Om Irlands neutralitet ikke beskyttes af hverkenSevillaerklæringen eller Nicetraktaten.

Spm. nr. S 92 - besvaret 09/10-2002

2) Til statsministeren af:
Keld Albrechtsen (EL):
»Kan statsministeren bekræfte, at hverken den irske regerings erklæring eller den såkaldte Sevillaerklæring ændrer Irlands eller andre neutrale landes forpligtelser efter Nicetraktaten, og at de to erklæringer altså på ingen måde sikrer en bedre beskyttelse af den irske neutralitet?«

Skriftlig begrundelse

Beklageligvis har den danske regering ikke forsømt nogen mulighed for at blande sig i den irske folkeafstemningsdebat til fordel for jasiden. Det burde ellers være EU-formandskabets fornemste opgave at informere seriøst og neutralt om det faktuelle indhold af Nicetraktaten, herunder
f.eks. spørgsmålet om neutraliteten. Den daværende forsvarsminister skrev i forbindelse med et spørgsmål om EU's Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (Forsvarsudvalget Alm. del - bilag 266 fra 2000-01) at: »når Nicetraktaten træder i kraft, vil Rådet kunne bemyndige komiteen til at træffe nærmere definerede afgørelser vedrørende den politiske kontrol med og strategiske ledelse af en krisestyringsoperation.« Dette kan indebære beslutning om krigsførelse uden for EU's geografiske område og uden mandat fra FN og vil derfor indebære et ophør med neutraliteten for alle lande, som deltager i og forpligtes af beslutningen. Den irske regering har forsøgt at skabe det indtryk, at den irske erklæring, som blev fremlagt i forbindelse med Sevillatopmødet den 21.-22. juni 2002, skulle skabe større sikkerhed for Irlands neutralitet. Stats- og regeringscheferne forsøgte tilsvarende med den såkaldte Sevillaerklæring at foregøgle befolkningerne i de neutrale lande, at man kan tiltræde Nicetraktaten og samtidig bevare sin neutralitet. Men kendsgerningen er, at der med Nicetraktaten indføres et nyt regelsæt i udenrigspolitikken, som giver regeringerne mulighed for at træffe vidtgående sikkerhedspolitiske beslutninger med virkning for Unionen. Det eneste land, som i et vist omfang er beskyttet i den forbindelse, er Danmark i kraft af undtagelsen. De øvrige lande vil få fuldt medansvar for de trufne beslutninger. Hvis den irske befolkning stemmer ja til Nicetraktaten, som derefter kan træde i kraft, så indebærer det, at den irske befolkning har overladt til den irske regering at deltage i sikkerhedspolitiske beslutninger
i EU, som vil være uforenelige med Irlands status som neutral magt. Dette kan man være for eller imod, men det bør ikke foregøgles nogen, heller ikke f.eks. den svenske eller finske befolkning, at man kan være med i Nicetraktaten og samtidig være sikker på at bevare sin neutralitet.

Keld Albrechtsen (EL):
Spørgsmålet vedrører det, som naturligvis har optaget sindene meget i Irland, nemlig den såkaldte Sevillaerklæring, tror jeg, den hedder, som statsministeren var med til at vedtage, og som jo i Irland bliver brugt til fra regeringens side at forsøge på at give det indtryk, at denne erklæring sammen med en irsk erklæring skulle sikre Irlands neutralitet.
Der vil jeg bare gerne bede statsministeren bekræfte, at hverken den irske erklæring eller Sevillaerklæringen ændrer noget som helst på de forpligtelser, som Nicetraktaten vil give Irland i tilfælde af, at man stemmer ja.

Kl. 13.10

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Hr. Keld Albrechtsens spørgsmål synes at bygge på den forudsætning, at Nicetraktaten skulle rykke ved EU-Traktatens respekt for den irske neutralitet. Der er jeg fuldstændig uenig med hr. Keld Albrechtsen.
Juridisk ændrer Nicetraktaten intet i forhold til den irske neutralitet, ligesom den ikke pålægger Irland eller nogen anden medlemsstat at deltage med styrker i militære operationer mod landets ønske, og det er bare disse forhold, der bliver bekræftet af de to erklæringer fra topmødet i Sevilla.

Keld Albrechtsen (EL):
Jamen så vil jeg gerne sige tak for svaret, som jeg et langt stykke ad vejen er godt tilfreds med, vil jeg gerne sige. Det forbløffer måske statsministeren lidt, at jeg siger det. Men statsministeren bekræfter jo i virkeligheden, at Sevillaerklæringen ikke ændrer noget.
Det betyder jo altså også, at når man fra den irske regerings side forsøger at give den irske befolkning det indtryk, at Sevillaerklæringen yder en beskyttelse til det irske folk og sikrer den irske neutralitet, så har det ikke noget på sig. Det gør den ikke, for den ændrer ingenting.
Den del af svaret er jeg tilfreds med. Men så siger statsministeren, at der ikke er noget, der krænker staternes neutralitet, hvis de ønsker at opretholde den.
Der vil jeg godt spørge statsministeren: Hvis EU beslutter at gennemføre en krigshandling over for en anden part og der ikke er mandat fra FN's Sikkerhedsråd til en sådan krig, så er Unionen jo i krig, så er Unionen ikke neutral, og så er Irland det heller ikke. Det vil jeg bare gerne bede statsministeren bekræfte, for sådan er reglerne om neutralitet jo. Man kan ikke både føre krig og være neutral. Det håber jeg statsministeren kan bekræfte.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Igen må jeg konstatere, at der hverken er hoved eller hale på hr. Keld Albrechtsens fremstilling, for hr. Keld Albrechtsen fremstiller det, som om Nicetraktaten på nogen som helst måde rokker ved Irlands neutralitet eller noget andet lands status. Det gør den ikke. Det er stadig væk sådan, når det gælder den fælles forsvarspolitik i EU, at det er det enkelte land, der selv beslutter, om landet vil deltage, f.eks. stille tropper til rådighed for det udrykningshold, der bygges op inden for rammerne af den fælles forsvarspolitik. Det bestemmer det enkelte land selv, og der er ikke tale om, at EU skal drage i krig. Der er tale om, at dette udrykningshold kan bruges til fredsskabende og fredsbevarende aktioner.
Derfor er hele forudsætningen for hr. Keld Albrechtsens spørgsmål falsk, og derfor bliver hr. Keld Albrechtsens konklusioner også forkerte.

Keld Albrechtsen (EL):
Så vil jeg godt spørge statsministeren: Hvis der vedtages en fredsskabende indsats, altså sendes en militærstyrke ud, som griber ind uden for Unionens område - det er jo det, der kan ske, og det bekræftede statsministeren også - og der ikke foreligger et FN-mandat, for det behøver der jo ikke at gøre efter EU's traktat og heller ikke efter Nicetraktaten, så er der jo tale om krigsførelse i folkeretlig forstand. Det vil jeg godt bede statsministeren bekræfte. Og når Unionen på den måde så er i krig, for det vil være den folkeretlige tilstand - det er det samme, som hvis USA angriber Irak uden et FN-mandat, så er USA i krig - så er også de lande, der er med i Unionen, jo i krig, uanset om de selv konkret sender styrker til den pågældende operation eller ej, og det gælder naturligvis også Irland.
Derfor er det forkert, hvad der står i Sevillaerklæringen om, at landenes neutralitet respekteres. Det kan man ikke være sikker på. Det er bare det, jeg gerne vil bede statsministeren bekræfte, for det har været en udbredt myte, tror jeg, i den irske debat, at Irland er neutralt. Det er Irland bare ikke, for Irland har forpligtet sig til at yde politisk opbakning til en eventuel krigsførelse uden FN-mandat.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jeg kan overhovedet ikke bekræfte hr. Keld Albrechtsens fremstilling, og jeg betragter det faktisk bare som et slet skjult forsøg på fra hr. Keld Albrechtsens side at blande sig
i den kampagne, der i øjeblikke finder sted i Irland op til den irske folkeafstemning. Nu synes jeg, hr. Keld Albrechtsen skulle lade den irske befolkning diskutere det, selv om jeg kan se, at hr. Keld Albrechtsen er meget fristet til at gå ind i den debat med falske påstande om, hvad der ligger i den fælles forsvarspolitik i EU.

Kl. 13.15

De to erklæringer fra Sevilla er udtryk for en gensidig bekræftelse af Irlands neutralitet, en gensidig bekræftelse mellem Irland og os andre. Der er tale om et klart håndslag givet på det højeste politiske niveau mellem stats- og regeringscheferne.
Erklæringerne er udtryk for et ønske fremsat fra irsk side, og det er imødekommet af Det Europæiske Råd. Den irske regering har udtrykt stor tilfredshed med erklæringerne, og det standpunkt finder jeg ikke nogen anledning til at drage i tvivl.

Keld Albrechtsen (EL):
Statsministeren kan jo godt drive motivforskning, men jeg har stillet det her spørgsmål for at få afklaret, om det er sådan, at Unionen vildleder den irske befolkning. Det er ikke for at blande mig i den irske debat, men det er for at sikre, at der ikke bliver givet forkerte oplysninger fra Unionen til den irske befolkning, og det er det jeg mener sker, for jeg mener, man forsøger at skabe det indtryk, at et land kan være neutralt og samtidig tilslutte sig Nicetraktaten.
Jeg vil godt bede statsministeren bekræfte, at i henhold til Nicetraktaten opretter man en komité, som kan styre en krigsaktion, altså en fredsskabende mission, også i tilfælde af at der ikke er et FN-mandat. Og der hjælper det altså ikke, at man så siger: Jamen den mission vil vi ikke selv stille med soldater til. Man er alligevel politisk forpligtet af den, og man vil blive betragtet som krigsførende part.
Det er da meget enkelt at svare på, vil jeg gerne sige til statsministeren, for sådan er juraen, sådan er folkeretten jo indrettet.
Men hvis statsministeren ikke vil gå længere ind i det i dag, må vi have Justitsministeriets lovkontor til at skrive en redegørelse om det, og det vil jeg da så bede justitministeren om. For der er noget, der for mig tyder på, at statsministeren måske ikke helt har sat sig ind i rækkevidden ...

Formanden:
Ja tak.

Keld Albrechtsen (EL):

... af både den gældende Amsterdamtraktat og Nicetraktaten.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Hvis jeg overhovedet skal gå ind i substansen her - jeg ved ikke, hvor meget det nytter - så ved hr. Keld Albrechtsen jo udmærket, at beslutninger inden for den fælles udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik træffes i enstemmighed.
Dernæst er det altså det enkelte land selv, der bestemmer, om man overhovedet vil deltage i mulige operationer inden for rammerne af den fælles forsvarspolitik.
Der er intet - intet overhovedet - i Nicetraktaten, der på den mindste måde krænker Irlands eller noget andet lands neutralitet. Det er bare en kendsgerning.
Alt andet er falske påstande fra hr. Keld Albrechtsens side, der kun tjener til at, skal vi sige, være udefra kommende indblanding i den irske folkeafstemningskampagne. Det er det, hr. Keld Albrechtsen er ude på, og det er det alene, det drejer sig om.

Formanden:
Hr. Keld Albrechtsen, og det er sidste gang.

Keld Albrechtsen (EL):
Så vil jeg godt spørge statsministeren: Hvis der træffes en beslutning om en krigshandling - og det kan man jo efter traktaten gøre allerede efter den nuværende og i endnu højere grad efter Nice, fordi der så også bliver en komité, der kan lede en sådan krigsførelse - er det så ikke korrekt, at alle de lande, der er med i Unionen, og som ikke har en undtagelse, som Danmark har, så er forpligtede af den beslutning, som er truffet, også selv om de ikke selv rent fysisk deltager med en eneste soldat? Derfor ophører deres neutralitet i det øjeblik, EU går i krig, bortset fra Danmark, som har en undtagelse. Det er en af årsagerne til, vil jeg gerne sige til statsministeren, at det er klogt at have den undtagelse.
Jeg synes, mit spørgsmål er krystalklart. Man kan ikke både være i krig og være neutral. Det er bare det, jeg beder statsministeren bekræfte, og det er ikke for at påvirke noget som helst, det er bare, for at debatten skal foregå på et ordentligt og sagligt grundlag.
Men hvis jeg som sagt ikke kan få et svar i dag, må jeg jo gå til Justitsministeriets lovkontor.

Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jeg kan gøre det meget kort, bare for at der ikke skal være nogen som helst tvivl: Jeg kan på intet punkt overhovedet bekræfte hr. Keld Albrechtsens fremstilling.

Hermed sluttede spørgsmålet.