Om menneskerettighedssituationen i Tyrkiet.

Til udenrigsministeren (18/12 02) af:

»Vil udenrigsministeren oplyse, hvilken vurdering man i ministeriet har af den øjeblikkelige menneskerettighedssituation i Tyrkiet set i lyset af, at den kurdiske organisation Devrimci Halk Kurtulus Cephesi oplyser, at der siden AK-partiets magtovertagelse er dræbt fire personer i tyrkiske fængsler og som følge heraf, hvilke konsekvenser de intensiverede overtrædelser af menneskerettighederne bør have for Tyrkiets ønske om medlemskab af EU?«

Spørgeren finder det meget væsentligt, at det kommer til offentlighedens kendskab med hvilken vægt Tyrkiets fortsatte overtrædelser af menneskerettighederne spiller i formandskabets vurdering af Tyrkiets ansøgning om at blive medlem af EU.

Menneskerettighedssituationen i et kandidatland indgår som et centralt element i vurderingen af, om dette land opfylder det politiske københavnskriterium for at kunne indlede optagelsesforhandlinger. Som bekendt er det EU’s vurdering, at Tyrkiet endnu ikke fuldt ud opfylder det politiske kriterium.

Menneskerettighedssituationen i Tyrkiet har gennemgået væsentlige forbedringer de seneste år. Dette er også blevet fastslået i Kommissionens seneste fremskridtsrapport om Tyrkiet. Siden oktober 2001 har Tyrkiet vedtaget en række love, som har forbedret situationen på området væsentligt. Fra regeringens side har vi påpeget, at det vigtigste ikke alene er gennemførelsen af love i parlamentet, men også at disse føres ud i praksis.

Spørgeren peger specifikt på situationen i fængslerne. Det er korrekt, at fire personer siden AK-partiet dannede regering i november 2002 er omkommet. Disse personer er døde som led i en sultestrejke ledet af det marxistiske DHKP-C (Revolutionary People's Liberation Party/Front), som har taget ansvaret for en række terroraktioner i og uden for Tyrkiet. DHKP-C har i øvrigt været opført på EU’s terrorliste siden maj 2002. Sultestrejken er vendt imod en fængselsreform, hvis mål det er at skabe et fængselssystem, der er i overensstemmelse med europæiske standarder.

Et stort Folketingsflertal har fastholdt, at Tyrkiets EU-tilpasning er det mest effektive instrument til at styrke demokratiet og retssamfundet i Tyrkiet gennem de høje krav, der stilles fra EU’s side på en lang række områder, ikke mindst på menneskerettighedsområdet. Regeringen ser derfor den seneste reformpolitik i Tyrkiet som en sejr for EU’s strategi i forhold til Tyrkiet.

På Det Europæiske Råds møde i København den 12.-13. december 2002 anerkendte EU de vigtige skridt, Tyrkiet har taget i retning af opfyldelse af københavnskriterierne og opfordrede den tyrkiske regering til hurtigt at afhjælpe de resterende mangler, ikke kun med hensyn til lovgivning, men også og især med hensyn til gennemførelse. Hvis Det Europæiske Råd i december 2004 på grundlag af en rapport og en henstilling fra Kommissionen beslutter, at Tyrkiet opfylder de politiske københavnskriterier, vil EU indlede tiltrædelsesforhandlinger med Tyrkiet uden ophold.