Om finansiering af deltagelse i Equalprogrammet under Den Europæiske Socialfond.

Spm. nr. S 2646 - besvaret 02/04-2003

16) Til beskæftigelsesministeren af:
Karen J. Klint (S):
»Hvor mange penge agter regeringen at afsætte til Danmarks deltagelse i Equalprogrammet under Den Europæiske Socialfond?«

Skriftlig begrundelse

Det fremgår af regeringens handlingsplan for handicapområdet, at Danmark - for at være med i Equalprogrammet under Den Europæiske Socialfond om udvikling og formidling af nye metoder til bekæmpelse af forskelsbehandling og af uligheder på arbejdsmarkedet, herunder handicappedes integration og muligheder på arbejdsmarkedet - skal medfinansiere efter »krone-til-krone« princippet.
Det fremgår endvidere, at Den europæiske Socialfond har afsat 5 mio. euro til temaområdet, og spørgeren vil gerne vide, i hvilket omfang regeringen agter at bidrage til en medfinansiering, siden temaet er beskrevet i handlingsplanen.

Beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen):
Det overordnede mål for Equalprogrammet er at skabe et tværnationalt samarbejde til fremarbejde af en ny praksis i bekæmpelsen af forskelsbehandling og uligheder af enhver art
i forbindelse med adgangen til arbejdsmarkedet. Programmet kan yde støtte til såvel projekter vedrørende personer, der søger adgang til arbejdsmarkedet, som til projekter vedrørende dem, der allerede er i arbejde. Danmark modtager ca. 222 mio. kr. fra Europa-Kommissionen for perioden 2000-2006. Der er afsat knap
40 mio. kr. til prioritet 3 i Equalprogrammet, der har til opgave at understøtte livslang uddannelse og integrationsfremmende arbejdsmetoder for socialt marginaliserede, herunder handicappede. Støtten fra Socialfonden til projekterne under den prioritet er angivet til 50 pct. i programmets finansieringsplan. Den nationale halvdel fordeler sig med 45 pct. statslig og anden offentlig finansiering samt 5 pct. privat finansiering. Den nationale, offentlige medfinansiering omfatter primært dagpenge og kontanthjælp til ledige, godtgørelse til ansatte, kommunale tilskud samt tilskud fra arbejdsmarkedsrådene. Den nationale, private medfinansiering omfatter primært lønomkostninger til ansatte og supplerende tilskud fra involverede virksomheder. Den nationale, offentlige medfinansiering af projekterne under Equalprogrammets tema med relation til handicapområdet forventes tilvejebragt inden for allerede eksisterende ordninger. Denne finansieringsmodel har hidtil kunnet sikre projekter den nødvendige medfinansiering på lignende programmer i strukturfondsperioden 1994-1999. Det drejer sig om programmerne Employment og Adapt. Der er derfor ikke forhåndsreserveret specifikke statslige midler til Equalprogrammet, og det skønnes ikke nødvendigt at afsætte specifikke midler.

Karen J. Klint (S):
Jeg takker for svaret.
Jeg oplever egentlig, at handicapplanen er et bud på fremtiden, og når regeringen så selv nævner programmet i planen, er det da lidt interessant at få afklaret, om der slet ikke er afsat midler til fremtiden, men kun er nogle historiske data.

Kl. 16.45

Så hvad er nyheden i forbindelse med forbedring over for målgruppen af handicappede, når man tager pengene fra Den Europæiske Socialfond med ind her og Equal-programmet med i selve planen?

Beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen):
Det kan vel være interessant at få vide, hvad vi gør for de grupper, der her er tale om. Der vil være mulighed for flere handicapprojekter. Det vil der være mulighed for inden for den angivne ramme. Der har i den første ansøgningsrunde til Equal-programmet været et beskedent antal forslag om projekter, der retter sig mod handicappede.
Men med hensyn til finansieringen vil den nationale medfinansiering blive tilvejebragt efter eksisterende praksis. Den næste større ansøgningsrunde forventes i 2004.

Karen J. Klint (S):
Må jeg tolke ministerens svar derhen, at når det er med i handicapplanen, så er det en meget kraftig opfordring til handicaporganisationer og andre, som gerne vil lave udvikling på handicapområdet, til at komme med idéer ikke kun til nogle kollektive forslag, men måske også til nogle afprøvninger af mere individuelle forløb på arbejdsmarkedet eller inden for uddannelsesområdet?

Beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen):
Ja, sådan vil jeg gerne udlægge det, for jeg mener virkelig, vi har behov for på det her område at få nogle projekter i gang. Jeg vil godt nævne, at der i forhold til handicapområdet på Beskæftigelsesministeriets område for 2003 er afsat midler til tre forskellige formål: En særlig beskæftigelsesindsats for handicappede; en ordbog over dansk tegnsprog: »En vej til døves integration«; og netjobuddannelsen for handicappede.
Fælles for de tre projekter er, at de skal være med til at bane vejen for handicappede, der ønsker at opretholde eller opnå en tilknytning til det ordinære arbejdsmarked. Så det vil jeg gerne arbejde for.

Karen J. Klint (S):
Så vil jeg gerne spørge/opfordre ministeren til, at det, når der nu er næste ansøgningsrunde for 2004, så enten på hjemmesiden for handicapplanen eller andre steder meget tydeligt bliver offentliggjort, hvilke ansøgningsfrister der er dels i forhold til, hvordan den danske regering kan være positiv og dermed love sin procentandel til bevilling, og dels for at man kan nå at komme med i puljen for 2004.
Er der nogen idé om, hvordan man gør det?

Beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen):
Det kan jeg desværre ikke sige noget om. Men jeg vil meget gerne tage fru Karen Klints opfordring til mig, sådan at vi gør det meget tydeligt og gør en aktiv indsats for at efterlyse ansøgninger til projekter på det her område.

Hermed sluttede spørgsmålet.