Om opfyldelse af Barcelonaerklæringens mål om at anvende 3pct. af BNP på forskning og udvikling.

Til videnskabsministeren (13/6 03) af:

»Hvor stort et antal forskere anslår ministeren, der er nødvendigt for at opfylde Barcelonaerklæringens mål om at anvende 3 pct. af BNP på forskning og udvikling?«

Det er umuligt at svare entydigt på, hvilket antal forskere der er nødvendigt i en situation, hvor EU-landene anvender 3 pct. af BNP på forskning, udvikling og innovation. En prognose afhænger her ikke blot af forudsætninger om vækst, men også nøje af, hvordan en øget indsats i øvrigt påvirker de strukturelle forhold i forskningssystemet, jf. svar på spørgsmål S 3619.

Eksempelvis vil svaret afhænge af fordelingen af investeringer mellem forskellige sektorer og discipliner. På forskellige områder vil investeringsbehovet variere mellem for eksempel infrastruktur og menneskelige ressourcer. Beslutninger om konkrete investeringer vil tilmed afhænge af en række forskellige faktorer, blandt andet eksisterende styrkepositioner og potentialer både i et erhvervs- og samfundsmæssigt perspektiv.

Der kan dog ikke herske tvivl om, at spørgsmålet om de menneskelige ressourcer er væsentligt, og at opfyldelse af Barcelona-målsætningen vil indebære en betydelig forøgelse i rekrutteringsindsatsen og antallet af forskere på europæisk plan. Det hænger ikke alene sammen med behovet for relativ vækst, men også med generationsproblematikken og behovet for nye, unge forskere til at tage over fra den generation, der snart går på pension.

Danmarks Forskningsråd har i rådets årsrapport for 2002 lavet en fremskrivning, der baserer sig på et generelt scenario, hvor Danmark løfter sit niveau for forsknings- og udviklingsinvesteringer til 3 pct. af BNP i 2010, med 1 pct. stammende fra den offentlige og 2 pct. fra den private sektor. Rådet vurderer, at efterspørgselen på forsknings- og udviklingspersonale (eksklusiv ph.d.-studerende) i scenariet vil øges fra knap 32.500 i 2001 til knap 41.000 i 2010. Rådet anerkender dog samtidig, at det er meget vanskeligt at beregne den fremtidige efterspørgsel efter forskeruddannede. Generelt er rådets beregning baseret på, at andelen af forskeruddannede kan fremskrives lineært med den vækst i forsknings- og udviklingsudgifter, der skal til for at indfri målene på 1 pct. og 2 pct. af BNP i hhv. den offentlige og den private sektor.