Om indgåelse af ny EU-traktat med forbehold for de danske

Spm. nr. S 1252 - besvaret 08/01-2003

9) Til statsministeren af:
Klaus Hækkerup (S):
»Vil regeringen sikre, at en eventuel ny EU-traktat indgås med forbehold for de danske undtagelser, således at vælgerne får lejlighed til at tage stilling til den eventuelle nye EU- traktat for sig og de danske undtagelser for sig?«

Klaus Hækkerup (S):
Statsministeren sagde i sin nytårstale, at afstemningen om forbeholdene skulle ske, når indholdet i en eventuel ny EU-traktat var kendt. Det kunne føre til den tanke, at man ville tage afstemningen om forbeholdene og den nye traktat samtidig. Det kunne måske også føre til den tanke, at man ville knytte afstemningen om en ny traktat og forbeholdene sammen, så man stemte om dem under ét, således at det i virkeligheden blev en afstemning om fortsat dansk medlemskab af EU eller ej.
Det ville være i strid både med baggrunden for forbeholdenes tilblivelse, det ville være en urimelig valgsituation at sætte vælgerne i, og det er baggrunden for det spørgsmål, jeg har stillet til statsministeren her.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Det er ikke nogen hemmelighed, at regeringen ønsker de danske undtagelser fra EU-traktaten væk, fordi de skader danske interesser, men det er også klart, at det først kan ske efter en folkeafstemning. Regeringen finder det rigtigst, at vi ser resultatet af de igangværende overvejelser om en ny EU-traktat, før vi tager stilling til de danske undtagelser.
Det indebærer naturligvis, at regeringen vil arbejde for, at protokollen med de danske forbehold bliver videreført
i forbindelse med den nye traktat, som måtte komme ud af den kommende regeringskonference. Det betyder, at befolkningen herefter vil have mulighed for at tage stilling til undtagelserne med fuldt kendskab til traktatgrundlaget for det udvidede EU.

Klaus Hækkerup (S):
Jeg vil gerne sige tak for statsministerens svar. Det var temmelig klart.
For at præcisere det helt nøjagtigt vil det sige, at vi skal stemme særskilt om den nye traktat og særskilt om en eventuel ophævelse af forbeholdene.

Keld Albrechtsen (EL):
Når jeg bad om ordet, var det, fordi jeg i modsætning til hr. Hækkerup ikke fornemmede en hel krystalklarhed i det, men det kan godt være, det så var mig, der hørte forkert.
Derfor vil jeg godt stille statsministeren det spørgsmål, om vi kan risikere det såkaldte big bang, altså om vi kan risikere, at der rent faktisk kommer en folkeafstemning om traktat plus undtagelser i en og samme folkeafstemning.

Kl. 14.25

Det ville jo være en foræring til unionsmodstanderne, en massiv foræring vil jeg sige. Det skal ikke opfattes som et råd til statsministeren. Men kan statsministeren garantere, at det ikke vil ske?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jeg lytter altid med stor interesse til hr. Keld Albrechtsens råd, hvad enten de nu skal opfattes som sådanne eller ej, fordi jeg tager pejling af, at hvis hr. Keld Albrechtsen giver et råd, så skulle jeg måske gå i en anden retning.
Men jeg vil sige til både hr. Keld Albrechtsen og hr. Klaus Hækkerup, at jeg synes, det er alt for tidligt at tage stilling til, hvorledes en folkeafstemning om en mulig ny traktat, undtagelser og alt det der skal gribes an.
Lad os nu koncentrere os om indholdet. Det, det drejer sig om nu, er at sikre, at Danmark får størst mulig indflydelse på udformningen af en ny EU-traktat, at vi er med til at sætte den fremadrettede dagsorden.

Holger K. Nielsen (SF):
Jeg synes egentlig også, at det første svar til hr. Klaus Hækkerup var rimelig klart, men efter det andet svar synes jeg ikke, det er så klart længere.
Det, som blev sagt i første omgang af statsministeren, var, at den danske protokol med undtagelser ville blive videreført i den nye traktat. Hvis det er rigtigt opfattet, så betyder det jo, at der ikke bliver det, hr. Keld Albrechtsen kalder en big bang-afstemning. Det vil sige, at der bliver en folkeafstemning om den nye traktat inklusive protokollen med de danske undtagelser, og at man så efterfølgende vil tage stilling til dem, hvis man ønsker det.
Jeg vil godt have bekræftet, at det var det, som blev sagt i første omgang, og også er det, som regeringen mener om en eventuel folkeafstemning om de danske undtagelser, nemlig at den i givet fald kommer efter, at man har vedtaget den nye traktat, og ikke bliver bundet ind i en folkeafstemning om den nye traktat.

Keld Albrechtsen (EL):
Jeg vil i øvrigt gerne kvittere for de skriftlige svar, som jeg fik fra statsministeren ved juletid, hvori statsministeren også slog fast, at undtagelserne kan og skal videreføres i en kommende traktat.
Vi har jo så også i nytårstalen fået en melding om, at statsministeren ikke har til hensigt, at der skal være en folkeafstemning om ophævelse af undtagelserne inden traktaten. Så langt så godt.
Men nu har vi altså det spørgsmål tilbage, om vi risikerer, at en ophævelse af undtagelserne bliver sat til folkeafstemning samme dag eller eventuelt sammenkædet med en ny traktat. Grunden til, at jeg synes, at det kan statsministeren jo lige så godt svare på nu med det samme, er, at det jo ville være bemærkelsesværdigt og give en dårlig diskussion om den nye traktat, hvis man lavede den der big bang-folkeafstemning.

Klaus Hækkerup (S):
Ligesom hr. Holger K. Nielsen synes jeg også, at statsministeren var lidt mere floromvunden i sin anden besvarelse.
Derfor vil jeg godt bede statsministeren om at besvare det spørgsmål, der er stillet: Vil vælgerne få lejlighed til at tage stilling til en eventuel ny EU-traktat for sig og de danske undtagelser for sig? Ja eller nej.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jeg synes, det er et meget tidligt tidspunkt at tage den diskussion på, for meget af det her vil jo afhænge af, hvordan hele teknikken om det ser ud, når vi når frem til afslutningen af processen om en eventuel ny traktat.
Vi kender slet ikke indholdet af det på nuværende tidspunkt. Vi kender slet ikke den samlede konstruktion. Derfor synes jeg, at det rigtige er, at de politiske partier til den tid tager stilling til, hvorledes disse forhold - traktaten og undtagelserne - skal behandles.
Det, der ligger fast, er, at regeringen naturligvis vil arbejde på, at de protokoller, som indeholder de danske undtagelser, føres over i det nye traktatgrundlag. Når vi så er fremme ved slutningen af den proces, må vi tage stilling til, hvordan vi griber alt det her an med hensyn til folkeafstemning i Danmark.

Kl. 14.30

Klaus Hækkerup (S):
Hvis statsministerens svar skal forstås således, at det, partierne skal tage stilling til - for jeg forstår, at regeringen ikke har taget stilling til, hvad der skal ske - når vi når så langt, er, om man på samme dag skal stemme om forbeholdene og om traktaten, så vil jeg sige, at det synes jeg ikke er nogen særlig interessant diskussion på nuværende tidspunkt.
Det, der er interessant, er, om regeringen vil knytte ophævelsen af forbeholdene sammen med godkendelsen af traktaten, så det bliver én afstemning, eller som der står i spørgsmålet: Vil vælgerne få lejlighed til at tage stilling til en eventuel ny EU-traktat for sig og de danske undtagelser for sig?
Om det skal være på samme dag eller på forskellige dage, synes jeg, er en anden diskussion, og det er ikke det, spørgsmålet drejer sig om. Det er, om vælgerne vil få muligheden for at tage stilling til de to spørgsmål hver for sig. Ja eller nej, så enkelt må det kunne besvares.

Holger K. Nielsen (SF):
Jeg synes, der mangler lidt logik i den måde, der bliver argumenteret på fra statsministerens side.
Hvis protokollerne bliver videreført i den nye traktat, giver det da ingen mening, at vælgerne så skal bedes om at ophæve den protokol, som regeringen har forhandlet ind i den nye traktat. Det er jo fuldstændig meningsløst. Man må da gå ud fra, at hvis regeringen forhandler ud fra, at protokollen skal videreføres i den nye traktat, så står man med en ny traktat, og den skal vælgerne sige ja eller nej til.
Derfor forstår jeg slet ikke, hvorfor der ikke kan svares klart på hr. Klaus Hækkerups spørgsmål, for hvis der skal være mening i det, der bliver sagt fra regeringens side, om, at protokollerne skal videreføres i den nye traktat, må det da også betyde, at man kommer til at stemme om en traktat indeholdende de danske undtagelser, og så kan man så efterfølgende tage stilling til undtagelserne, hvis man vil det ved nye folkeafstemninger. Ellers giver det, der er sagt fra statsministerens side, slet ingen mening.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jeg kan ikke føje meget til det, jeg allerede har sagt. Jeg vil ikke i dag foregribe de overvejelser, som alle partier i Folketinget må have den dag, hvor den her proces er ført til ende. Man kan have det synspunkt, som hr. Holger K. Nielsen giver udtryk for; man kan have andre synspunkter. Lad os snakke om det til den tid.
Jeg synes, det vigtige her er, at befolkningen får en fair chance for at tage stilling til disse komplicerede spørgsmål, og det synes jeg vi bedst kan se hvordan vi gør, når vi kender det samlede billede.

Klaus Hækkerup (S):
Jeg synes stadig væk, statsministeren bevæger sig længere og længere ud i uklarheder omkring det her. Hvad er det for et samlet billede, vi skal se? Vi forventer vel alle sammen, at der kommer en ny EU-traktat, vi skal tage stilling til. Hvis ikke der gør, er det stillede spørgsmål jo ikke aktuelt.
Hvis der kommer sådan en ny EU-traktat, må regeringen da vide og have gjort op med sig selv på baggrund af det, statsministeren sagde i sin nytårstale, om vi skal have en folkeafstemning særskilt om den eventuelle nye EU-traktat og særskilt om forbeholdene eller regeringen vil knytte det sammen. Har regeringen overhovedet ingen politik på det her område, der er helt centralt for dansk EU-politik?

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jo, regeringen har en meget klar linje, og den har jeg redegjort for. Men jeg synes altså, det er mest fair ikke mindst over for de vælgere, der til sin tid skal tage stilling til det her, at vi ikke foregriber den proces. Nu arbejder vi på at få en god ny EU-traktat, og så vurderer vi, når det arbejde er afsluttet, hvordan vi bedst får taget stilling til alle de her komplicerede spørgsmål.
Det, man altså også skal tage i betragtning her, er, at der jo undervejs vil kunne ske traktatmæssige ændringer på de områder, hvor Danmark i dag har sine undtagelser. Alt det er man jo nødt til at tage højde for, når vi når frem til enden af processen.
Så jeg synes, det er det regulære over for de vælgere, der til sin tid skal tage stilling til det, at vi ikke i dag foregriber det, men lader arbejdet gå sin gang, ser slutresultatet og så tager stilling til, hvordan vi skal gribe det an.

Hermed sluttede spørgsmålet.