Om, hvad EU's landbrugsstøtte betyder for fødevarepriserne

Spm. nr. S 1763 - besvaret 05/02-2003

6) Til fødevareministeren af:
Jørn Jespersen (SF):
»Vil ministeren oplyse, hvad det aktuelle niveau for EU's landbrugsstøtte betyder for en europæisk gennemsnitsfamilie med hensyn til højere priser på fødevarer og ekstra skat?«

Jørn Jespersen (SF):
Det er rigtigt, at jeg kender den politiske virkelighed. Men det er i hvert fald også vigtigt, at befolkningen, offentligheden, kender den faktiske landbrugsstøtte, således at der kan udfolde sig en demokratisk debat om, hvor meget der bliver udbetalt og hvor store reduktioner, der rent faktisk er lagt op til.

Kl. 14.05

I den forbindelse er det jo også interessant at få at vide, hvor meget landbrugsstøtten koster en almindelig familie. Den koster på to måder, dels fordi vi opererer med kunstigt høje priser inden for EU, og det vil sige, at når forbrugerne køber fødevarer i butikkerne, betaler de mere, end de havde behøvet. De bliver så beskyttet af toldbarrierer, og de bliver støttet af eksportstøtte for at dumpe overskuddet på ulandsmarkedet osv., men det er interessant at vide, hvor meget det koster en dansk familie, en europæiske familie ekstra. Så betaler vi jo skat til de 47 mia. euro, det er ganske mange penge, som også skal finansieres, og derfor, da jeg tidligere spurgte statsministeren, som ikke kendte tallet, prøver jeg nu, om fødevareministeren kan oplyse: Hvad koster det en dansk og en europæisk familie i forøgede priser og i skat?

Fødevareministeren (Mariann Fischer Boel):
Det er korrekt, når hr. Jørn Jespersen siger, at landbrugspolitikken har en konsekvens for EU's forbrugere både i form af højere priser på fødevarer og også i skattebetaling.
OECD kommer hvert år med en opgørelse, de såkaldte PSE'er, det står for Producer Support Estimate, hvis man skal have baggrunden med, og det angiver niveauet for landbrugsstøtten både i EU og i de øvrige OECD-lande.
De sidste tal, vi har, er nyere end de tal, vi havde som baggrund for det foregående spørgsmål, nemlig tal fra 2001. Jeg vil godt sige, at tallene er foreløbige, men der vil næppe ske de store udsving.
Det fremgår af de tal, vi har fået, at værdien af den samlede landbrugsstøtte fra såvel direkte støtteudbetalinger som indirekte gennem prisstøtte bl.a. de støtteordninger, hr. Jørn Jespersen har fokus på ved enhver given lejlighed, nemlig de udgifter der er forbundet med vores særlige toldbeskyttelse, beløber sig til 104 mia. euro, og det er altså 774 mia. kr.
Hvis vi kigger på befolkningstallet i EU, er det 377 millioner, og så kan vi lave et lille regnestykke, der viser, at udgiften pr. indbygger svarer til 276 euro eller godt og vel 2.000 kr., 2.055 kr. pr. indbygger.
Derfor er jeg også godt tilfreds med den vedtagelse, som et flertal af Folketinget kunne blive enige om i forbindelse med de drøftelser, vi havde i en forespørgselsdebat om den fremtidige landbrugspolitik, hvor der ikke må være nogen tvivl om den danske regerings holdning. Det tror jeg heller ikke, hr. Jørn Jespersen er i tvivl om, at vi ønsker, at den direkte støtte til landbruget bliver reduceret.

Jørn Jespersen (SF):
Jeg takker for svaret, som jeg synes var prisværdig klart, og
i virkeligheden synes jeg, det er en skam, at det ikke er indgået i debatten for meget længe siden, men det er jo ikke fødevareministerens skyld, jeg kunne have spurgt noget før. Men nu er svaret så kommet. Den samlede støtte, når vi ser både på den direkte støtte, der bliver udbetalt til landmændene og de ekstra omkostninger, som borgerne er pålagt via for høje priser og al den anden indirekte støtte, svarer til 2.055 kr. pr. indbygger i EU. Det kan vi jo regne om, så hvis vi tager en familie på fem medlemmer, har den altså en ekstra omkostning pr. år på over 10.000 kr. for at opretholde en landbrugsstøtte, der i øvrigt kun er skadelig. Det synes jeg sætter tingene i relief, og jeg har sådan set ikke brug for at spørge mere, men jeg er meget taknemmelig for, at tallene er kommet så klart frem.

Fødevareministeren (Mariann Fischer Boel):
Selv om hr. Jørn Jespersen er tilfreds med min første besvarelse, vil jeg godt lige prøve at give nogle tal, der understøtter den udvikling, der har været, for det er måske heller ikke helt uvæsentligt, at man fokuserer på, hvad vej vi bevæger os.
Hvis vi kigger på den totale landbrugsstøtte til OECD-landene, så udgør den 1,3 pct. af bruttonationalproduktet i 2001 mod 2,3 pct. hvis vi kigger tilbage i perioden 1986-1988. Vi har haft den tilsvarende udvikling i EU, hvor støtten udgjorde 2,6 pct. tilbage i 1986-1988, altså samme udgangspunkt, mens den var næsten halveret til 1,4 pct. i 2001.
Så uanset hr. Jørn Jespersens holdning kan vi dog se, at det går den rigtige vej, og det er vel den målsætning, som jeg er overbevist om, at både hr. Jørn Jespersen og jeg er indstillet på skal fortsætte.

Jørn Jespersen (SF):
Jeg beklager, at jeg ikke stillede et spørgsmål, der gav ministeren mulighed for at komme af med sine supplerende oplysninger, men det lykkedes så alligevel.
Jeg har sådan set aldrig benægtet, at det går den rigtige vej. Jeg tror, at det, der er forskellen på ministeren og mig, er temperamentet med hensyn til, hvor hurtigt det går, hvor jeg er meget mere utålmodig med henblik på at få det her afskaffet.
Vi har altså stadig væk at gøre med en ordning, som koster 104 mia. euro om året i alt, og som ingen er i stand til at påvise nogen som helst positive effekter ved. Den er skadelig for alle.

Kl. 14.10

Den er skadelig for erhvervet selv, fordi den forhindrer nye landmænd i at komme ind og købe en gård, fordi jordpriserne er for høje.
Den er skadelig for ulandene i meget høj grad, som ikke kan komme ind på markederne og dermed ikke kan arbejde sig ud af deres fattigdom ved egen hjælp. Den er skadelig for naturen, fordi den giver en intensiv produktion, og den koster forbrugerne og skatteyderne mange penge.
Derfor synes jeg stadig væk, selv om man kan sige, at det langsomt går den rigtige vej, at 104 mia. euro til en på alle måder skadelig ordning det er skræmmende, at det kan lade sig gøre.

Fødevareministeren (Mariann Fischer Boel):
Når nu vi er inde i den debat, vil jeg bare have lejlighed til at sige meget kort, at hr. Jørn Jespersen jo også kender den aftale, der er lavet om Everything But Arms-landene, altså de 49 fattigste lande i verden. De har nu markedsadgang til det europæiske område, og det er jo sukker, som har været det evigt tilbagevendende diskussionsemne.
Det er der jo taget fat på, og dér tror jeg, at det er vigtigt, at vi fastholder, at det er de fattigste lande i verden, vi i første omgang skal hjælpe. Det er i hvert fald nok et af de områder, hvor der ikke er nogen divergerende opfattelser mellem hr. Jørn Jespersens og min holdning.

Jørn Jespersen (SF):
Jo, men det har jo ikke så meget med denne her diskussion at gøre, andet end indirekte, kan man sige. Men jeg er da enig i, at initiativet med at give de allerfattigste lande fuld markedsadgang er godt og rigtigt.
Problemet er jo bare, at EU ikke kunne beslutte sig for at gøre det med øjeblikkelig virkning, men at man tog de tre produkter - sukker, ris og bananer, som for alvor har betydning for de pågældende lande - og lavede lange frister og overgangsordninger, sådan at det først kommer til at gælde
i henholdsvis 2006 og 2009 for de tre omtalte produktgrupper. Jeg ved godt, at et flertal i Folketinget har vedtaget, at man ønsker, at det skal ske før, men EU's vedtagelse går altså på, at det først er i 2006 og 2009, og det næste spørgsmål i den sammenhæng bliver jo, i hvor høj grad der er tale om et fremskridt for de pågældende lande i forhold til de præferencestillinger, de har haft før. Det er stadig væk ikke belyst. Jeg tror faktisk, at de positive effekter er betydelig mindre, end man går rundt og tror. Så vil jeg endelig sige: Alle de andre ulande, hvad med dem? Det er da en underlig opfattelse af frihandel, at det skal reserveres til nogle meget få fattige lande. Hvorfor skal det ikke gælde andre lande, som også er meget fattige i forhold til vores situation?

Fødevareministeren (Mariann Fischer Boel):
Jeg tror også, at hr. Jørn Jespersen er bekendt med den aftale, der er lavet fra 2002 frem til 2006, hvor man indfaser toldkontingenter med nultold. Det tror jeg også, at hr. Jørn Jespersen ved, at det er ikke først i 2006, at ordningerne for de 49 fattigste lande træder i kraft.
Og med hensyn til, hvordan vi skal forholde os til de 49 fattigste lande og de andre ulande, er jeg sikker på, at vi kunne få en rigtig god diskussion med hr. Jørn Jespersen, for hvis vi kigger på alle udviklingslandene under ét, er der jo ikke nogen tvivl om, at så vil de 49 fattigste lande være ekstremt dårligt stillet, for de vil lynhurtigt blive udkonkurreret af dem, vi så også i samme kategori kalder udviklingslande, og det tror jeg ville være en meget uheldig situation, som hr. Jørn Jespersen næppe heller ville være interesseret i skulle blive resultatet.

Formanden:
Ja, vi er jo altså langt uden for rammerne af det spørgsmål, der er blevet stillet, så skulle vi ikke slutte her?
Det gør vi så og går til det næste spørgsmål, der også er stillet af hr. Jørn Jespersen til fødevareministeren.
Og så er det ministerens tur.