenes afgørelse. Hvis man ved at kalde sig noget andet har prøvet at unddrage sig reglerne for lønmodtagere, vil domstolene statuere, at der er tale om omgåelse af reglerne.

Jeg vil gerne her igen understrege de faglige organisationers rolle i bestræbelserne på at sikre ordnede løn- og ansættelsesvilkår på det danske arbejdsmarked.

Hvis f.eks. en i øvrigt overenskomstdækket virksomhed med organiserede ansatte beskæftiger anden arbejdskraft på »mistænkelige vilkår«, vil fagforeningen kunne anlægge sag ved Arbejdsretten for brud på overenskomsten.