Om at give nye EU-lande mulighed for at hindre udenlandsk opkøb af fast ejendom.

Til statsministeren (17/6 02) af:

»Vil regeringen under Danmarks varetagelse af formandsskabet i EU arbejde for, at de lande, der ansøger om medlemskab af EU, i videst muligt omfang kan opnå frihed til også efter optagelsen at kunne fastsætte nationale regler, svarende til den danske sommerhusregel, der giver landene mulighed for i deres lovgivning at hindre systematiske eller dominerende opkøb af fast ejendom i landene?«

Som bekendt er der i flere af de lande, der ansøger om optagelse i EU, en begrundet frygt for, at stærke kapitalinteresser i de nuværende EU-lande kan komme til at udgøre en trussel mod de historiske ejerforhold, for så vidt angår fast ejendom med herlighedsværdier i de naturskønne og attraktive områder i ansøgerlandene. I flere af ansøgerlandene er der derfor stærke ønsker om selv gennem egen lovgivning at kunne fast sætte regler, der forhindrer ukontrollerede udenlandske opkøb af fast ejendom. Der er i Danmark bred politisk tilslutning til, at Danmark opretholder sin sommerhusregel, så vi også i fremtiden selv kan bestemme, om vores herlighedsværdier skal opkøbes af udenlandske kapitalinteresser. Både regering og opposition er enig herom. Men i ansøgerlandene, der ikke på forhånd har kunnet få tilsvarende garantier fra EU, kan det blive et reelt probl em, hvis velhavende europæere i stor udstrækning sætter sig på herlighedsværdierne, f.eks. langs de smukke og vidtstrakte polske kyststrækninger, i de naturskønne sø- og kurområder i Ungarn og i de enestående bøhmiske bjergområder i Tjekkiet. Disse lande risikerer ved optagelsen i EU, som det er blevet påpeget af iagttagere i ansøgerlandene, at tyske og hollandske kapitalinteresser i fremtiden foretager om ikke totalt, s å dog massive opkøb af fast ejendom i de skønneste egne af deres lande. Som et lille land, der selv kender værdien af, og nyder gavn af, sommerhusreglen, har Danmark under optagelsesforhandlingerne en enestående chance, endda som værtsland, til at hjælpe ansøgerlandene til at få retfærdige garantier, der kan beskytte dem mod en så uhensigtsmæssig udvikling.

Under udvidelsesforhandlingerne med kandidatlandene behandles spørgsmålet om køb af fast ejendom under forhandlingskapitlet om kapitalens frie bevægelighed. På nuværende tidspunkt i forhandlingerne er der nået et forhandlingsresultat med 11 ud af de 12 kandidatlande, der forhandler om optagelse.

Status er som følger: Ungarn, Polen, Cypern og Bulgarien har anmodet om overgangsordninger for udlændinges adgang til køb af ejendom – herunder ejendom med sigte på anvendelse som fritidsbolig – på mellem fem og ti år. Tjekkiet har anmodet om en tidsbegrænset overgangsordning på området uden dog at specificere længden heraf. Disse lande er alle blevet tilbudt en overgangsordning for så vidt angår sommerhuse på fem om de har accepteret. Estland, Letland, Litauen, Slovakiet og Slovenien har ikke anmodet om overgangsordninger på området. Kun Malta har anmodet om en undtagelse fra reglerne om kapitalens frie bevægelighed, der ligger på linie med den danske sommerhusregel. Malta har i forhandlingerne opnået en tidsubestemt ordning, der medfører, at adgangen til at købe sommerhuse kan begrænses til EU-borgere, som har været bosiddende på Malta i mindst fem &arin g;r. Som det eneste kandidatland forhandler Rumænien fortsat med EU vedr. EU-borgeres adgang til at købe sommerhusgrunde. EU har tilbudt Rumænien en femårig overgangsordning.

Regeringen vil på den baggrund ikke foretage sig yderligere i den sag, som spørgeren rejser, men vil koncentrere sine anstrengelser om at sikre en vellykket afslutning på udvidelsesforhandlingerne inden udgangen af 2002.