Om en samlet pvc-strategi fra Europa-Kommissionen.
Spm. nr. S 2801
Til miljøministeren (31/7 02) af:
René Skau Björnsson
(S):»Hvornår forventes Kommissionen at komme med en samlet PVC-strategi med henblik på en eventuel fælles regulering af anvendelsen af PVC, phthalater m.v. i medicinsk udstyr?«
Svar (9/8 02)
Miljøministeren
(Hans Christian Schmidt):Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser:
»Miljøstyrelsen har ingen oplysninger om, hvornår Kommissionen kommer med en opfølgning på den Grønbog om miljøaspekter ved PVC, som var i høring i efteråret 2000. Med hensyn til risikovurderingerne af phthalater forventes disse færdig i efteråret 2002. De foreløbige konklusioner på den mest anvendte phthalat, DEHP, peger på, at der kan være en risiko ved medicinsk udstyr. Sverige er som det ansvarlige medlemsland f or vurderingen i gang med en risikoreduktionsstrategi, som forventes sendt til Kommissionen senere i år."
Jeg vil orientere Folketinget, når Kommissionen kommer med en melding om hvilke initiativer, der kommer på PVC og phthalater.