Om reaktor nr. 5 ved atomkraftværket Kursk

Spm. nr. S 1556 - besvaret 29/01-2003

16) Til finansministeren af:
Anne Grete Holmsgaard (SF):
»Kan ministeren bekræfte, at reaktor nr. 5 ved atomkraftværket Kursk (K5) i Rusland er på Kommissionens liste over potentielle modtagere af Euratom-lån, og at K5 er af samme type som den reaktor, der i 1986 forulykkede i Tjernobyl?«

Finansministeren (Thor Pedersen):
Jeg er vist nødt til lige at læse spørgsmålet op, for at andre kan forstå det. Spørgsmålet lyder jo:
»Kan ministeren bekræfte, at reaktor nr. 5 ved atomkraftværket Kursk (K5) i Rusland er på listen over potentielle modtagere af Euratom-lån, og at K5 er af samme type som den reaktor, der i 1986 forulykkede i Tjernobyl?«
Jeg kan bekræfte, at reaktor 5 i Kursk er af samme type som reaktoren i Tjernobyl, nemlig det, der hedder RBMK-typen, som ikke siger mig så meget, men som teknikere ved hvad er. Det er en såkaldt grafitmodereret kogendevandsreaktor. Sådan står der i parentes.
Det er over for mig oplyst, at reaktoren optræder på en uformel bruttoliste fra Kommissionen. Medlemslandene har udbedt sig listen for at få et klarere billede af, hvilke potentielle projekter Kommissionen har i tankerne, når den foreslår en forhøjet Euratom-låneramme. Da listen ikke er blevet drøftet endnu, kender vi ikke Kommissionens holdning. Der er hverken søgt om finansiering til Kursk 5 eller foretaget nogen sikkerhedsvurdering.

Anne Grete Holmsgaard (SF):
Så vil jeg gerne spørge ministeren: Hvordan mener ministeren det kan bidrage til atomkraftsikkerheden, at EU via Euratom bruger penge på at færdiggøre et værk i Rusland, som bygger på en teknologi, der oven i købet er særdeles usikker, nemlig Tjernobyl-teknologien?

Finansministeren (Thor Pedersen):
Nu vil jeg gentage, at den står på en uformel bruttoliste. Og det er klart, at vi i Rådet vil spørge om, hvorfor den står på listen. Det vil jeg også sige under næste spørgsmål. Det er bare lige for at trække det op. Der er ingen, der ved, hvorfor det egentlig er sat på bruttolisten. Den er jo ikke forhandlet eller argumenteret.
Men alt andet lige må jeg jo sige, at det er til fordel for alle, hvis eksisterende værker eller værker, der er tæt på at være opført og kunne tages i brug, er så sikre som overhovedet muligt. Det burde alle være interesseret i.

Det har også været regeringens holdning, og det er også det, der har dækket den måde, Kommissionen har arbejdet på. Man skal have sikkerheden som allerhøjeste prioritet, altså forbedre værkers dårlige teknik, der i dag er en risikofaktor, eller man skal bruge pengene på at fjerne værkerne, altså dekomponere dem.

Kl. 15.45

Det er regeringens holdning, og det er også det, der gælder i virkeligheden, når vi diskuterer det i Rådet.

Anne Grete Holmsgaard (SF):
Det står på listen, fordi nogle af finansministerens kolleger
i de andre lande har bedt om den liste, som Kommissionen har. Så enkelt er det svar. Jeg vil gerne have at vide, da ministeren nu går så meget op i sikkerheden: Hvad giver mest sikkerhed efter finansministerens mening? At EU lader være med at komme penge i, at Rusland kan færdigbygge en reaktor på Tjernobylteknologien, eller at man kommer penge i at bygge det. Hvad giver mest sikkerhed? At der er et værk med den her teknologi, eller at der ikke er noget værk?

Finansministeren (Thor Pedersen):
Det meste sikre er selvfølgelig, at det er sikre værker. Så spørgsmålet er, om der er noget, der alligevel gennemføres som et usikkert værk, eller om man kan forbedre sikkerheden. Hvad er det for et alternativ, man står over for?
Jeg siger bare igen, at det står på en uformel liste. Så det, man mangler, er en begrundelse for, hvorfor det står på listen, og hele den debat.
Regeringens indstilling er den, at det, der er det primære og det højeste niveau, er sikkerheden. Så enten skal man forbedre sikkerheden, eller også skal man rive værkerne ned.

Anne Grete Holmsgaard (SF):
Det fremgår tydeligt af det her ikkepapir, at det ikke handler om sikkerhed, det handler om, at Rusland mangler penge til at gennemføre værket. Så jeg vil gerne spørge: Vil finansministeren sikre, at alle de værker, der er på listen, hvor det udelukkende er et spørgsmål om penge, kommer ud af listen?

Finansministeren (Thor Pedersen):
Det, jeg kan sige, er, at vi har sikkerhed som den højeste prioritet. Jeg skal ikke her forudskikke, hvordan et værk vil blive håndteret, om det bliver revet ned eller bliver ibrugtaget med et lavere sikkerhedsniveau. Det ved jeg ikke noget om. Det er jo en konkret vurdering, hvor det er eksperter, der i sidste ende er med til at træffe den beslutning ud fra den ramme eller de mål, som Rådet har sat op.
Det, der er tale om her, er jo et ønske om i forbindelse med udvidelsen at øge den samlede ramme og dermed også, at Rådet skal definere, hvordan man kan bruge rammen. Den beslutning er overhovedet ikke taget. Der har været en foreløbig drøftelse hos miljøministre, det er slet ikke nået til økofinministre endnu.

Keld Albrechtsen (EL):
Jeg synes, at ministerens besvarelse er meget svær at forstå. Derfor vil jeg godt spørge ministeren: Er vi ikke enige om, at man skal formå Rusland til ikke at bygge det værk færdigt, at det skal lukkes, og at den danske regerings indsats derfor må gå ud på, at det skal lukkes - ikke, at det skal bygges større, ikke at man skal bruge penge på at videreføre driften af et værk, der er totalt uforsvarligt?
Det håber jeg da vi kan være enige om. Ministeren må undskylde mig, men jeg synes, hans besvarelse er meget kryptisk i en sag, hvor der kan svares meget enkelt.

Finansministeren (Thor Pedersen):
Det enkle svar er, at jeg ikke ved, hvorfor det værk står på en uformel bruttoliste. Det spørgsmål skal man have lov at stille og høre en forklaring på. Hvad er formålet med, at man har nævnt det? Er det en fejl, at det står der? Bliver det pillet af, eller hvad?
Regeringens holdning er den, at vi ønsker, at værker er så sikre som muligt, og at usikre værker enten skal gøres sikre eller rives ned.

Anne Grete Holmsgaard (SF):
Kan finansministeren give en bare nogenlunde logisk forklaring på, at EU skulle have gode grunde til at stoppe penge i et værk i Rusland af fuldstændig samme type som det, der ligger i Litauen, og hvor EU har stillet det som en betingelse, for at Litauen kan blive optaget i EU, at det værk bliver lukket?

Finansministeren (Thor Pedersen):
Jeg har det samme klare svar, at jeg ikke ved, hvorfor værket står på en uformel bruttoliste. Jeg ved det ikke, og det må jeg vel have lov at spørge til. Er det en fejl, eller hvad er meningen med det? Det svar skal man jo have, før jeg kan svare. Vores ønske er, at usikre værker skal gøres sikre eller rives ned.

Hermed sluttede spørgsmålet.