Om kompromisforslag fra formanden for landbrugskomiteen i WTO vedrørende landbrugsstøtte.
Spm. nr. S 2658 - besvaret 02/04-2003
2) Til statsministeren af:
Jørn Jespersen (SF):
»Er statsministeren enig med fødevareministeren i, at det
kompromisforslag som formanden for landbrugskomiteen i WTO,
Stuart Harbinson, har fremlagt, er »voldsomt, skrapt og
lemlæstende«?«
Jørn Jespersen (SF):
Jeg er ked af at måtte ulejlige statsministeren med spørgsmål
om afvikling af landbrugsstøtten, men det er desværre
nødvendigt, fordi det bliver mere og mere mystisk, hvad
regeringen egentlig mener, når det drejer sig om afvikling af
landbrugsstøtten.
Kl. 13.20
På den ene side siger alle ministre ved højtidelige
lejligheder, at Danmark skam er meget liberalt, og at vi
ønsker en afskaffelse af landbrugsstøtten. Men når der så
kommer et forslag i WTO-sammenhæng, som er meget moderat, som
afvikler eksportsubsidierne over mange år og kun halverer
støtten, hører vi andre signaler. Det er skrapt og voldsomt
og lemlæstende, siger fødevareministeren, men
udenrigsministeren siger, at det mener fødevareministeren
slet ikke. Hun refererer bare, hvad holdningen var hos visse
lande i Ministerrådet.
Nu bliver vi altså nødt til at have en autoritativ
forklaring på, hvad regeringen egentlig mener om det
kompromisforslag, som Stuart Harbinson har fremlagt i WTO, og
det svar håber jeg statsministeren kan give.
Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Hr. Jørn Jespersen spørger, om jeg mener, at det forslag, som
formanden for landbrugskomiteen i WTO har fremlagt, skulle
være voldsomt, skrapt og lemlæstende. Nej, det mener jeg
ikke, vil jeg gerne sige. Jeg mener ikke, det kan
karakteriseres med de ord, men det er klart, at hvis man
gennemfører en så kraftig reduktion af landbrugssubsidierne,
må det følges op nationalt af andre omkostningsreduktioner,
for at det nationale landbrug kan omstille sig til den nye
situation.
Som hr. Jørn Jespersen ved, er det regeringens
opfattelse, at vi skal reducere landbrugssubsidierne. Vi skal
have en mere markedsorienteret landbrugspolitik, men det skal
selvfølgelig også følges op af hjemlige reformer og
omkostningsreduktioner, som gør, at landbruget kan konkurrere
på almindelige markedsvilkår. Under de forudsætninger synes
jeg, at der ligger rigtig meget fornuftigt i det forslag, der
er kommet fra formanden for landbrugskomiteen.
Jørn Jespersen (SF):
Jeg er glad for, at statsministeren ikke deler
fødevareministerens opfattelse af det forslag, der ligger i
WTO. Nu er det altså slået fast, at regeringen ikke mener, at
det er skrapt, voldsomt og lemlæstende, som
fødevareministeren ellers har givet udtryk for.
På den baggrund vil jeg gerne spørge, hvad
statsministeren har tænkt sig at gøre for at sikre, at
fødevareministeren i EU retter ind efter de signaler, der nu
kommer fra statsministeren, så vi ikke risikerer, at
fødevareministeren sender forkerte signaler til EU-kredsen og
til WTO, men tværtimod tilkendegiver, som statsministeren gør
nu, at det er et meget fornuftigt forslag. Er statsministeren
bekendt med, om fødevareministeren har sendt de signaler,
eller vil statsministeren sikre sig, at fødevareministeren
gør det fremover?
Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jeg tror faktisk, at hr. Jørn Jespersen - bevidst eller
ubevidst, det skal jeg ikke kunne udtale mig om - misforstår,
hvad det er, fødevareministeren rent faktisk har sagt.
Jeg vil tro, at når hr. Jørn Jespersen refererer til
disse ord, skrapt og lemlæstende osv., er det på grund af en
artikel i Jyllands-Posten den 12. marts 2003. Det er i hvert
fald dér, jeg har fundet ordene, og jeg synes, hr. Jørn
Jespersen skal lægge meget mærke til, hvad det rent faktisk
er, fødevareministeren siger, nemlig at det vil være
lemlæstende for dansk landbrug ikke at lade disse ændringer
følge af en reduktion af de særbyrder, som dansk landbrug har
i dag.
Det er jo noget ganske andet end det, hr. Jørn Jespersen
forsøger at lægge i munden på fødevareministeren. Det, som
fødevareministeren siger her, er det samme, som jeg var inde
på før, nemlig at det er jo klart, at en så kraftig reduktion
af subsidierne må følges op af hjemlige reformer, bl.a.
omkostningsreduktioner. Det hjemlige omkostningsniveau er jo
presset op under hensyn til, at der ydes subsidier af et
bestemt omfang, og hvis de subsidier fjernes - hvad vi mener
de skal - er det klart, at så er man også nødt til at fjerne
nogle omkostninger, for at der stadig kan være et
konkurrencedygtigt landbrug.
Det er rent faktisk det, fødevareministeren siger. Det
er noget ganske andet end det, hr. Jørn Jespersen her
forsøger at lægge i fødevareministerens mund, så der er ikke
den uenighed mellem fødevareministeren og mig, som hr. Jørn
Jespersen forsøger at give udseende af.
Jørn Jespersen (SF):
Jeg kan bekræfte, at det er den artikel fra Jyllands-Posten
den 12. marts 2003, jeg refererer til. Så langt er vi enige,
men heller ikke ret meget længere, for fødevareministeren
siger faktisk om de ændringer, som er foreslået af Harbinson,
at det er skrappe ændringer, og at en så skrap reduktion
nødvendigvis vil skabe problemer for dansk landbrug. Punktum!
Om man så har nogle meninger om, at dansk landbrug skal
forgyldes yderligere i forhold til i dag, er jo en
indenrigspolitisk diskussion, og den tager vi gerne. Vi vil
meget gerne være med til at sikre, at landbruget bliver
behandlet skattemæssigt på samme måde som andre erhverv, hvis
det er det, statsministeren lægger op til. Det kan vi sagtens
blive enige om.
Kl. 13.25
Men det har bare ikke en pind med forhandlingerne i WTO at gøre. Det er en hjemlig politisk diskussion, og derfor er det afgørende: Hvad har regeringen sagt udadtil om det meget moderate forslag, der nu ligger i WTO? Har man sagt, at man vil støtte det? Har man sagt, at man gerne vil gå videre? Eller har man også i EU-kredsen sagt, at det er skrapt, voldsomt og lemlæstende? Det er det, jeg spørger om, og det er det, jeg gerne vil have et svar på.
Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jeg synes altså, at hr. Jørn Jespersen bør læse tingene i
sammenhæng, hvis der skal ydes nogen som helst form for
retfærdighed over for fødevareministeren.
Det er rigtigt, at fødevareministeren siger, at det er
en skrap reduktion, men det tror jeg også, at hr. Jørn
Jespersen ville sige, for det er der da tale om. Men vi er jo
enige om, at vi skal arbejde i den retning.
Når fødevareministeren taler om problemer, og at det kan
være lemlæstende, tænker hun på den situation, hvor man ikke
lader det følge op af hjemlige reformer, og det er netop her,
det begynder at halte for hr. Jørn Jespersen, fordi hr. Jørn
Jespersen meget gerne vil fremstille sig som den ægte
superliberale bannerfører for reformer på landbrugsområdet.
Der er virkelig hulemand over hr. Jørn Jespersen, når det
gælder landbrugspolitikken, men det gælder kun den ene side
af den. Det gælder kun, når man snakker subsidier til
landbruget, og den del er vi i øvrigt enige om: Væk med dem.
Men når vi så kommer til det andet, nemlig
forudsætningerne for, at landbruget kan fungere på
markedsvilkår, er hr. Jørn Jespersen jo slet ikke med, for så
er hr. Jørn Jespersen slet ikke liberal. Hr. Jørn Jespersen
vil stadig have restriktioner for landbruget, store
skattebyrder og andre byrder, men hr. Jørn Jespersen glemmer
jo, at der skal være en balance: Tilskuddene væk, ja! Men så
skal man til gengæld også fjerne nogle af særbyrderne, så det
kan lade sig gøre at konkurrere på lige vilkår.
Jørn Jespersen (SF):
Det er jo sjovt nok, at når medlemmer af Danmarks liberale
parti skal argumentere om landbrugsstøtten, og vi kommer til
sagen, kan man ikke forestille sig at fjerne nogen som helst
af subsidierne uden at indføre en ny støtte, og det er jo
det, der er tale om her. Landbruget har i forvejen store
lettelser i skatten, og nu skal de altså have endnu større
lettelser, dvs. endnu flere tilskud ad den anden vej. Man har
jo lov til at mene, at landbruget altid skal have sine
tilskud uanset hvad, men det synes jeg er en forkert tilgang.
Men det afgørende i denne sammenhæng er: Har man også
stillet det som betingelse i WTO? Har man sagt i WTO: Nej, vi
kan ikke være med til nogen som helst liberalisering og
nedtrapning af landbrugsstøtten, for vi har ikke givet
yderligere tilskud til landbruget hjemme i Danmark? Eller har
man sagt, at man støtter forslaget om en moderat afvikling af
dele af landbrugsstøtten? Det er det, jeg spørger om, det er
det, jeg gerne vil have at vide, hr. statsminister, og det er
ikke indenrigspolitisk polemik. Hvad har Danmark udadtil
meddelt om Stuart Harbinsons forslag i WTO?
Formanden:
Hr. Martin Lidegaard som medspørger.
Martin Lidegaard (RV):
I starten af november 2002 blev der i forbindelse med en
forespørgsel her i Folketinget vedtaget et forslag til
vedtagelse, som de fleste af Folketingets partier, herunder
Det Radikale Venstre og Venstre, stod bag. Man vedtog, at
eksportstøtten og eksportsubsidierne skulle fjernes i
forbindelse med WTO-forhandlingerne, og man vedtog, at
landbrugsstøtten fra Kommissionen skulle afkobles inden 2012.
Det går jeg ud fra at Venstre stadig står bag, men jeg vil
meget gerne have statsministerens bekræftelse af det og
selvfølgelig også, at det er det, regeringen kæmper for i EU
- uden forbehold, om man så må sige.
Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Det sidste kan jeg selvfølgelig bekræfte, og det er så også
svaret til hr. Jørn Jespersen: det er regeringens holdning.
Nu var hr. Jørn Jespersens parti jo ikke med i den
vedtagelse, men et meget bredt flertal i Folketinget står bag
den landbrugspolitik, og det er de synspunkter, regeringen
fører frem i EU, som jo er det forum, hvor de kan og skal
føres frem. Derfor kan jeg naturligvis bekræfte, at det er
det grundlag, regeringen arbejder på.
Formanden:
Hr. Jørn Jespersen for et sidste spørgsmål.
Jørn Jespersen (SF):
Jeg bliver mere og mere glad for, at SF ikke var med i den
vedtagelse, for jeg mener, at der er alvorlig og begrundet
tvivl om regeringens loyalitet over for den. Men det må
regeringen jo så være ansvarlig for over for de partier, der
stemte for den.
Men vi mangler dokumentation for, at regeringen rent
faktisk i praksis har levet op til vedtagelsen og har meddelt
vore partnere i EU, at vi synes, det ville være godt at
forhandle ud fra det forslag, som Stuart Harbinson har
fremsat. Jeg må konstatere, at af referatet fra
ministerrådsmødet fremgår der ikke noget om den danske
holdning.
Kl. 13.30
Det, fødevareministeren har sagt offentligt, er, at forslaget er for skrapt og for voldsomt. Derfor spørger jeg nu statsministeren: Hvordan har Danmark levet op til vedtagelsen fra november? Hvordan har Danmark meddelt vores partnere i EU, at vi rent faktisk går ind for liberaliseringerne som foreslået?
Formanden:
Hr. Martin Lidegaard for et sidste spørgsmål som medspørger.
Martin Lidegaard (RV):
Jeg er meget glad for, at statsministeren kan bekræfte, at
Venstre fortsat fuldt ud står bag den vedtagelse og den
strategi, der i og for sig ligger i den vedtagelse, nemlig at
gå efter den støtte, der er mest skadelig for ulandene,
først, og derefter afkoble, så man ligesom får en fri
verdenshandel, og så kan vi begynde at nedtrappe og
diskutere, hvad vi vil bruge den fremtidige
landdistriktsstøtte til.
Men det kunne være spændende at høre, hvilken
overvejelse regeringen har gjort sig om, hvilken offensiv
strategi Danmark har på det her område for at få de andre
EU-lande med og for at få overbevist amerikanerne og andre.
Nu er statsministeren jo en person, som gerne fører en
høj udenrigspolitisk profil på nogle områder i hvert fald,
har vi kunnet konstatere, eller det, som statsministeren i
hvert fald selv mener er en høj udenrigspolitisk profil.
Gælder det også det her område?
Er det sådan, at statsministeren her vil tage en
førertrøje på og gå foran i EU, eller hvilke strategiske
overvejelser har regeringen gjort sig for at få resten af EU
og på lang sigt resten af verden med på at fjerne den støtte,
som er sådan en pinlig ting for den vestlige verden, og som
arbejder direkte imod fattigdomsbekæmpelsen?
Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Som alle ved, er det jo altså EU, der har forhandlingsretten,
forhandlingskompetencen på det her område i WTO-regi, og det
vil altså sige, at dér, hvor Danmark skal prøve at påvirke
processen, er i EU-kredsen, hvor alle også ved, at der ikke
er enighed mellem landene.
Danmark vil presse på for, at EU bevæger sig mest muligt
i retning af at få fjernet tilskud til landbrug. Det er klart
den danske regerings opfattelse, at landbruget skal fungere
på markedsvilkår ligesom alle andre erhverv - væk med
tilskuddene. Men vi er jo altså nødt til at indse, at det, EU
som sådan kan spille ud med i WTO-regi, er det, der kan blive
enighed om i EU-kredsen, hvor landene trækker i hver sin
retning.
Så spørger hr. Jørn Jespersen, hvornår og hvordan den
danske regering har gjort sine synspunkter gældende. Det må
hr. Jørn Jespersen spørge fødevareministeren om. Det går jeg
ud fra at fødevareministeren gør eller vil gøre på det
tidspunkt, hvor det passer godt ind i
forhandlingssituationen.
Det tror jeg egentlig også hr. Jørn Jespersen er nødt
til at erkende, at det må være ministerens vurdering, hvornår
og hvordan det bedst sker for at udnytte Danmarks
forhandlingsposition stærkest mulig. Men det må hr. Jørn
Jespersen i givet fald snakke med fødevareministeren om.
Regeringens holdning er i hvert fald klar. Det er den,
som jeg har givet udtryk for her. Vi arbejder i retning af at
få de størst mulige reduktioner af landbrugsstøtten. Og så
vil jeg bare minde om, at der i regeringsgrundlaget klart
står, at en sådan reduktion i landbrugsstøtten også skal
følges af indenlandske omkostningsreduktioner.
Hermed sluttede spørgsmålet.