Om indførelse af nye internationale regler for sejlads

Til økonomi- og erhvervsministeren (25/11 02) af:

»Vil regeringen oplyse, i hvilket omfang der skal gennemføres nye internationale regler om skibe med farlig lasts sejlads i danske farvande, og vil regeringen tage initiativ til at få gennemført sådanne?«

Transport af produkter, der klassificeres som farligt gods, må kun udføres af skibe, som er bygget, indrettet, udstyret og godkendt i henhold til internationale regler, som fastsættes i FN’s internationale søfartsorganisation IMO. Herudover stilles der en række krav til skibets operationelle forhold, herunder uddannelse og træning.

Reglerne gælder, uanset om skibet er i transit gennem de danske farvande eller anløber en dansk havn.

Farligt gods kan i princippet opdeles i produkter, som

• er flydende, og som transporteres i tankskibe,
• er faste, og som transporteres i løs form (bulk), typisk i bulkskibe, og
• som transporteres i emballeret form, typisk i containerskibe.

Transport af flydende produkter foregår som udgangspunkt i henhold til International Convention for the Prevention of Pollution from Ships (MARPOL-Konventionen). Herudover stilles der yderligere krav for kemikalietankskibe og gastankskibe i »Code for the Construction and Equipment of ships carrying dangerous chemicals in Bulk« (Kemikaliekoden) og »The International Code for the Construction and Equipment of Ships Carrying Liquefied Gases in Bulk« (Gaskoden). Der er tale om en række produkter, som har forskellige farlige egenskaber. Produkterne kan eksempelvis være brandfarlige, giftige, ætsende eller de kan udgøre en trussel for havmiljøet.

Faste produkter i løs form (bulk) transporteres i henhold til »The Code of Safe Practices for solid Bulk Cargoes« (BC-koden). Der er typisk tale om harmløse produkter, som dog under de særlige forhold, der gælder for skibslast, kan udvikle farlige egenskaber for skibet eller de ombordværende. Der er sjældent tale om produkter, som er skadelige for havmiljøet.

Transport af farligt gods i emballeret form sker – hvad enten der er tale om faste eller flydende produkter – i henhold til »International Maritime Dangerous Goods Code« (IMDG koden). Der er tale om en mangfoldighed af produkter med farlige egenskaber, som går lige fra dynamit over halm og hø til trykflaskerne i en redningsflåde. Med henblik på at forebygge skader stilles der betydelige krav til indpakning, placering og mærkning, som tager højde for produ g;rlige egenskaber.

Særligt med hensyn til skibe, som transporterer nukleart materiale, betragtes sikkerheden som meget høj. Siden den 1. januar 2001 har alle skibe, som transporterer sådanne materialer, således skullet opfylde de internationale bestemmelser i den såkaldte INF kode (International Code for the Safe Carriage of Packaged Irradiated Nuclear Fuel, Plutonium and High-Level Radioactive Wastes on Board Ships).

Kravene til konstruktion og udrustning af skibe, der transporterer nukleart materiale, er de skrappeste, som stilles til nogen skibstype. De er således skrappere end de krav, der stilles til olietankskibe. Ligeledes er beholderne til transport af det nukleare materiale konstrueret, testet og godkendt efter meget strenge internationale krav. Hertil kommer, at en række lande, herunder Danmark, stiller skærpede krav til besætningens uddannelse og træning.

I det udkast til rådskonklusioner, som jeg har fremlagt til vedtagelse på rådsmødet (søtransport) den 6. december 2002, lægger jeg op til en hurtigere udfasning af enkeltskrogede tankskibe, herunder tankskibe der sejler med farligt gods.

På lodsområdet blev HELCOM landene sidste efterår enige om at bakke op om et dansk forslag om en udvidelse af IMO’s lodsanbefaling for gennemsejling af Øresund og Storebælt. Forslaget forventes vedtaget i løbet af en uges tid. Endvidere blev man enige om, at de berørte skibe skulle informeres om anbefalingerne, før skibet forlader en havn i Østersøen. Viser de nye HELCOM initiativer sig ikke i løbet af kort tid at være e ve, er regeringen parat til at gøre endnu et forsøg på at få vendt den internationale stemning og fremsætte forslag i IMO om lodspligt. Der er inden for rammerne af det omtalte udkast til rådskonklusioner mulighed for, at EU landene tager lodsspørgsmålet op i internationalt regi.

Der er således igangsat flere initiativer på internationalt plan til forbedring af sejladssikkerheden.