Om udmelding om behovet for reduktion af indikatorer i forhold til EU's beskæftigelsespolitik.

Til beskæftigelsesministeren (10/7 02) af:

»Vil ministeren uddybe sin udmelding til Ritzau og fagpressebureauet 8. juli om behovet for reduktion af indikatorer i forhold til EU's beskæftigelsespolitik og den såkaldte Lissabon-strategi med en beskrivelse af, hvilke indikatorer der konkret foreslås afskaffet, begrundelse for forslaget om afskaffelse af hver enkelt indikator og beskrivelse, af hvilke fælles målsætninger og retningslinier de enkelte indikatorer knytter sig til, samt orientering om regeringens indst illing til disses fremtid?«

Jeg kan på indeværende tidspunkt ikke sige noget om, hvilke indikatorer der evt. måtte blive afskaffet i forhold til EU's beskæftigelsespolitik.

Det kan jeg ikke, fordi det helt afhænger af resultatet af de igangværende forhandlinger om revisionen af EU's beskæftigelsesstrategi. Danmarks primære opgave som EU-formandskabsland er så vidt muligt at få samlet en række ideer og forslag til, hvad der bør indgå i forbindelse med omtalte revision af beskæftigelsesstrategien, som alle landene kan slutte op om.

Det er klart, at regeringen vil arbejde for, at Det Europæiske Råds beslutning i Barcelona om, at beskæftigelsesstrategien skal forenkles, navnlig ved en reduktion af antallet af retningslinier, uden at det går ud over effektiviteten, kan komme til at smitte af på det nuværende antal indikatorer.

Det vil kunne ske, hvis en del af de nuværende retningslinier fjernes.

Det må konstateres, at i takt med at retningslinierne år for år har fået tilføjet stadig flere elementer, er der en tendens til, at »koncentrationen«om det centrale ikke lykkes. De årlige handlingsplaner, der fremlægger den nationale politik, er et spejlbillede af denne udvikling. Som følge af kravet om at rapportere om hvert enkelt element i hver retningslinie er der en tendens til at medtage beskrivelser af selv de mindste projekter og forsøg.

Eksempler på den øgede detaljeringsgrad - og som der rapporteres i forhold til - er fx udvikling af lokale mangesidede uddannelsescentre, antal skoler med adgang til internet og detailkrav til den enkelte arbejdsformidling. Jeg vil gerne understrege, at der er selvfølgelig ikke noget galt ved disse elementer i sig selv, men de hører efter min mening ikke hjemme i de overordnede retningslinier.

Regeringen ønsker en stærkere beskæftigelsesstrategi og vil opnå dette gennem at gøre strategien mere operationel og anvendelig som afsæt for de nationale beskæftigelsestrategier i de enkelte lande. Fokus skal være på at sikre et højt beskæftigelsesniveau, en veluddannet arbejdsstyrke og fleksible arbejdsmarkeder, således som det præcist blev formuleret i Amsterdamtraktaten. Vi bør således koncentrere os om over ordnede målsætninger og resultater af de nationale strategier. Det skal selvfølgelig afspejle sig i de indikatorer, som vi skal bruge til at måle fremskridtene med.

På nuværende tidspunkt er det som sagt ikke til at sige, hvordan en revideret strategi vil komme til at se ud. Derfor er det heller ikke muligt at have en idé om, hvilke indikatorer der vil være brug for under en revideret strategi.