Om forslag fra WTO vedrørende landbrugsstøtte indeholder for vidtgående liberaliseringer.

Spm. nr. S 2659 - besvaret 02/04-2003

3) Til statsministeren af:
Jørn Jespersen (SF):
»Indeholder Stuart Harbinsons forslag efter statsministerens vurdering overhovedet nogen forslag, som er for vidtgående liberaliseringer?«

Jørn Jespersen (SF):
Jeg beundrer statsministerens evne til at sige, at regeringens linje er klar, også når den er tæt indhyllet i et stort røgslør. Men den evne har statsministeren, det må man medgive ham.
Nu kan vi forstå, at statsministeren ikke engang ved, om Danmark har meddelt de andre lande, at vi har nogle positive holdninger til det forslag om liberaliseringer, der ligger i WTO.
Statsministeren henviser bare til, at det jo er EU, der har forhandlingskompetencen, og kryber ynkeligt i læ bag den kendsgerning. Men i andre sager forhindrer det jo ikke statsministeren i at skrive breve eller have meninger om, at noget hører til i EU. Så det ville klæde statsministeren også at have en klar mening om afviklingen af landbrugsstøtten, om det forslag, der ligger i WTO. Det er altså meget svært at få det ud af statsministeren, men vi gør et forsøg mere.
I Stuart Harbinsons forslag er der tale om at aftrappe eksportsubsidierne over 9 år. Er det for vidtgående efter statsministerens opfattelse? Der er tale om at aftrappe den direkte støtte med 60 pct. henholdsvis 50 pct. over 5 år. Er det for vidtgående, eller er der andre ting, der er for vidtgående i Stuart Harbinsons forslag?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Nej, jeg synes ikke, det er for vidtgående forslag. Der, hvor jeg måske kunne have nogle bemærkninger til Stuart Harbinsons forslag, er at stille spørgsmålstegn ved, om forslaget er afbalanceret i forhold til den støtte, andre giver, i forhold til den støtte, EU giver.

Kl. 13.35

Et umiddelbart studium af hans forslag peger i retning af, at det i særlig grad rammer den form for landbrugsstøtte, som EU giver, mens det skåner den form for støtte, som f.eks. USA og andre lande giver. Og der synes jeg der er grund til at gå lidt nøjere til værks for at se, om der er den rette balance i hans forslag.
Men forslaget i sig selv, som det ligger, synes jeg peger absolut i den rigtige retning; jeg anser det ikke for at være for vidtgående liberaliseringer. Men jeg minder igen om, at de nationale landbrugs muligheder for at omstille sig til sådanne nye vilkår jo i meget høj grad afhænger af, at man så også nationalt gennemfører de reformer, der skal til, for at landbrug så kan konkurrere på de nye vilkår.

Jørn Jespersen (SF):
Jo, men statsministerens ønske om på anden vis at forgylde dansk landbrug er en indenrigspolitisk diskussion; den kan vi altid tage. Den har ikke en pind med WTO-forhandlingerne at gøre. Derfor to spørgsmål:
Når statsministeren nu siger - og det er jeg glad for - at de enkelte forslag i Stuart Harbinsons forslag ikke er for vidtgående, kunne man så forestille sig, at den store omverden kunne blive bekendt med det synspunkt, ved at regeringen, eventuelt statsministeren, offentligt tilkendegav
i en henvendelse til vores EU-partnere og i en henvendelse til Stuart Harbinson, at vi synes, forslagene peger i retning af et fornuftigt forhandlingsgrundlag, og at vi måske i virkeligheden gerne så, at de gik endnu videre i retning af en aftrapning. Men vi vil også gerne se på, om der er andre ordninger f.eks. fra USA's side, der skulle med ind i forslaget. Altså at man ikke gør den manglende balance, som statsministeren taler om, til en forhindring for at komme i gang med forhandling, men tværtimod gør det til en del af den forhandling, som man aktivt støtter. Så vil jeg for det andet gerne spørge, hvad det er, statsministeren mener, når han siger, at der ikke er en balance. Er det nødhjælpen, som bliver camoufleret som nødhjælp og i virkeligheden er landbrugsstøtte, eller er det eksportkreditter, eller hvad er det for en type af ubalance, der er i forslaget? Det er jo oplagt, at når EU har langt den største landbrugsstøtte, bliver vi jo også ramt af en reduktion; det siger sig selv.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Ganske ofte, når vi drøfter de her ting, får jeg et klart indtryk af, at hr. Jørn Jespersen er fuldstændig urealistisk
i forhold til, hvad det er muligt at opnå i EU. Der er ingen tvivl om den danske regerings holdning. Vi arbejder på at få en så vidtgående reform som overhovedet muligt. Men det er altså velkendt, at der i EU-kredsen langtfra er enighed om, hvor langt man kan og bør gå, når det gælder reduktion af landbrugssubsidier og reformer af den nuværende landbrugspolitik i EU. Der prøver vi så at presse på, alt det, vi kan. Kommissionen fremlagde som bekendt i januar forslag til reform af landbrugspolitikken, som nu er genstand for drøftelser i Rådet. Jeg tror, hr. Jørn Jespersen er klar over, at det er meget vanskelige forhandlinger, idet en række lande ikke ser behov for en reform af den fælles landbrugspolitik, i hvert fald ikke i den udstrækning, som Kommissionen lægger op til, og som Danmark i øvrigt støtter. Set med regeringens øjne er ikke mindst forslaget om afkobling af den direkte landbrugsstøtte utrolig vigtig, og regeringen finder det derfor vigtigt, at der trods den store modstand i en række medlemslande fortsat arbejdes for at skaffe et flertal i EU for reformer i den retning, som Kommissionen foreslår. Det er det realistiske grundlag, det er det, vi arbejder på, og der behøver hr. Jørn Jespersen ikke at være i tvivl om regeringens holdning. Det er han i øvrigt heller ikke, men derfor kan vi jo godt få nogen tid til at gå her i salen med at gentage det.

Jørn Jespersen (SF):
Ja, men jeg garanterer statsministeren for, at han ikke behøver at ulejlige sig i salen onsdag eftermiddag fra det øjeblik, hvor der kommer en klar og utvetydig melding fra den danske regering til vores partnere i EU og til WTO om, hvad den danske regering mener.
Men når statsministeren siger, at jeg ikke behøver at være i tvivl om regeringens holdning, er det desværre usandt. Der er al mulig grund til at være i tvivl om, hvad regeringen mener, for man har nemlig ikke meldt noget ud. Statsministeren kan ikke dokumentere et eneste sted, hvor regeringen har meddelt vores partnere i EU, hvad Danmark mener. I det sidste referat fra rådsmødet for landbrugsministre er der ingenting om Danmarks holdning, ingenting om et mindretal, der skulle sige: Fornuftigt forslag, lad os fremme det.
Så jeg vil spørge igen: Kunne statsministeren ikke forestille sig på et eller andet tidspunkt at give en melding til vores EU-partnere om, at vi synes, Stuart Harbinsons forslag er et velegnet forhandlingsgrundlag?

Martin Lidegaard (RV):
Det er en kendt sag, at EU's landbrugsstøtte ikke er et lige så varmt emne i pressen som krigen i Irak eller for den sags skyld samlingen af Europa for et halvt år siden.

Kl. 13.40

Men det tragiske er jo, at der hver dag dør 30.000 børn af sult bl.a. som følge af de landbrugsstøtteordninger, der undergraver ulandenes økonomi. Derfor kunne jeg fristes til at gentage mit spørgsmål, om statsministeren agter at føre en lige så høj og konsekvent profil på det her område internationalt, som han har valgt at gøre det på andre områder, og herunder igen spørge: Hvilken strategi har statsministeren for, hvilke alliancepartnere man kan tænke sig at have i WTO, i EU for disse synspunkter?
Når jeg spørger om det, er det selvfølgelig, som statsministeren også har antydet, fordi USA's og Europas interesser ikke er sammenfaldende her, og ellers må vi vel sige, at statsministerens politik har været meget proatlantisk indtil nu.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Ja, det er altså som sagt sådan, at forhandlingerne om landbrugsstøtten i WTO-regi foregår med EU som forhandlingspart, når det gælder EU's medlemmer, sådan er dét, og det vil altså sige, at den mulighed, vi har for at påvirke disse forhandlinger, er gennem EU-kredsen.
Det er jo ikke rigtigt, når hr. Jørn Jespersen påstår, at der ikke er kommet tilkendegivelser politisk fra regeringen eller for den sags skyld her fra Folketinget, når det gælder linjen, den politiske kurs, med hensyn til reformer af landbrugspolitikken.
Så sent som for nogle få dage siden besluttede Folketinget en ny vedtagelse om dette her, hvoraf det meget klart og tydeligt fremgår, på hvilket grundlag regeringen kan og skal arbejde, når det gælder WTO-forhandlingerne. Så det kan jo ikke siges tydeligere, og derfor kan jeg fuldstændig afvise kritikken af, at der ikke skulle være en klar politisk linje.

Jørn Jespersen (SF):
Jeg mindes ikke at have hørt statsministeren på så tynd is før. Der er total tavshed fra regeringens side om, hvad Danmark mener om de forhandlinger, der pågår i WTO. Pyt med alle de dér vedtagelser om, at principielt mener vi, og sådan noget; det kan man altid sige.
Det, der er afgørende, er: Hvordan agerer vi i den konkrete forhandling, der foregår i WTO? Og dér ligger altså et kompromisforslag med nogle ret moderate forslag til reduktioner af landbrugsstøtten; regeringen har intet meddelt om det, og statsministeren vil intet sige om det. Derfor vil jeg nu udkaste en tese, som jeg vil høre, om statsministeren kan afkræfte.
Tesen er, at regeringen fører et uklædeligt dobbeltspil. Indadtil i Danmark siger man, at man er liberal og ønsker at afskaffe eller i hvert fald afvikle landbrugsstøtten, men man har det fint med, at der er en række kræfter i EU, der modarbejder det, og dem lægger man sig i læ af, fordi man i virkeligheden af hensyn til landbruget ikke ønsker ændringer
i landbrugsstøtten. Kan statsministeren afvise det?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Ja, fuldstændigt, naturligvis, det savner enhver baggrund.
Lad mig bare minde om, hvad vi vedtog her i Folketinget forleden med et meget bredt flertal, som hr. Jørn Jespersen ganske vist ikke var med i, men som et meget bredt flertal i Folketinget står bag, nemlig at regeringen opfordres til at arbejde for øget liberalisering af handel med landbrugsvarer, bl.a. gennem afskaffelse af handelsforvridende landbrugsstøtte, herunder eksportsubsidier, under hensyn til forbrugere og miljø, dyrevelfærd, udviklingslandenes landbrugsproduktion osv., osv.
Det er en lang vedtagelse, som hr. Jørn Jespersen, forhåbentlig da i hvert fald, kan erindre, den er kun få dage gammel, og det er jo altså den måde, man arbejder på politisk, at Folketinget træffer nogle beslutninger om, på hvilket grundlag regeringen skal arbejde. Så fører regeringen de synspunkter frem på det tidspunkt og på den måde i EU's Ministerråd, hvor det giver størst indflydelse, og med al respekt for hr. Jørn Jespersen vil jeg sige: Den ansvarlige minister er altså bedre til at vurdere, hvornår det sker bedst, og hvordan det sker bedst.

Formanden:
Hr. Jørn Jespersen for et sidste spørgsmål.

Jørn Jespersen (SF):
Jeg kan udmærket huske den vedtagelse, og jeg kan udmærket huske min begrundelse for ikke at ville stemme for den. Den var i al sin enkelhed: Vi stoler ikke på regeringen i det her spørgsmål, og vi har ikke kunnet konstatere, at den tidligere vedtagelse fra november 2002 på nogen måde har givet sig udslag i den måde, regeringen arbejder på.
En af regeringens samarbejdspartnere, Det Radikale Venstre, står jo her og beder om få bare et par eksempler på, at man har fulgt vedtagelsen, men kan ikke få det. Derfor er der god grund til at regne med, at regeringen fører et dobbeltspil; man siger, at man ønsker at afskaffe støtten, men man har end ikke meddelt det i EU.

Kl. 13.45

Tidspunktet er ikke rigtigt, forstår jeg nu. Hvad er der forkert ved tidspunktet, når det er oppe som dagsordenspunkt? Er det ikke det rigtige tidspunkt at meddele sin partner, hvad man mener, når det er på dagsordenen? Det har Danmark tilsyneladende ikke gjort; vil statsministeren rette op på det?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Det egner sig virkelig meget bedre til, at hr. Jørn Jespersen drøfter med fødevareministeren, hvornår hun skal gøre det ene, og hvornår hun skal gøre det andet. Jeg har fuld tillid til, at fødevareministeren varetager danske interesser på den bedst mulige måde, fører tingene frem på det rigtige tidspunkt, over for de rigtige på de tidspunkter, hvor Danmark får størst indflydelse.
Altså igen med al respekt for hr. Jørn Jespersen: Det er hr. Jørn Jespersen overhovedet ikke i stand til at vurdere her fra sin plads i Folketingssalen.
Det er fødevareministeren, der har ansvaret for i det relevante ministerråd at føre de synspunkter frem, som Folketinget har vedtaget, på en måde og på et tidspunkt, hvor det giver Danmark størst mulig indflydelse, så vi kommer i retning af størst mulig reduktion af landbrugssubsidierne.
Det er jo altså den deling, vi har i et parlamentarisk system som det danske, at vi har en lovgivende magt, Folketinget, som vedtager de politiske retningslinier, og så har vi en udøvende, hvor ministrene er ansvarlige for i praksis at få det ført ud i livet, hvor man må sidde og vurdere i det daglige: Hvordan gør vi det bedst på en måde, som giver Danmark maksimal indflydelse?
Sådan er det. Så hr. Jørn Jespersen behøver ikke at være
i tvivl om, at regeringen af al kraft vil arbejde for en så vidtgående reform af EU's landbrugspolitik som overhovedet muligt med henblik på størst mulig reduktion af landbrugssubsidierne.

Hermed sluttede spørgsmålet.