Hjælpemenu

Hovedmenu

Om registrering af danskere, der demonstrerede i Nice, Genova og Göteborg.

Besvaret §20-spørgsmål

Spm. nr. S 2531

Til justitsministeren (19/6 02) af:

Line Barfod

(EL):

»Vil ministeren oplyse, hvordan danskere, der deltog i demonstrationer i Nice, Genova og Göteborg, er blevet registreret af politiet, herunder PET, samt oplyse, hvilken karakter denne registrering har, dvs. om den er personlig, eller om registreringen alene er en registrering af antallet af danske demonstranter?«

Begrundelse

Ifølge Berlingske Tidende den 12. marts d.å. har kriminalkommissær Fl. Gøtze fra Politiets Efterretningstjeneste udtalt, at PET har »registreret« 60 deltagende danskere i Nice, 170 i Göteborg og mindst 30 i Genova. Spørgeren er interesseret i at få afklaret, hvilken karakter denne registrering har, da det ikke forekommer at være indlysende, hvorfor deltagelse i politiske manifestationer, som for eksempel den omtalte demonstration i Nice, skulle v&aeli g;re registreringsværdigt.

Svar (25/6 02)

Justitsministeren

(Brian Mikkelsen, fg.):

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet Rigspolitichefen og Politidirektøren i København om en udtalelse.

Når disse udtalelser foreligger, vil jeg vende tilbage til sagen.