Om den danske visumpolitik over for Tyrkiet.

Til integrationsministeren (4/2 03) af:

»Vil ministeren forklare, hvad ministeren mener med, at der er problemer med tyrkiske statsborgere, der ønsker at få visum til Danmark, og uddybe hvad ministeren mener med, at »vi har problemer med de pågældende folkeslag«?«

Til avisen Haber/Politiken, fredag den 31. januar 2003, udtaler ministeren sig om den danske visumpolitik over for Tyrkiet i vendinger, som spørgeren ønsker at få uddybet. Af artiklen fremgår det, at ministeren ikke vil ændre visumreglerne, »før tyrkere i Danmark begynder at opføre sig som de var i Danmark og ikke Tyrkiet«. Spørgeren stiller sig uforstående over for, hvad det er for en opførsel, ministeren er utilfreds med fra det »pågældende folkeslags« side og ønsker ministerens forklaring.

Visumpraksis skal ses i sammenhæng med udlændingelovens regler om muligheden for at opnå opholdstilladelse i Danmark, idet visumreglerne administreres på en måde, der er egnet til at hindre omgåelse af reglerne om opholdstilladelse. Visumreglerne skal således administreres på en sådan måde, at der ikke meddeles visum i de tilfælde, hvor der skønnes at være en risiko for, at ansøgeren efter indrejsen søger opholds- og arbejdstilladelse eller asyl eller på anden måde tager fast ophold eller ophold af længere varighed her i landet.

For ansøgere fra visse lande gælder det i højere grad end for ansøgere fra andre lande, at man via visumreglerne forsøger at omgå reglerne om opholdstilladelse i Danmark.

På den baggrund har udlændingemyndighederne delt de lande, hvis statsborgere er visumpligtige til Danmark, op i fire grupper som et udtryk for en generel vurdering af graden af risiko for, at ansøgere fra de pågældende lande vil tage fast ophold eller ophold af længere varighed i Danmark. Denne opdeling har alene vejledende karakter, og der foretages således altid en individuel bedømmelse af hver enkelt visumansøgning.

Gruppeinddelingen fremgår af Integrationsministeriets praksisnotat af 10. september 2002, som samme dato blev oversendt til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik. (Alm. del, bilag 199.)

Det fremgår af praksisnotatet, at statsborgere fra Tyrkiet for tiden er placeret i gruppe 2, og at det for statsborgere fra lande tilhørende gruppe 2 gælder, at der som udgangspunkt gives visum til ægtefæller, børn uanset alder, forældre og søskende.

Baggrunden for Tyrkiets placering i gruppe 2 er, at der fortsat er mange statsborgere fra Tyrkiet, der søger asyl og familiesammenføring i Danmark.

For så vidt angår antallet af ansøgninger om asyl i Danmark fra statsborgere fra Tyrkiet fremgår det af oplysninger fra Udlændingestyrelsen, at der i 2000 var 122 tyrkiske statsborgere, der indgav ansøgning om asyl, mens tallet for 2001 og 2002 var henholdsvis 130 og 110.

Det bemærkes i den forbindelse, at de nævnte tal er opgjort som bruttoansøgertal, hvilket – ud over spontane asylansøgere, der kommer her til landet og søger asyl – også omfatter personer, der allerede har et andet opholdsgrundlag, f.eks. familiesammenførte, som i forvejen opholder sig i Danmark. Bruttoansøgerantallet omfatter også de personer, som udsendes til et sikkert tredjeland, eller som overføres/tilbageføres til et andet EU-land efter Dublinkonventionen, og som således ikke får realitetsbehandlet deres asylansøgning i Danmark, samt de personer, som frafalder ansøgningen eller forsvinder i den indledende asylfase.

For så vidt angår antallet af ansøgninger om familiesammenføring fra statsborgere fra Tyrkiet med en i Danmark bosat person, fremgår det af oplysninger fra Udlændingestyrelsen, at der i 2001 blev indgivet 1490 førstegangsansøgninger, mens der i 2002 blev indgivet 1256 førstegangsansøgninger.

Udlændingemyndighederne har ikke på nuværende tidspunkt planer om at lempe visumreglerne i relation til statsborgere fra Tyrkiet.