Om landbrugsproduktionskvoter til eventuelle nye østeuropæiske EU-lande.

Til fødevareministeren (3/9 02) af:

»Hvad kan ministeren fortælle vedrørende størrelsen af de produktionskvoter (mælk, sukker og andet), EU tilbyder de forskellige østeuropæiske lande i forbindelse med deres eventuelle indtrædelse i EU, set i forhold til forbruget på disse landes hjemmemarkeder?«

Der vedlægges en oversigt over de væsentligste EU-udspil til støttelofter og kvoter samt forbruget for de central-og østeuropæiske lande, der søger om at indtræde i EU med virkning fra 2004. (Der er også fastlagt støttelofter og/eller produktionskvoter for en række andre produkter end vist i oversigten. Det gælder kvoter (Ha) for durumhvede, hør- og hampefibre (tons) til forarbejdning, olivenolie, tørret foder, bælg sæd, bananer, isoglucose, ris samt visse frugt- og grønsager til forarbejdning. De er dog ikke medtaget som følge af, at de kun omfatter få lande og/eller kun spiller en mindre (økonomisk) rolle i det samlede billede.).

Støttelofter og kvoter fastsættes på basis af produktion (for arealer: anvendelsen heraf til nærmere angivne markafgrøder) i en nærmere bestemt referenceperiode og er derfor ikke knyttet til forbruget. I en række tilfælde udtrykkes støttelofter/kvoter i form af areal (f.eks. korn) eller stk (f.eks. kvæg) og er derfor ikke (umiddelbart) sammenligneligt med forbrug, der som oftest er angivet i tons.

EU´s udspil til basisareal er baseret på gennemsnittet af det anvendte areal til korn, oliefrø, proteinafgrøder, hør og hamp i referenceperioden 1997-99. Referenceudbyttet er baseret på gennemsnittet af udbyttet for korn i årene 1995-99, idet udbyttetallet for det bedste og dårligste år dog ikke indgår i beregningen. Basisarealet (i ha) er som oven anført ikke umiddelbart sammenligneligt med tal for det indenlandske forbrug (angivet i to ns). Basisarealet, multipliceret med referenceudbyttet, giver dog et tal for den kornproduktion, der kunne opnås med valget af ovennævnte referenceperioder og er nogenlunde sammenlignelige med EU-Kommissionens tal for indenlandsk forbrug, idet det dog skal bemærkes, at forbruget ikke omfatter tal for proteinafgrøder, hør og hamp. Produktionen og forbruget er dog ikke særlig stor af disse produkter. Som det ses af oversigten, er visse lande karakteriseret ved et markant højere forbrug end udbytte, hvilket afspejler, at de er nettoimportører (Slovenien og Estland), mens andre har et væsentlig mindre forbrug end produktion (især Ungarn og Tjekkiet).

Mælkekvoter, angivet i tons, er baseret på den gennemsnitlige mælkeproduktion i referenceperioden 1997-99 , der afsættes på markedet (ved levering til mejeri eller ved direkte salg fra gården) og tager derfor ikke hensyn til den produktion, der forbruges på gården. Kommissionens tal for det indenlandske forbrug indeholder både det, der sælges og det, der forbruges på gården. Oversigten viser, at forbruget i en række tilf&ae lig;lde ligger væsentligt over det udspil til kvoter, EU er kommet med, hvilket hovedsagelig må tilskrives måden, kvoten beregnes på.

EU´s udspil til kvoter for de enkelte kategorier (slagtede kalve, slagtede voksne dyr, særlig slagtepræmie for tyre og stude og ammekøer) er baseret på det år med højest produktion i perioden 1998-2000. Kommissionens produktions- og forbrugstal er angivet i tons (slagtevægt), da der ikke findes tal for forbruget i antal kvæg og er angivet for 2000. Der er derfor ikke fuld korrespondance mellem kvotetal (stk) (baseret på ét af årene 1998-2000) og produktionstal (tons) (2000) . Tallene giver dog en vis indikation af hvilke lande, der producerer mere end de forbruger (Polen og Litauen).

EU´s udspil til kvoter for sukker er baseret på gennemsnittet af produktionen/forbruget i årene 1995-1999. For nettoeksportørlande, som Polen, Ungarn, Tjekkiet og Litauen svarer kvoten til nettoproduktionen, der forbruges internt samt det, der kan eksporteres indenfor WTO´s rammer. For nettoimportørlande (Letland, Slovenien, Slovakiet) svarer kvoten til nettoproduktionen +10%. Der gives ikke kvoter til lande, der ikke har nogen egenproduktion til forarbejdning (Estland). Som det fremgår af oversigten, ligger forbruget for 5 lande (Polen, Ungarn, Tjekkiet, Litauen og Slovakiet) under EU´udspil til kvoter, hvorimod det ligger over kvoteudspillet for 2 lande (Slovenien og Letland), hvilket hænger sammen med deres status som nettoimportørlande.