Hjælpemenu

Hovedmenu

Om at påvirke Kommissionens forslag til regler om GMO-produktion.

Besvaret §20-spørgsmål

Spm. nr. S 4050

Til fødevareministeren (28/7 03) af:

Keld Albrechtsen

(EL):

»Gør regeringen en aktiv indsats for at påvirke Kommissionens kommende forslag om sameksistens og regler om ansvar og erstatning for GMO-produktion?«

Svar (5/8 03)

Fødevareministeren

(Mariann Fischer Boel):

Kommissionen har i slutningen af juli udarbejdet guidelines for sameksistens, som hermed oversendes til Folketingets orientering. Der er tale om et katalog med frivillige retningslinier og virkemidler, som medlemsstaterne kan benytte sig af.

Jeg hilser Kommissionens initiativ velkommen, men er fortsat af den opfattelse, at der bør udarbejdes fælles regler på området. Jeg vil således fortsætte arbejdet for, at Kommissionen fremsætter et forslag til egentlige regler, som også tager stilling til spørgsmålet om ansvar og erstatning.