Om midtvejsevalueringen af EU's landbrugspolitik.

Spm. nr. S 1550 - besvaret 29/01-2003

3) Til statsministeren af:
Jørn Jespersen (SF):
»Kan statsministeren bekræfte, at EU's landbrugsstøtte medfører højere fødevarepriser for forbrugerne i EU, skade på miljø og natur på grund af intensiveret produktion samt urimelige vilkår for fattige bønder i udviklingslandene på grund af statsstøttet dumping af EU's overskudsproduktion på deres markeder, handelsforvridende tilskud til EU's bønder og manglende adgang for ulandenes fødevareproduktion til EU's markeder, og i bekræftende fald hvilke initiativer agter regeringen at tage i forbindelse med midtvejsevaluering af den fælles landbrugspolitik og de kommende forhandlinger i WTO?«

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Hr. Jørn Jespersen har stillet et, jeg tror godt, at jeg uden at fornærme hr. Jørn Jespersen kan sige, meget langt spørgsmål.
Men bortset fra, at jeg nok ikke i så langt et spørgsmål ville udtrykke mig helt så firkantet, som spørgeren har gjort, så vil jeg godt sige, at jeg på mange måder deler de betragtninger, der kommer til udtryk i det meget lange spørgsmål, som jo grundlæggende drejer sig om, hvorvidt vi skal have en reform af EU's landbrugspolitik.
Jeg kan også sige til hr. Jørn Jespersen, som jeg før har gjort det, at det er regeringens holdning bl.a. at arbejde for en langsigtet afvikling af den direkte eksportstøtte og arbejde for at udfase alle eksportsubsidier og prisstøtteordninger i EU's landbrugspolitik.
Regeringens holdning er altså helt i overensstemmelse med den vedtagelse, der er besluttet her i Folketinget, den, der hedder V 13, som blev vedtaget i forbindelse med forespørgselsdebatten den 5. november sidste år om EU's midtvejsevaluering af landbrugspolitikken og om afvikling af EU's landbrugsstøtteordninger.
Jeg går ind for, regeringen går ind for, en mere markedsorienteret landbrugspolitik.

Kl. 13.25

Jørn Jespersen (SF):
Jeg er fuldstændig sikker på, at statsministeren ikke mente noget kritisk med sin konstatering af, at det var et relativt langt spørgsmål.
Når jeg har stillet det, så er det jo, fordi vi tidligere bag lukkede døre har haft denne her diskussion, hvor statsministeren har udtrykt sig relativt tydeligt omkring EU's landbrugsordninger og de skadevirkninger, de har. Og det synes vi kunne være lidt nyttigt at få statsministeren til at gøre offentligt, sådan at befolkningen også fik et indtryk af, at statsministeren er kritisk over for EU's landbrugsordninger. Derfor vil jeg sådan set godt bede statsministeren om at svare på spørgsmålet, som han jo ikke gjorde i første omgang.
Det, spørgsmålet går på, er, om statsministeren er enig i, at den nuværende ordning for EU's landbrugsstøtte er skadelig for forbrugerne, fordi den medfører ganske markant højere priser, at den er skadeligt for natur og miljø, fordi den fører til en intensivering af landbruget, som skader natur og miljø. Og endelig, og det er for mig noget af det helt afgørende, at den er dybt, dybt skadelig for ulandenes muligheder for ved hjælp af egen kraft at arbejde sig ud af fattigdom.
Det er jo konstateringen af de faktiske forhold, og dem vil jeg gerne have statsministeren til at forholde sig til. Så kan vi bagefter diskutere, hvordan og hvor hurtigt og hvor markant vi får reformeret EU's landbrugsordninger, for det er selvfølgelig det handlingsorienterede i det, det er jeg enig
i.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Hr. Jørn Jespersen har fuldstændig ret i, at der ikke i mine bemærkninger lå nogen kritisk holdning til formuleringen af spørgsmålet, og jeg mener faktisk også, at jeg svarede positivt på hr. Jørn Jespersens spørgsmål ved at sige, at jeg på mange måder deler de betragtninger, der kommer til udtryk
i spørgsmålet. Og så gik jeg straks over til det handlingsorienterede og spurgte: Hvad gør vi så? For jeg mener, at det, der er det afgørende, så er at se fremad nu og få gennemført grundlæggende reformer i EU's landbrugspolitik, og jeg vil gerne stå ved, også her i Folketingssalen, at det er jeg en stærk tilhænger af. Og EU-Kommissionen har jo som bekendt netop fremsendt forslag til reform af den fælles landbrugspolitik i EU, et forslag, som rummer en række gode takter, vil jeg sige. Derudover fremlagde Kommissionen i december forslag til EU's holdning til forhandlingerne på landbrugsområdet i handelsorganisationen WTO. Kommissionens papir blev med visse mindre ændringer godkendt af Udenrigsministerrådet forleden, og regeringen støtter hovedlinjerne i Kommissionens udspil på begge områder. Samtidig vil vi fra dansk side arbejde på at fremme de holdninger, der er indeholdt i den vedtagelse, som Folketinget besluttede den 5. november. Så hr. Jørn Jespersen behøver ikke at tvivle på min og regeringens fortsatte bestræbelser på at fremme reformer af landbrugspolitikken.

Jørn Jespersen (SF):
Kan jeg tage det som udtryk for, at statsministeren er enig i, at EU's landbrugsordninger i dag koster forbrugerne og skatteyderne i EU i omegnen af 300 mia. kr., og at det svarer til en ekstraudgift pr. husstand på i størrelsesordenen
4.000-7.000 kr. om året, alt efter hvordan man regner det ud? Kan jeg også tage det som udtryk for, at statsministeren er enig i, at det medfører markant skade på natur og miljø, og endelig at statsministeren er enig i, at noget af det værste ved EU's landbrugsordning er, at det i virkeligheden for nu at fortsætte den tidligere diskussion er en slags reel krig mod de fattige, der bliver ført via EU's landbrugsordninger, som forhindrer dem i at få adgang til vores markeder, og som dumper vores overskudsproduktion til kunstigt lave priser på deres markeder og dermed fastholder dem i ekstrem fattigdom? Den konstatering synes jeg godt statsministeren kunne komme med over for offentligheden. Så vil jeg spørge om det mere handlingsorienterede. Er statsministeren tilfreds med udspillet fra Kommissionen både i forhold til midtvejsevalueringen og i forhold til WTO, eller vil statsministeren og regeringen arbejde for, at de noget svage udspil bliver styrket, bl.a. ved at man langt hurtigere får afskaffet eksportsubsidier, og ved at man får lavet en kraftigere afkobling mellem støtten og produktionen?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
For det første vil jeg sige, at den bedste måde, man kan hjælpe verdens fattigste lande på, er ved at give dem fri adgang til verdensmarkedet og dermed mulighed for at tjene deres egne penge, og ved at de rige lande holder op med at fylde deres egne erhverv med subsidier, der forvrider konkurrenceforholdene og på den måde også gør livet besværligt for de fattigste lande. Jeg er fuldstændig enig med hr. Jørn Jespersen i den betragtning.
Man kan også sige, at det er en mærkelig ting, at først skal forbrugerne i de rige lande betale en højere fødevarepris, end de ellers skulle,

og derefter beder vi de samme forbrugere om via deres skattebillet at betale til en udviklingsbistand, der skal råde en slags bod på, at vi har gjort skade på de fattige lande gennem en besynderlig handelspolitik. Så der er mange absurditeter i den måde, vi har indrettet det på.

Kl. 13.30

Men så vil jeg altså godt sige, at nu bør hr. Jørn Jespersen og andre jo ikke glemme, at der også er en historisk baggrund for, at landbrugsordningerne er bygget op, som de er, nemlig at Europa efter Anden Verdenskrig ikke var
i stand til at brødføde sig selv, og i 1950'erne udviklede man derfor en landbrugspolitik, som faktisk har gjort Europa selvforsynende og mere end det med fødevarer og sikret en forsyningsstabilitet, som også er til gavn for forbrugerne. Så regnestykkerne kan ikke gøres helt så enkelt op, som hr. Jørn Jespersen har gjort det. Det er den historiske forklaring, men nu skal vi jo se fremad, og der er jeg enig med hr. Jørn Jespersen i, at der er behov for reformer.

Jørn Jespersen (SF):
Jeg er fuldt ud klar over, at der er en historisk baggrund, og at der har været en fornuftig baggrund for landbrugspolitikken for mange år tilbage, men det gælder vel ikke de sidste 10-20 år, hvor formålet jo er mere end opfyldt, og hvor hele ordningen derfor er blevet kontraproduktiv.
Jeg er helt enig i, at det er fuldstændig vanvittigt, at man bruger skatteyderpenge til at holde andre lande ude fra vores markeder - det er absurd - og det er også derfor, jeg godt kunne tænke mig, at statsministerens ord blev omsat til handling.
Og her mangler jeg svar på mit spørgsmål: Vil regeringen arbejde for, at de meget svage udspil, der er kommet, bliver skærpet, sådan at der kommer overensstemmelse mellem regeringens principielle linje, og så det regeringen i praksis gør? Det er nemlig det, vi mangler.
Tre gange i løbet af 2002 har regeringen accepteret national landbrugsstøtte oven i landbrugsstøtten fra EU. Det er da ikke at arbejde for en liberalisering.
Under udvidelsesforhandlingerne accepterede statsministeren, og det kan man have en vis forståelse for, at Polen nærmest blev bestukket til at sige ja med yderligere landbrugsstøtte og en forlængelse - i kraft af aftale mellem Frankrig og Tyskland - af ordningerne til 2013. Hvordan vil statsministeren gøre den skade god igen?

Jeppe Kofod (S):
Jeg skal blot i forlængelse af statsministerens sidste svar spørge: Hvis det viser sig, at nogle udviklingslande vil kunne få fordel af selv at opbygge en landbrugspolitik byggende på samme principper, som man gjorde i EU efter Anden Verdenskrig, vil statsministeren så også støtte de udviklingslande i, at de får lov til det inden for WTO? Hvis det altså viser sig, at det kan være en fordel, så landene kan blive selvforsynende og selverhvervende, kan de så få lov til at efterligne nogle af de ideer, som vi har brugt i EU de sidste 50 år?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Først skal jeg sige til hr. Jørn Jespersen, at jeg er tilhænger af mere vidtgående reformer end dem, der ligger på bordet. Jeg tror, at det rent strategisk er rigtigt at gribe det an på den måde, at vi nu støtter kommissionens udspil, som de nu ligger på denne side af 2006.
Der, hvor der er chance for at få mere vidtgående landbrugsreformer gennemført, er, når vi skal diskutere EU's nye budget, som skal virke fra 2007 og frem. Og der har den danske regering jo som formandskab for EU været med til i hvert fald at yde det bidrag, at der nu bliver lagt et loft ind over udgifterne til store dele af landbrugspolitikken, og det vil i sig selv virke fremmende for bestræbelserne på at gennemføre reformer.
Og så vil jeg bare sige til hr. Jørn Jespersen, at hver eneste ting, vi foretog os gennem det danske formandskab, for så vidt angik beslutninger om budgetter og landbrugspolitik, vil jeg til enhver tid holde fast i og forsvare - og også forklare med, at vi helt nødvendigt måtte give førsteprioritet til udvidelsen af EU. Og det håber jeg altså også, at hr. Jørn Jespersen vil gøre.
Så til hr. Jeppe Kofod: Jeg synes, vi skal gå meget langt i retning af at acceptere systemer og ordninger, som gør, at udviklingslandene bliver økonomisk selvbærende, men de bør måske så også lære af de fejl, der er begået andre steder, nemlig at lukkethed, told- og handelsbarrierer og centralistisk planlægning sjældent fører til noget godt. Hvorfor skal de begå de fejl, andre har begået? Men jeg er enig med hr. Jeppe Kofod i, at vi bør gå meget langt i henseende til at acceptere ordninger, der kan gøre dem reelt økonomisk selvbærende.

Jørn Jespersen (SF):
Når statsministeren taler om lukkethed, toldbarrierer, protektionisme i alt dets væsen osv., så er det formentlig EU, der sigtes til, for der er jo ikke nogen anden region i hele verden, der i den grad er karakteriseret ved lukkethed og toldbarrierer over for de fattige lande på især landbrugsområdet.

Kl. 13.35

Derfor synes jeg altså, det er ærgerligt, at statsministeren ikke er i stand til at hæve ambitionsniveauet bare en lillebitte smule og sige: Hvornår bør eksportsubsidierne være væk?
At stille sig tilfreds med et loft! Statsministeren skrev en kronik i Jyllands-Posten den 16. juli 2001, hvor han gjorde sig til talsmand for en fuldstændig afvikling af støtten og meget rigtigt redegjorde for, at det var den bedste måde at hjælpe ulandene på. Nu har statsministeren medvirket til, at støtten fortsætter uforandret frem til 2013. Det kunne da godt føre til lidt selvrefleksion over, hvordan man gør den skade god igen, og en lidt mere offensiv indstilling, end at nu må vi bare støtte Kommissionen i et meget svagt udspil.
Sidste spørgsmål: Hvor stor en reduktion af eksportsubsidier og direkte støtte ligger der efter statsministerens opfattelse i Kommissionens udspil til WTO-forhandlingerne fra december 2002?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jeg vil sige til hr. Jørn Jespersen, at det ikke er nogen korrekt beskrivelse af situationen at hævde, at nu fortsætter det hele uforandret frem til 2013. Det er tværtimod en meget forkert beskrivelse af situationen.
Lad mig blot som én ting henvise til, at fra 2007 bliver der nu lagt et loft ind over landbrugsudgifterne, og det vil
i sig selv bidrage til at fremtvinge reformer af EU's landbrugspolitik, og en række af de beslutninger, der er truffet i forbindelse med udvidelsen af EU, er beslutninger om systemer og ordninger, som er midlertidige, som fases ud igen, og som efter min opfattelse er acceptable i lyset af, at vi har gennemført en historisk og meget vigtig udvidelse af EU. Jeg er ikke i stand til på stående fod at give konkrete tal for, hvor stor reduktionen af subsidier er i Kommissionens udspil til WTO-forhandlingerne. Det vender jeg meget gerne tilbage til, eventuelt skriftligt, således at det kan blive mere præcist.

Hermed sluttede spørgsmålet.