Hjælpemenu

Hovedmenu

Om genovervejelse af Danmarks tilslutning til deneuropæiske arrestordre efter danskers dom i Grækenland.

Besvaret §20-spørgsmål

Spm. nr. S 2875

Til justitsministeren (13/8 02) af:

Line Barfod

(EL):

»Vil ministeren på baggrund af retssagen i Grækenland, hvor en dansk statsborger blev idømt 8 års fængsel uden tolk og forsvarer, (omtalt i TV2 den 12. august kl. 22.00) genoverveje den europæiske arrestordre?«

Svar (26/8 02)

Justitsministeren

(Lene Espersen):

Ved 2. behandlingen den 4. juni 2002 vedtog Folketinget beslutningsforslag nr. B 93, hvorved Folketinget meddelte sit samtykke til, at Danmark i Rådet for Den Europæiske Union medvirkede til vedtagelsen af udkastet til rammeafgørelse om den europæiske arrestordre m.v.

Rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre m.v. blev herefter vedtaget af Rådet den 13. juni 2002.

Som anført i bemærkningerne til beslutningsforslag nr. B 93 forventes det, at et lovforslag om ændring af udleveringsloven med henblik på gennemførelsen af rammeafgørelsen i dansk ret vil kunne fremsættes i løbet af den kommende folketingssamling.

Som ligeledes anført i bemærkningerne til beslutningsforslaget fremgår det udtrykkeligt af rammeafgørelsens artikel 1, stk. 3, at rammeafgørelsen ikke indebærer nogen ændring af medlemsstaternes pligt til at respektere de grundlæggende rettigheder og grundlæggende retsprincipper, der er fastlagt i artikel 6 i Traktaten om Den Europæiske Union. Artikel 6 i Traktaten om Den Europæiske Union henviser bl.a. til Den Europæiske Menneske rettighedskonvention, som i artikel 6 indeholder bestemmelser om retten til en retfærdig rettergang.

Den konkrete straffesag, der omtales i spørgsmålet, ses ikke at give anledning til at genoverveje den europæiske arrestordre. Det kan i den forbindelse til orientering oplyses, at der ikke er tale om en udleveringssag.