Hjælpemenu

Hovedmenu

Om det europæiske charter og grundlovens bestemmelser om folkekirkens særlige status.

Besvaret §20-spørgsmål

Spm. nr. S 3779

Til statsministeren (27/6 03) af:

Peter Skaarup

(DF):

»Er det statsministerens opfattelse, at det europæiske charter forbyder særbehandling af visse trossamfund, og i forlængelse heraf, hvordan harmonerer charterets bestemmelser, der er en del af det udkast til en europæisk forfatning, som EU-Konventet er barslet med, med grundlovens bestemmelser om den kristne/evangelisk-lutherske kirkes særlige stilling?«

Begrundelse

Det fremgår af grundlovens §§ 66-70, at den danske folkekirke nyder en særlig stilling i det danske samfund. Af det europæiske charter fremgår det, at enhver form for forskelsbehandling på grund af bl.a. religion er forbudt. Indlemmelsen af det europæiske charter i EU's forfatning udgør således efter spørgerens opfattelse et alvorligt problem i forhold til grundlovens bestemmelser om folkekirkens særlige status.

Svar (7/8 03)

Statsministeren

(Anders Fogh Rasmussen):

Forholdet mellem kirke og stat omfattes ikke af EU-retten, og EU er således ikke i dag tildelt nogen beføjelse til at regulere dette område. Dette vil også gælde efter udkastet til forfatningstraktaten, idet Unionen ikke tildeles nogen beføjelse til fremover at kunne regulere forholdet mellem kirke og stat. Det er endvidere udtrykkeligt anført i forfatningstraktatens artikel I-51, stk. 1, at »Unionen respekterer og må ikke anfægte den status, som kirker og religiøse sammenslutninger eller samfund har i medlemsstaterne i henhold til national lovgivning«.

Det forhold, at Charteret om grundlæggende rettigheder indskrives i forfatningstraktaten og gøres retligt bindende, herunder artikel II-10 om ret til samvittigheds- og religionsfrihed, vil ikke indebære, at forholdet mellem kirke og stat derved omfattes af EU-retten. Det følger således af forfatningstraktatens artikel II-51, stk. 2, om Charterets anvendelsesområde, at Charteret ikke udvider »anvendelsesområdet for EU-retten ud over Unionens kompetencer og skaber ingen nye kompetencer eller nye opgaver for Unionen og ændrer ikke de kompetencer og opgaver, der er fastlagt i andre dele af forfatningen«.

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål nr. S 3778.