Om virkningen på arbejdsmarkedet i Europa, hvis Tyrkietoptages i EU.

Til beskæftigelsesministeren (27/8 02) af:

»Hvilke oplysninger kan ministeren give om virkningerne for de europæiske landes arbejdsmarkeder, hvis Tyrkiet inden for en årrække optages i EU?«

Som bekendt presser Tyrkiet på for at få fastsat en dato for påbegyndelse af optagelsesforhandlinger med EU.

Arbejdsløsheden i Tyrkiet var i 1999 på 7,6 pct. og var stadig stigende ifølge tallene fra første halvår 2000. Tallene, som blev beregnet efter Den Internationale Arbejdsorganisation, ILO's, bereg- ningsmetode, svarer efter de foreliggende oplysninger næppe til virkeligheden. Da der findes en parallel økonomi i Tyrkiet, er den reelle arbejdsløshed sandsynligvis væsentlig højere. Hele arbejdsmarkedet tiltrænger en modernisering for at opfylde de krav, der stilles til en konkurrencedygtig økonomi.

Det er derfor nærliggende at antage, at Tyrkiets eventuelle indtræden i EU inden for en årrække på måske 10 - 15 år kan få betydelige virkninger for arbejdsmarkedet i Danmark og andre EU-lande. En stor tilstrømning af tyrkisk arbejdskraft vil i værste fald kunne underminere lønniveau og øvrige arbejdsmarkedsforhold og sætte lønmodtagernes rettigheder og den generelle velfærd under pres.

På den baggrund er det vigtigt for den offentlige debat i Danmark, der vil opstå, hvis EU bøjer sig for Tyrkiets pres om at indlede optagelsesforhandlinger, at ministeren oplyser om regeringens aktuelle viden om virkningerne for de europæiske landes arbejdsmarkeder, hvis Tyrkiet inden for en årrække optages i EU.

Dersom regeringen ikke på nuværende tidspunkt har gjort sig overvejelser herom, bedes der om, at ministeren i stedet oplyser, hvilke arbejdsværktøjer ministeren og hans kolleger i de øvrige EU-lande har til rådighed for i fremtiden at kunne prognosticere virkningerne for arbejdsmarkederne i EU-landene, f. eks. ved henvisning til foreliggende udredninger eller analyser, internationale forskningsprojekter eller offentliggjorte rapporter og prognoser.

Tyrkiet opnåede ved EU-topmødet i Helsingfors i december 1999 status som kandidatland. For alle kandidatlandene er der tale om et omfattende arbejde med at tilnærme sig EUs normer og lovgivning. Opfyldelsen af de politiske københavnskriterier er en forudsætning for, at et kandidatland kan indlede forhandlinger om optagelse i EU. Dette gælder også for Tyrkiet, som skal opfylde de samme kriterier som de andre kandidatlande. Da Tyrkiet endnu ikke opfylder alle de politiske københavnskriterier, er der ikke indledt forhandlinger om optagelse af Tyrkiet i EU.

EU-kommissionen har finansieret en række forskellige analyser vedr. omfanget af den fremtidige vandring af arbejdskraft fra de kommende østeuropæiske EU-medlemslande. Det drejer sig fx om analysen »Impact of Eastern Enlargement on Employment and Labour Markets in the EU Member States«. Indkomstforskelle og forskelle vedr. ledighed og beskæftigelsesmuligheder er vigtige faktorer i denne sammenhæng. Forhold som geografisk nærhed, sprog- og kulturforskelle samt generelle forventninger til fremtiden ude og hjemme spiller også ind.

I de forskellige analyser er der enighed om, at antallet af indvandrere fra de nye EU-medlemslande på mellemlangt sigt (10-15 år efter udvidelsen) højst vil andrage 1 % af befolkningstallet i det nuværende EU.

Der er samtidig enighed om, at vandringsstrømme og -bestande er for små til generelt at påvirke lønninger og beskæftigelse i selv de mest berørte lande.

Jeg skal bemærke, at analyserne - herunder den nævnte analyse - ikke inddrager Tyrkiet i beregningsgrundlaget. Da EU som allerede nævnt slet ikke har indledt optagelsesforhandlinger med Tyrkiet og i lyset af, at tidspunktet for disse forhandlinger afhænger af Tyrkiets opfyldelse af københavnskriterierne, ville en analyse på nuværende tidspunkt formentlig ikke kunne give et reelt billede af den fremtidige vandring fra Tyrkiet til EU-medlemslande. Mange parametre og faktorer i en sådan analyse vil ændre sig i takt med Tyrkiet gradvise opfyldelse af københavnskriterierne.

Det bemærkes i øvrigt, at EU-landene ved den forestående og tidligere EU-udvidelser har kunnet benytte sig af sikkerhedsmekanismer og overgangsordninger til forebyggelse af uhensigtsmæssigheder på arbejdsmarkedet.

Erfaringer fra udvidelse af EU med økonomisk tilbagestående lande som Spanien, Portugal og Grækenland viser dels, at udvandringen af arbejdskraft har været begrænset, dels at EU-udvidelsen sætter skub i beskæftigelse og økonomisk udvikling i de nye medlemslande - hvilket i sig selv reducerer incitamentet til at søge væk.

Dette er i det hele taget tankegangen bag det økonomiske samarbejde i EU: At sikre de fire friheder for udveksling af kapital, arbejdskraft, varer og tjenesteydelser og dermed gøre op med barrierer for at udnytte ressourcer og kompetencer på tværs af landegrænser til gavn for vækst og beskæftigelse i hele Europa.