Om, at Kommissionen mener, at midtvejsreformen har en

Til fødevareministeren (29/1 03) af:

»Når Kommissionen kommer frem til, at midtvejsreformen har en positiv effekt på landbrugets indkomster, er det så ikke udtryk for, at de er alt for generøse med skatteydernes penge, og vil regeringen på den baggrund foreslå en opstramning?«

Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at man ikke skal være for flot med at bruge skatteydernes penge. Med spørgsmålet ønskes afklaret, om der ikke er grund til at drage praktiske konsekvenser af dette synspunkt, når det gælder EU's landbrugspolitik.

De analyser, som Kommissionen har fået udarbejdet på baggrund af dens meddelelse om Midtevejsevalueringen fra juli 2002, viser generelt, at indkomtsen i den samlede landbrugssektor ikke forventes at blive ændret væsentligt (mellem -0,9 og +0,8%) i forhold til en situation med en uændret politik. Grundet en mindre beskæftigelse i reformscenariet når flere af analyserne frem til, at der vil være en indkomstfremgang målt per beskæftiget i landbruget.

Regeringen finder ikke, at målet med reformen er, at landbrugets indkomst skal reduceres, men derimod at der skal ske en markedsorienteret udvikling af den fælles landbrugspolitik, som omfatter en fortsat tilpasning af EU-priserne til verdensmarkedet, en gradvis reduktion af den direkte støtte, samt en frigørelse fra de udbudsregulerende mekanismer. Ligesom der bør lægges større vægt på fødevaresikkerhed og dyrevelfærd, at processen med at integrere miljøhensyn i jordbruget fortsættes i EU, og at landdistriktspolitikken tillægges større betydning. I øvrigt henvises igen til Folketingsvedtagelsen (V13) af 5. november 2002.