Hjælpemenu

Hovedmenu

Om PET's kendskab til planlagte optøjer under EU-formandskabet.

Besvaret §20-spørgsmål

Spm. nr. S 2527

Til justitsministeren (19/6 02) af:

Line Barfod

(EL):

»Vil ministeren oplyse, hvilke informationer PET ikke har ladet tilflyde Københavns Politi om militante gruppers formodede forberedelser af optøjer under EU-topmødet i december og andre EU-møder under formandskabet?«

Begrundelse

Ifølge Politiken den 28. maj 2002 er Københavns Politi ikke i besiddelse af oplysninger, der tyder på, at der forberedes optøjer. PET har siden den 11. marts 2002 (se f.eks. Morgenavisen Jyllandsposten den 12. marts 2002 og Ekstra Bladet den 27. maj 2002) oplyst om forberedelser af optøjer.

Svar (25/6 02)

Justitsministeren

(Brian Mikkelsen, fg.):

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet Rigspolitichefen og Politidirektøren i København om en udtalelse.

Når disse udtalelser foreligger, vil jeg vende tilbage til sagen.