Om alternativ anvendelse af sukkerroer.

Til fødevareministeren (13/3 03) af:

»Hvor meget vil sukkerroer indbringe i alternative anvendelser som f.eks. dyrefoder og biogasanlæg?«

Oparbejdningen af sukkerroer til C-sukker er ikke en særlig god forretning hverken for landmændene eller for Danisco. Derimod er det efterfølgende krydssubsidierede salg på verdensmarkedet til enorm skade for en række udviklingslande. Indtil det tidspunkt, hvor ordningen er afskaffet - forhåbentligt snart - agter SF at arbejde for, at C-sukkerroerne bruges på anden vis (hvis dyrkning ikke helt kan undgås). Det ønskes oplyst, hvad roerne kan indbringe i bedste alternative anvendelse. Hvis der skønnes at være legale problemer med en bestemt alternativ anvendelse, ønskes dette oplyst - men samtidig ønskes den relevante pris oplyst alligevel.

En alternativ anvendelse af de sukkerroer, der er planlagt til produktion af A- og B-sukker, men som rent faktisk oparbejdes til C-sukker, er næppe realistisk i et større omfang. Dette skyldes, at oparbejdelsen af sukkerroer til C-sukker først påbegyndes i slutningen af kampagnen, når alle eller næsten alle sukkerroerne er leveret til sukkerfabrikken, idet C-sukker i sagens natur er det sidste, der produceres.

Såfremt den begrænsede mængde sukkerroer, der oparbejdes i slutningen af kampagnen, søges anvendt alternativt, vil der være tale om et meget tyndt produktionsgrundlag grundet det varierende høstudbytte. I dårlige høstår vil der således slet ikke forekomme sukkerroer ud over dem, som skal anvendes til produktion af sukker inden for kvoterne. Dette må eksempelvis formodes at bevirke, at det økonomiske incitament til at bygge et biogasanlæg baseret på sukkerroer er begrænset. Dertil kommer, at biogasanlæg under de nugældende støtteordninger i Danmark ikke kan løbe rundt økonomisk ved anvendelse af affald. Ved anvendelse af sukkerroer vil produktionsomkostningerne herved således på ingen måde kunne blive dækket.

Eftersom en alternativ anvendelse af de sukkerroer, der oparbejdes til C-sukker næppe er realistisk i et større omfang vil en alternativ anvendelse af den mængde, der produceres ud over A- og B-kvoten, primært være relevant at belyse for så vidt angår sukker og ikke sukkerroer. Sukker produceret udover A- og B-kvoten kunne tænkes anvendt direkte til foder. Foderværdien af et kg. sukker svarer nogenlunde til foderværdien af et kg. korn, og sukkeret kan fuldt ud erstatte stivelse i fodermidler. Ved anvendelse af sukker i dyrefoder vil sukkeret således indbringe en pris svarende til prisen for foderkorn, hvor interventionsprisen er 10,13 euro pr. 100 kg, svarende til 75 kr. pr. 100 kg. Til sammenligning kan oplyses, at verdensmarkedsprisen for sukker i dag er 23,33 euro pr. 100 kg (svarende til 173 kr. pr. 100 kg hvidt sukker).