Om kompromisforslag fra formanden for landbrugskomiteen i WTO vedrørende landbrugsstøtte.

Spm. nr. S 2658 - besvaret 02/04-2003

2) Til statsministeren af:
Jørn Jespersen (SF):
»Er statsministeren enig med fødevareministeren i, at det kompromisforslag som formanden for landbrugskomiteen i WTO, Stuart Harbinson, har fremlagt, er »voldsomt, skrapt og lemlæstende«?«

Jørn Jespersen (SF):
Jeg er ked af at måtte ulejlige statsministeren med spørgsmål om afvikling af landbrugsstøtten, men det er desværre nødvendigt, fordi det bliver mere og mere mystisk, hvad regeringen egentlig mener, når det drejer sig om afvikling af landbrugsstøtten.

Kl. 13.20

På den ene side siger alle ministre ved højtidelige lejligheder, at Danmark skam er meget liberalt, og at vi ønsker en afskaffelse af landbrugsstøtten. Men når der så kommer et forslag i WTO-sammenhæng, som er meget moderat, som afvikler eksportsubsidierne over mange år og kun halverer støtten, hører vi andre signaler. Det er skrapt og voldsomt og lemlæstende, siger fødevareministeren, men udenrigsministeren siger, at det mener fødevareministeren slet ikke. Hun refererer bare, hvad holdningen var hos visse lande i Ministerrådet.
Nu bliver vi altså nødt til at have en autoritativ forklaring på, hvad regeringen egentlig mener om det kompromisforslag, som Stuart Harbinson har fremlagt i WTO, og det svar håber jeg statsministeren kan give.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Hr. Jørn Jespersen spørger, om jeg mener, at det forslag, som formanden for landbrugskomiteen i WTO har fremlagt, skulle være voldsomt, skrapt og lemlæstende. Nej, det mener jeg ikke, vil jeg gerne sige. Jeg mener ikke, det kan karakteriseres med de ord, men det er klart, at hvis man gennemfører en så kraftig reduktion af landbrugssubsidierne, må det følges op nationalt af andre omkostningsreduktioner, for at det nationale landbrug kan omstille sig til den nye situation.
Som hr. Jørn Jespersen ved, er det regeringens opfattelse, at vi skal reducere landbrugssubsidierne. Vi skal have en mere markedsorienteret landbrugspolitik, men det skal selvfølgelig også følges op af hjemlige reformer og omkostningsreduktioner, som gør, at landbruget kan konkurrere på almindelige markedsvilkår. Under de forudsætninger synes jeg, at der ligger rigtig meget fornuftigt i det forslag, der er kommet fra formanden for landbrugskomiteen.

Jørn Jespersen (SF):
Jeg er glad for, at statsministeren ikke deler fødevareministerens opfattelse af det forslag, der ligger i WTO. Nu er det altså slået fast, at regeringen ikke mener, at det er skrapt, voldsomt og lemlæstende, som fødevareministeren ellers har givet udtryk for.
På den baggrund vil jeg gerne spørge, hvad statsministeren har tænkt sig at gøre for at sikre, at fødevareministeren i EU retter ind efter de signaler, der nu kommer fra statsministeren, så vi ikke risikerer, at fødevareministeren sender forkerte signaler til EU-kredsen og til WTO, men tværtimod tilkendegiver, som statsministeren gør nu, at det er et meget fornuftigt forslag. Er statsministeren bekendt med, om fødevareministeren har sendt de signaler, eller vil statsministeren sikre sig, at fødevareministeren gør det fremover?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jeg tror faktisk, at hr. Jørn Jespersen - bevidst eller ubevidst, det skal jeg ikke kunne udtale mig om - misforstår, hvad det er, fødevareministeren rent faktisk har sagt.
Jeg vil tro, at når hr. Jørn Jespersen refererer til disse ord, skrapt og lemlæstende osv., er det på grund af en artikel i Jyllands-Posten den 12. marts 2003. Det er i hvert fald dér, jeg har fundet ordene, og jeg synes, hr. Jørn Jespersen skal lægge meget mærke til, hvad det rent faktisk er, fødevareministeren siger, nemlig at det vil være lemlæstende for dansk landbrug ikke at lade disse ændringer følge af en reduktion af de særbyrder, som dansk landbrug har
i dag. Det er jo noget ganske andet end det, hr. Jørn Jespersen forsøger at lægge i munden på fødevareministeren. Det, som fødevareministeren siger her, er det samme, som jeg var inde på før, nemlig at det er jo klart, at en så kraftig reduktion af subsidierne må følges op af hjemlige reformer, bl.a. omkostningsreduktioner. Det hjemlige omkostningsniveau er jo presset op under hensyn til, at der ydes subsidier af et bestemt omfang, og hvis de subsidier fjernes - hvad vi mener de skal - er det klart, at så er man også nødt til at fjerne nogle omkostninger, for at der stadig kan være et konkurrencedygtigt landbrug. Det er rent faktisk det, fødevareministeren siger. Det er noget ganske andet end det, hr. Jørn Jespersen her forsøger at lægge i fødevareministerens mund, så der er ikke den uenighed mellem fødevareministeren og mig, som hr. Jørn Jespersen forsøger at give udseende af.

Jørn Jespersen (SF):
Jeg kan bekræfte, at det er den artikel fra Jyllands-Posten den 12. marts 2003, jeg refererer til. Så langt er vi enige, men heller ikke ret meget længere, for fødevareministeren siger faktisk om de ændringer, som er foreslået af Harbinson, at det er skrappe ændringer, og at en så skrap reduktion nødvendigvis vil skabe problemer for dansk landbrug. Punktum!
Om man så har nogle meninger om, at dansk landbrug skal forgyldes yderligere i forhold til i dag, er jo en indenrigspolitisk diskussion, og den tager vi gerne. Vi vil meget gerne være med til at sikre, at landbruget bliver behandlet skattemæssigt på samme måde som andre erhverv, hvis det er det, statsministeren lægger op til. Det kan vi sagtens blive enige om.

Kl. 13.25

Men det har bare ikke en pind med forhandlingerne i WTO at gøre. Det er en hjemlig politisk diskussion, og derfor er det afgørende: Hvad har regeringen sagt udadtil om det meget moderate forslag, der nu ligger i WTO? Har man sagt, at man vil støtte det? Har man sagt, at man gerne vil gå videre? Eller har man også i EU-kredsen sagt, at det er skrapt, voldsomt og lemlæstende? Det er det, jeg spørger om, og det er det, jeg gerne vil have et svar på.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jeg synes altså, at hr. Jørn Jespersen bør læse tingene i sammenhæng, hvis der skal ydes nogen som helst form for retfærdighed over for fødevareministeren.
Det er rigtigt, at fødevareministeren siger, at det er en skrap reduktion, men det tror jeg også, at hr. Jørn Jespersen ville sige, for det er der da tale om. Men vi er jo enige om, at vi skal arbejde i den retning.
Når fødevareministeren taler om problemer, og at det kan være lemlæstende, tænker hun på den situation, hvor man ikke lader det følge op af hjemlige reformer, og det er netop her, det begynder at halte for hr. Jørn Jespersen, fordi hr. Jørn Jespersen meget gerne vil fremstille sig som den ægte superliberale bannerfører for reformer på landbrugsområdet. Der er virkelig hulemand over hr. Jørn Jespersen, når det gælder landbrugspolitikken, men det gælder kun den ene side af den. Det gælder kun, når man snakker subsidier til landbruget, og den del er vi i øvrigt enige om: Væk med dem.
Men når vi så kommer til det andet, nemlig forudsætningerne for, at landbruget kan fungere på markedsvilkår, er hr. Jørn Jespersen jo slet ikke med, for så er hr. Jørn Jespersen slet ikke liberal. Hr. Jørn Jespersen vil stadig have restriktioner for landbruget, store skattebyrder og andre byrder, men hr. Jørn Jespersen glemmer jo, at der skal være en balance: Tilskuddene væk, ja! Men så skal man til gengæld også fjerne nogle af særbyrderne, så det kan lade sig gøre at konkurrere på lige vilkår.

Jørn Jespersen (SF):
Det er jo sjovt nok, at når medlemmer af Danmarks liberale parti skal argumentere om landbrugsstøtten, og vi kommer til sagen, kan man ikke forestille sig at fjerne nogen som helst af subsidierne uden at indføre en ny støtte, og det er jo det, der er tale om her. Landbruget har i forvejen store lettelser i skatten, og nu skal de altså have endnu større lettelser, dvs. endnu flere tilskud ad den anden vej. Man har jo lov til at mene, at landbruget altid skal have sine tilskud uanset hvad, men det synes jeg er en forkert tilgang.
Men det afgørende i denne sammenhæng er: Har man også stillet det som betingelse i WTO? Har man sagt i WTO: Nej, vi kan ikke være med til nogen som helst liberalisering og nedtrapning af landbrugsstøtten, for vi har ikke givet yderligere tilskud til landbruget hjemme i Danmark? Eller har man sagt, at man støtter forslaget om en moderat afvikling af dele af landbrugsstøtten? Det er det, jeg spørger om, det er det, jeg gerne vil have at vide, hr. statsminister, og det er ikke indenrigspolitisk polemik. Hvad har Danmark udadtil meddelt om Stuart Harbinsons forslag i WTO?

Formanden:
Hr. Martin Lidegaard som medspørger.

Martin Lidegaard (RV):
I starten af november 2002 blev der i forbindelse med en forespørgsel her i Folketinget vedtaget et forslag til vedtagelse, som de fleste af Folketingets partier, herunder Det Radikale Venstre og Venstre, stod bag. Man vedtog, at eksportstøtten og eksportsubsidierne skulle fjernes i forbindelse med WTO-forhandlingerne, og man vedtog, at landbrugsstøtten fra Kommissionen skulle afkobles inden 2012. Det går jeg ud fra at Venstre stadig står bag, men jeg vil meget gerne have statsministerens bekræftelse af det og selvfølgelig også, at det er det, regeringen kæmper for i EU
- uden forbehold, om man så må sige.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Det sidste kan jeg selvfølgelig bekræfte, og det er så også svaret til hr. Jørn Jespersen: det er regeringens holdning. Nu var hr. Jørn Jespersens parti jo ikke med i den vedtagelse, men et meget bredt flertal i Folketinget står bag den landbrugspolitik, og det er de synspunkter, regeringen fører frem i EU, som jo er det forum, hvor de kan og skal føres frem. Derfor kan jeg naturligvis bekræfte, at det er det grundlag, regeringen arbejder på.

Formanden:
Hr. Jørn Jespersen for et sidste spørgsmål.

Jørn Jespersen (SF):
Jeg bliver mere og mere glad for, at SF ikke var med i den vedtagelse, for jeg mener, at der er alvorlig og begrundet tvivl om regeringens loyalitet over for den. Men det må regeringen jo så være ansvarlig for over for de partier, der stemte for den.
Men vi mangler dokumentation for, at regeringen rent faktisk i praksis har levet op til vedtagelsen og har meddelt vore partnere i EU, at vi synes, det ville være godt at forhandle ud fra det forslag, som Stuart Harbinson har fremsat. Jeg må konstatere, at af referatet fra ministerrådsmødet fremgår der ikke noget om den danske holdning.

Kl. 13.30

Det, fødevareministeren har sagt offentligt, er, at forslaget er for skrapt og for voldsomt. Derfor spørger jeg nu statsministeren: Hvordan har Danmark levet op til vedtagelsen fra november? Hvordan har Danmark meddelt vores partnere i EU, at vi rent faktisk går ind for liberaliseringerne som foreslået?

Formanden:
Hr. Martin Lidegaard for et sidste spørgsmål som medspørger.

Martin Lidegaard (RV):
Jeg er meget glad for, at statsministeren kan bekræfte, at Venstre fortsat fuldt ud står bag den vedtagelse og den strategi, der i og for sig ligger i den vedtagelse, nemlig at gå efter den støtte, der er mest skadelig for ulandene, først, og derefter afkoble, så man ligesom får en fri verdenshandel, og så kan vi begynde at nedtrappe og diskutere, hvad vi vil bruge den fremtidige landdistriktsstøtte til.
Men det kunne være spændende at høre, hvilken overvejelse regeringen har gjort sig om, hvilken offensiv strategi Danmark har på det her område for at få de andre EU-lande med og for at få overbevist amerikanerne og andre.
Nu er statsministeren jo en person, som gerne fører en høj udenrigspolitisk profil på nogle områder i hvert fald, har vi kunnet konstatere, eller det, som statsministeren i hvert fald selv mener er en høj udenrigspolitisk profil. Gælder det også det her område?
Er det sådan, at statsministeren her vil tage en førertrøje på og gå foran i EU, eller hvilke strategiske overvejelser har regeringen gjort sig for at få resten af EU og på lang sigt resten af verden med på at fjerne den støtte, som er sådan en pinlig ting for den vestlige verden, og som arbejder direkte imod fattigdomsbekæmpelsen?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Som alle ved, er det jo altså EU, der har forhandlingsretten, forhandlingskompetencen på det her område i WTO-regi, og det vil altså sige, at dér, hvor Danmark skal prøve at påvirke processen, er i EU-kredsen, hvor alle også ved, at der ikke er enighed mellem landene.
Danmark vil presse på for, at EU bevæger sig mest muligt
i retning af at få fjernet tilskud til landbrug. Det er klart den danske regerings opfattelse, at landbruget skal fungere på markedsvilkår ligesom alle andre erhverv - væk med tilskuddene. Men vi er jo altså nødt til at indse, at det, EU som sådan kan spille ud med i WTO-regi, er det, der kan blive enighed om i EU-kredsen, hvor landene trækker i hver sin retning. Så spørger hr. Jørn Jespersen, hvornår og hvordan den danske regering har gjort sine synspunkter gældende. Det må hr. Jørn Jespersen spørge fødevareministeren om. Det går jeg ud fra at fødevareministeren gør eller vil gøre på det tidspunkt, hvor det passer godt ind i forhandlingssituationen. Det tror jeg egentlig også hr. Jørn Jespersen er nødt til at erkende, at det må være ministerens vurdering, hvornår og hvordan det bedst sker for at udnytte Danmarks forhandlingsposition stærkest mulig. Men det må hr. Jørn Jespersen i givet fald snakke med fødevareministeren om. Regeringens holdning er i hvert fald klar. Det er den, som jeg har givet udtryk for her. Vi arbejder i retning af at få de størst mulige reduktioner af landbrugsstøtten. Og så vil jeg bare minde om, at der i regeringsgrundlaget klart står, at en sådan reduktion i landbrugsstøtten også skal følges af indenlandske omkostningsreduktioner.

Hermed sluttede spørgsmålet.