Om forskelsbehandling af danskere og ikkedanskere som følge af lovgivning.

Til justitsministeren (14/5 03) af:

»Hvor mange love (inden for ministeriets område) - og hvilke - forskelsbehandler danskere fra ikkedanskere, og er de pågældende love i overensstemmelse med EU-traktatens bestemmelse om, at der ikke må diskrimineres på nationalt grundlag, og i overensstemmelse med FN's menneskerettigheder?«

Justitsministeriet har på baggrund af en søgning i Retsinformation efter love, hvori ordene »dansk indfødsret«, »dansk statsborgerskab« eller »dansk statsborger« indgår, udarbejdet en liste over love inden for ministeriets område, der indeholder bestemmelser, som stiller krav om dansk indfødsret. Listen vedlægges. (Ej vedlagt).

Efter Justitsministeriets opfattelse opfylder 14 af de 15 opregnede love Danmarks internationale forpligtelser, herunder EU-retten. For så vidt angår lov om tillæg til strandingsloven af 10. april 1895, anført som nr. 7 på listen, kan spørgsmålet om lovens overensstemmelse med Danmarks EU-retlige forpligtelser efter Justitsministeriets vurdering give anledning til nogen tvivl. Det bemærkes, at ministeriet overvejer at ophæve eller modernisere loven, og at der i den forbindelse vil blive taget stilling til spørgsmålet.

Opmærksomheden henledes på, at der vil kunne være andre tilfælde, hvor der stilles krav om dansk indfødsret, som ikke er fremkommet ved søgningen i Retsinformation, og som derfor ikke fremgår af listen. Det vil bl.a. kunne være tilfældet, hvis kravet om dansk indfødsret i de pågældende love lovteknisk er gennemført ved en henvisning til en anden lov, der indeholder et krav om dansk indfødsret. Som eksempel kan nævnes retsplejelovens § 69 om udtagelse af nævninge og domsmænd. Efter denne bestemmelse er det bl.a. en betingelse for at blive udtaget til nævning eller domsmand, at den pågældende har valgret til Folketinget. Efter grundlovens § 29 kræver valgret til Folketinget dansk indfødsret.

For så vidt angår grundlovens bestemmelser, henvises til statsministerens svar på et enslydende spørgsmål.

(Liste vedlagt).

1. Lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige, jf. lov nr. 27 af 3. februar 1960 med senere ændringer.
2. Lov om udlevering til et andet nordisk land i anledning af visse beslutninger om forsorg eller behandling, jf. lov nr. 498 af 23. december 1970.
3. Lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 470 af 1. november 1985 med senere ændringer.
4. Lov om international fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lov nr. 323 af 4. juni 1986 med senere ændringer.
5. Lov om borteblevne, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 1. september 1986 med senere ændringer.
6. Pasloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 586 af 1. september 1986 med senere ændringer.
7. Lov om tillæg til strandingsloven af 10. april 1895, jf. lovbekendtgørelse nr. 625 af 15. september 1986 med senere ændringer.
8. Partnerskabsloven, jf. lov nr. 372 af 7. juni 1989 med senere ændringer.
9. Lov om krigsmateriel m.v., jf. lov nr. 400 af 13. juni 1990 med senere ændringer.
10. Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v., jf. lov nr. 793 af 27. november 1990 med senere ændringer.
11. Dødsboskifteloven, jf. lov nr. 383 af 22. maj 1996 med senere ændringer.
12. Lov om udlevering af lovovertrædere, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 18. februar 1998 med senere ændringer.
13. Adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1040 af 16. december 1999 med senere ændringer.
14. Retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 777 af 16. september 2002 med senere ændringer.
15. Straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 779 af 16. september 2002 med senere ændring.