Hjælpemenu

Hovedmenu

Om Ruslands planer om opførelse af a-kraft-værker.

Besvaret §20-spørgsmål

Spm. nr. S 1811

Til finansministeren (4/2 03) af:

Anne Grete Holmsgaard

(SF):

»Hvad kan ministeren oplyse om Ruslands planer om at udbygge kapaciteten til produktion af elektricitet ved atomkraft?«

Begrundelse

Der ønskes bl.a. en opdatering af situationen i lyset af Kommissionens planer om at yde Euratomlån til Rusland. Af »International Kernekraftstatus 2001«, Forskningscenter Risø, april 2001, fremgår det, at der er planer om at bygge adskillige værker udover de, der konkret nævnes i Kommissionens »non-paper« fra december 2002.

Svar (18/2 03)

Finansministeren

(Thor Pedersen):

I begrundelsen til spørgsmålet henviser spørgeren til planer om at yde Euratom-lån til Rusland. Ved pressemeddelelse af 7. februar 2003 har Kommissionen oplyst, at »I modsætning til, hvad der har været anført i pressen, har EU på nuværende tidspunkt ikke drøftelser om Euratom-lån til specifikke projekter, der kan bidrage til at finansiere færdiggørelse af russiske nukleare reaktorer« (uofficiel oversættelse).

Et resume af russernes egne planer findes på det russiske atomenergiministeriums hjemmeside (www.minatom.ru/english/).