Om målet for forhandlingerne i EU-konventet om en ny traktat.
Spm. nr. US 8 - besvaret 09/10-2002
Keld Albrechtsen (EL):
Jeg vil gerne spørge statsministeren, om regeringen er enig i
det udspil om en unionsforfatning, som Socialdemokratiet har
tilsluttet sig.
Det fremgår af Jyllands-Posten den 4. oktober, at
Socialdemokratiets repræsentant i EU-Konventet, hr. Henrik
Dam Kristensen, nu er indstillet på, at forhandlingerne om en
ny traktat skal ende med en regulær forfatning. Jeg har
forstået, at det ikke hidtil har været statsministerens
ønske, at det skulle være en regulær forfatning, vel også
fordi det formentlig vil forudsætte en grundlovsændring.
Men jeg synes, at det er meget interessant at få belyst,
om det er sådan, at jasiden i Danmark er ude af trit med
sig selv, og om Socialdemokratiet nu helt markant har
overhalet regeringen i trangen til at få en unionsforfatning.
Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jeg er ikke blevet præsenteret for et forslag til en såkaldt
- hvad var det, hr. Keld Albrechtsen kaldte det? -
unionsforfatning. Jeg har ikke set noget sådant. Jeg er ikke
blevet forelagt noget sådant. Jeg har ikke noget grundlag for
at tage stilling til det. Derfor kan jeg heller ikke komme
det nærmere.
Hr. Keld Albrechtsen må altså undskylde, at jeg må se de
ting, jeg skal kommentere, før der er grundlag for at sige
noget om dem.
Keld Albrechtsen (EL):
Nu kan det godt bekymre mig lidt, at statsministerens
personlige repræsentant i EU-Konventet, Henning
Christophersen, åbenbart ikke refererer meget tæt tilbage til
statsministeren, sådan at statsministeren er på højde med,
hvad der foregår i forhandlingerne i Konventet. Det synes jeg
er lidt bekymrende, for jeg kan forstå på artiklen i
Jyllands-Posten, at det er et udspil, som socialdemokratierne
i hele EU er fælles om. Det burde da have interesse for
EU-formandskabet og for statsministerens repræsentant i
Konventet.
I dag fremgår det af Jyllands-Posten, at en af ideerne
med denne forfatning, som hr. Henrik Dam Kristensen er ude
med, er, at der skal mere magt til Europa-Parlamentet. Det er
jo meget konkret, og jeg vil godt spørge statsministeren: Er
det i overensstemmelse med regeringens linje, at hr. Henrik
Dam Kristensen kæmper for mere magt til Europa-Parlamentet?
Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Nu har vi så fået kastet lys over, hvad det er, hr. Keld
Albrechtsen refererer til, nemlig et papir, som angiveligt
skulle være udarbejdet af socialdemokratierne i EU. Men hr.
Keld Albrechtsen må altså forstå, at jeg ikke er medlem af
den kreds. Jeg kan ikke have kendskab til det. Så hr. Keld
Albrechtsen må rette sit spørgsmål til Socialdemokraterne og
ikke til mig.
I det hele taget ser hr. Keld Albrechtsen jo ofte
spøgelser ved højlys dag, og det er ikke tjenligt, tror jeg,
at kommentere den slags. Det har jeg heller ikke nogen
anledning til at gøre her.
Kl. 12.15
Men jeg kan generelt sige, at det er regeringens klare
opfattelse, at der er behov for og mulighed for at styrke den
demokratiske kontrol med, hvad der foregår i EU, og derfor
kan man da godt forestille sig, at der var områder, hvor det
kunne være fornuftigt, at de direkte valgte parlamentarikere
i Europa-Parlamentet kunne få større indflydelse. Det vil jeg
ikke på forhånd afvise, men jeg vil ikke konkret tage
stilling til et forslag, jeg ikke har set.
Keld Albrechtsen (EL):
Jeg synes, det er meget interessant, at statsministeren har
en så vattet holdning til et så markant udspil i retning af
mere union, som socialdemokratierne inklusive det danske har
fremlagt. Jeg vil ikke undlade at rose statsministeren i den
anledning, for jeg tror, det er utrolig klogt af
statsministeren at trykke på bremsen og ikke gå med på det
her udspil. Hvis det er den tilbageholdenhed, statsministeren
forsøger at udtrykke på en høflig måde over for
Socialdemokratiet, så skal han vide, at så har han min
støtte. Men det vil jo vise sig mere detaljeret hen ad vejen.
Jeg vil godt sige til statsministeren: Jeg troede, det
hele gik ud på, at nu skulle de nationale parlamenter og
Folketinget have en bedre indsigt i og en bedre kontrol med
tingene. Ikke at magten i stedet for skulle flyttes over i
det Europa-Parlament, hvor de små stater jo ingenting har at
skulle have sagt. Jeg vil godt bede statsministeren præcisere
lidt tydeligere, at øvelsen faktisk gik ud på at styrke de
nationale parlamenters rolle, og at det er dét,
Socialdemokratiet nu er på vej væk fra.
Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jeg må meget kontant sige til hr. Keld Albrechtsen, at han
ikke på nogen som helst måde kan udlægge det, jeg har sagt,
som en stillingtagen til det forslag, jeg ikke kender.
Må jeg så blot sige til hr. Keld Albrechtsen, at jeg
altså bliver helt betænkelig, når hr. Keld Albrechtsen roser
mig. Det giver mig ekstra anledning til at understrege, at
hr. Keld Albrechtsen ikke kan tage mine synspunkter til
indtægt for hr. Keld Albrechtsens holdninger. Ikke på nogen
måde.
Keld Albrechtsen (EL):
Jeg sagde også, at jeg jo endnu ikke helt ved, om jeg tør
rose statsministeren. Det ved vi først, når vi kender
indholdet i statsministerens politik, men det håber jeg da
jeg vil kunne få anledning til.
Men så vil jeg godt spørge statsministeren: Er det
sådan, at Danmark, at den danske regering og dens
repræsentant i EU-Konventet, har en politik for, hvad det
skal ende med? Og er det sådan, at statsministeren nu vil
undersøge, hvad alle de socialdemokratiske konventmedlemmer
fra alle landene faktisk arbejder for med liv og sjæl, nemlig
en EU-forfatning?
Og vil statsministeren give det løfte, at han, når han
har fået en briefing af Henning Christophersen og ved, hvad
det går ud på, så vender tilbage til Tinget og meddeler, hvad
den danske regerings holdning er? Jeg håber, vi kan være
enige om, at det jo faktisk fundamentalt er ret vigtigt, hvad
arbejdet om en ny traktat ender med, om det f.eks. ender med
at blive en forfatning.
Så jeg håber, statsministeren kan give mig det tilsagn,
at han, når han har undersøgt dokumenterne, vil vende tilbage
med en dansk regeringsholdning til linjen i det, der sker.
Statsministeren (Anders Fogh Rasmussen):
Jeg tror i det hele, at det mest formålstjenlige vil være, at
hr. Keld Albrechtsen fører sin krig direkte med den part, som
hr. Keld Albrechtsen i virkeligheden angriber, nemlig
Socialdemokratiet, i stedet for at bruge mig som medium. Det
vil jeg ikke blandes ind i. Det må hr. Keld Albrechtsen ordne
med det parti, han i hvert fald af og til samarbejder med. Så
hold mig uden for det.
Så vil jeg bare sige til hr. Keld Albrechtsen:
Regeringen har en meget klar linje i det arbejde, der finder
sted i EU-Konventet. Vi har tre prioriteter, vi lægger særlig
meget vægt på. Vi skal for det første have en bedre
beskrivelse af arbejdsdelingen mellem EU og medlemsstaterne.
For det andet skal vi have draget de nationale parlamenter
stærkere ind i udviklingen af EU. For det tredje skal der
være mere åbenhed om og demokratisk kontrol med, hvad der
foregår i EU.
Nu kan jeg se, at hr. Keld Albrechtsen igen nikker
bifaldende, og det får mig kun til endnu en gang at
understrege, at når hr. Keld Albrechtsen udtrykker den
forhåbning i dag, at han en skønne dag vil komme i den
situation, hvor han vil være i stand til at rose mig, så vil
jeg bare bede om én ting, nemlig at det sker i al
stilfærdighed, for mit bagland ville blive dybt uroligt, hvis
det kom for stærkt frem offentligt.
Hermed sluttede spørgsmålet.