Om sammenligning mellem den danske konkurrencelov og EU's vedrørende sanktioner.
Spm. nr. S 2395
Til økonomi- og erhvervsministeren (7/6 02) af:
(S):»Hvorfor er den danske konkurrencelov så meget svagere end EU's vedrørende sanktioner, og vil ministeren sammenligne den danske og den europæiske konkurrencelov?«
Svar (17/6 02)
Økonomi- og erhvervsministeren
(Bendt Bendtsen):Forholdet mellem EU’s sanktioner for overtrædelse af EU-konkurrencereglerne, sanktionerne i andre EU-landes konkurrencelove og den danske konkurrencelov blev drøftet under behandlingen af den netop vedtagne ændring af konkurrenceloven (se min besvarelse af Folketingets Erhvervsudvalgs spørgsmål 13 og 14, der vedlægges). (Ikke optrykt her).
Der var under folketingsbehandlingen enighed om, at man skulle tilpasse det danske sanktionsniveau til de andre EU-landes niveau og ikke til EU’s niveau.
EU’s konkurrenceregler omfatter overtrædelser inden for hele EU, som er et væsentligt større marked, og hvor overtrædelserne sker i flere medlemsstater af meget store aktører. Virksomhedernes fortjeneste ved overtrædelse af EU’s konkurrenceregler vil derfor typisk være større, og det er derfor naturligt, at sanktionerne på EU-niveau også skal være større end ved rent nationale overtrædelser. Det gennemsnitlige d sh;deniveau skønnes at ville blive på ca. 1/10 af EU’s niveau.